Venstres Karsten Lauritzen glæder sig fornuftigt nok over, at Libyen pt står uden sin mangeårige diktator. Nogle få er sikkert blevet reddet fra Gaddafis fængsler, men tusindvis er døde under en brutal krig - og brutaliteten er også stor hos oprørerne og hos Vestens militære styrker. VKO-regeringen og EU har samarbejdet tæt med Gaddafi lige ind til oprøret - og Danmark har ubekymret solgt masser af varer til regimet i årene inden.
Der må findes en fredeligere vej, men ufatteligt få af vore folketingskandidater tør åbent gå imod beslutningen om dansk deltagelse i Libyen-krigen. En lille modig flok er dog stået frem - gruppen tæller ni kandidater fra Enhedslisten, og Bjarne Nederby Jessen fra Kristendemokraterne i Østjylland. Nogle få af vælgerne kan derfor støtte fredeligere kandidater. Se listen på FRED.dk.








































