Bjarne Lenau Henriksen |
9. september 2011
Der er massiv, åbenlys dokumentation for fattigdommens intense nærvær i det danske velfærdssamfund, hvor de velstillede ønsker skattelettelser og uforandret velfærd. Det mener medlem af Rådet for Socialt Udsatte og tidligere chef for Kirkens Korshær, Bjarne Lenau Henriksen
Det velstands- og velfærdsramte Danmark produktudvikler materiel fattigdom med stor effektivitet i disse år. Fattigdommen er et ulykkeligt resultat af Folketingets lovgivning, hvor offentlige ydelser til samfundets udsatte grupper konsekvent og bevidst beskæres til under overlevelsesniveauet.
Det kaldes incitaments-strategi, når man beskærer kontanthjælpsydelserne ved at indføre et kontanthjælps-loft, 450-timersregel, en stærk nedsat introduktions- og starthjælp i et sådant omfang, at intet menneske kan opretholde noget, der minder om en minimumsdansk levestandard, begrænser sygedagpengenes varighed med en rask social nedtur til følge og så videre.
LÆS OGSÅ: Der er brug for varme hænder og ikke kolde skuldreDe synlige konsekvenser er, at disse mennesker fastholdes i en langvarig fattigdom, der går dybere og dybere. Værst af alt går det ud over børnene. 65.000 børn lever i fattigdom. Flere og flere familier fanges i fattigdomsfælder, som de aldrig slipper ud af.
Hvornår siger vi: Hertil og ikke længere? Hvor meget fattigdom skal der til, før vi mister selvrespekten? Desværre er fattigdommen blevet en anerkendt og integreret del af dagens Danmark. Vi har vænnet os til den og møder den med ligegyldighed uden at se den.
De frivillige sociale organisationer som for eksempel Kirkens Korshær fortæller, at de er fyldt til randen af fattigdom, socialforvaltningernes medarbejdere overbebyrdes af den, pantefogederne konfronteres i uhyggelig grad af den, når de sætter flere og flere børnefamilier på gaden. Der er massiv, åbenlys dokumentation for fattigdommens intense nærvær i det danske velfærdssamfund, hvor de velstillede ønsker skattelettelser og uforandret velfærd.
Fattigdommen fornyr sig som en omstillingsparat agent i vores forandringsfokuserede samfund. Fattigdommen bliver, som vi vil have den. Den gør, som der bliver sagt, og retter ind. Når Folketinget lovgiver med henblik på at skabe fattigdom, skal den virkelig være modstandsdygtig for ikke at blive større og mere kompliceret. Selvom fattigdommens mennesker rummer ressourcer, stor menneskelig værdighed og overlevelsesevne, marginaliseres de mere og mere og i længere og længere tid, så al saft og kraft tørrer ud i dem. Til sidst mister de al modstandskraft.
Fattigdommen afskaffer ikke sig selv! Det er livsvigtigt for de socialt udsatte med en national strategi for at bekæmpe fattigdommen, skriver Rådet for Socialt Udsatte i årsrapporten 2011. Der skal for alvor skabes muligheder for de mennesker, som lever i fattigdom. De skal opmuntres og ikke trues til et aktivt liv i samfundet. De skal ikke være ofre for folketingsflertallets yderst beskedne og lettere ramponerede menneskesyn. De skal hentes ud af den mistillidspolitik, hvor man i bund og grund mener, at udsatte mennesker er utroværdige med indbygget trang til dovenskab og derfor kun forstår straf og sanktioner.
Rådet for Socialt Udsatte forventer, at den nødvendige fattigdomsstrategi skal nedbringe antallet af fattige i Danmark og ikke skabe flere! Vi skal have respekten for det enkelte menneske tilbage. Vi skal bygge på tillid. Vi skal tro på, at det enkelte menneske kan tage vare på sig selv og sine nærmeste. Og vi skal skabe muligheder for det. Men vi skal ikke nøjes med at nedbringe antallet af fattige i Danmark med 22.000 inden 2020, sådan som regeringen har tænkt sig. Det er for småligt og for uambitiøst. Faktisk en hån mod de fattige.
Blandt andet derfor skal der indføres en fattigdomsgrænse! Fattigdom handler i bund og grund om kroner og øre. Grænsen kan belyse fattigdomsudviklingen og hjælpe med at forebygge. Den kan sætte grænse for den samfundsmæssige uordentlighed, som skaber fattigdom.
Vi har råd til at lægge en langsigtet strategi for at bekæmpe fattigdommen! Og vi ved, hvordan vi kan gøre det. Vi har ikke råd til at lade være med at bekæmpe fattigdommen. Det ville simpelthen være for fattigt. Og for farligt. For de fattiges overlevelse. For de velfærdsramte danskeres selvrespekt. For vort samfund og dets fremtid.
Bjarne Lenau Henriksen er medlem af Rådet for socialt udsatte og tidligere chef for Kirkens Korshær
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Tænk nu efter, publiceret d.09/09 22:41 (for 9 mnd. siden)
