Splitflag over den gamle grænsepost

Da flagene gik på halv over-alt i Norge efter tragedien i Oslo og på Utøya i juli, var et af de mere synlige steder en bastion højt hævet over den lidt søvnige by Halden lige ved den norsk-svenske grænse.

SE OGSÅ: 7 danske seværdigheder

Resten af året har splitflaget på Dronningens Bastion ellers vajet på hel, og i morgen er ingen undtagelse. Da fejres nemlig 350-års-jubilæet for fæstningen Fredriksten, der blev påbegyndt under den danske konge Frederik III og var den uindtagelige grænsepost mellem Danmark-Norge på den ene side og Sverige på den anden frem til 1814, hvor Danmark mistede Norge til den svenske arvefjende.

Fæstningen er i dag en af Norges bedst besøgte turistattraktioner, og besøgende kan i rigt mål forsikre sig om stedets fælles dansk-norske historie ved at kigge på de kronede monogrammer for alle de danske konger, der har tilføjet bygningsdele på bjergmassivet og derved gjort deres til at holde svenskerne stangen.

Over en af portene ind til fæstningen er der for eksempel en inskription, hvor taknemmelige undersåtter takker Gud for Frederik IV, der var konge under fæst-ningens berømteste belejring i vinteren 1718. Her, mod slutningen af Store Nordiske Krig, forsøgte den svenske kong Karl XII med en tusindtallig skare i ryggen at erobre Fredriksten, der blot havde 1800 soldater, hvoraf de 200 endda var syge.

Svenskerne gravede løbegrave så tæt på fæstningen, at ikke bare kanonkugler, men også geværkugler føg om ørerne, men det afholdt ikke svenskekongen fra – efter aftensmaden – at krybe op af løbegraven for at følge med i de videre gravearbejder. Her ramtes den kongelige tinding imidlertid af en dødelig kugle, og kort efter blev belejringen hævet. Man har siden diskuteret, om skuddet kom fra fæstningen eller fra svenskerne selv.