Knastør og knap så karismatisk

Lars Barfoed betegnes som en klassisk socialkonservativ, der vægter hensynet til samfundets svageste højt. Hans store politiske idol er USA’s tidligere præsident John F. Kennedy, og ligegyldig hvilket kontor han har haft, er sort-hvid plakaten med portrættet af den afdøde statsleder fulgt med.

Lars Barfoed er født og opvokset på Frederiksberg i et borgerligt hjem. Faderen var kaptajn og moderen hjemmegående. Efter studentereksamen læste Lars Barfoed jura og gjorde senere karriere i det private erhvervsliv. Senest var han direktør for Finansrådet fra 1994 til 2001. I syv år var han medlem af kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune, og 2001 blev han valgt ind i Folketinget.

Som politiker betegnes han som velbegavet, velforberedt og ”en mand, man gerne vil betro sin bankbog”. Men han har også været genstand for politisk blæst.

I 2005 blev han minister for familie- og forbrugeranliggender i Anders Fogh Rasmussens regering. I Barfoeds ministerperiode blev Fødevarekontrollen udsat for hård kritik under efter den såkaldte kødskandale. I foråret 2006 måtte han forlade posten, fordi et folketingsflertal krævede hans afgang. I september 2008 gjorde han dog igen comeback, da han blev udnævnt til transportminister.

”Man kan ikke tage ham i ikke at kunne sit stof. Mens hans svaghed er måske, at han er bange for at dumme sig og derfor bliver meget forsigtig. Han er ikke nogen charmetrold, når han optræder offentligt, men han har en solid viden og er dygtig til at forhandle,” lyder vurderingen fra en konservativ, der har fulgt Lars Barfoeds karriere.

Der er ingen tvivl om, at Lars Barfoed ønsker at gøre op med blokpolitikken og Dansk Folkepartis indflydelse i dansk politik.

Det var da også en begyndelse på en ny konservativ kurs, da Lars Barfoed og den radikale partileder, Margrethe Vestager, i begyndelsen af valgkampen vakte opsigt ved at give hinanden håndslag på, at de vil samarbejde for at bryde blokpolitikken. Men problemet er, at Lars Barfoed ikke for alvor har fulgt tankerne om et udvidet radikalt-konservativt samarbejde til dørs i valgkampen, lyder kritikken.

Kendere af Det Konservative Folkeparti fremhæver, at partiets store problemer ikke skyldes den myreflittige partileder, men at partiet har haft vanskeligt ved at formulere en politik, som har bred appel. Hvor De Konservative under tidligere statsminister Poul Schlüter favnede sygeplejersker, skolelærere og ledende offentligt ansatte, så har partiet de senere år især henvendt sig til erhvervslivet og de mest velhavende danskere. Der mangler simpelthen nye visioner om miljø, kultur, uddannelse og værdier, som kan samle en bredere kreds, lyder analysen.

Hvis Lars Barfoed havner i opposition efter valget, tyder alt på, at han vil gå efter Poul Schlüter gamle slogan ”borgerlige stemmer, der arbejder”. Efter et lavpunkt på kun ti mandater i 1975 lykkedes det Schlüter at sikre De Konservative konstant fremgang ved de fire følgende folketingsvalg, især i 1984, da partiet opnåede 42 mandater.

Den historie vil Lars Barfoed utvivlsomt studere nærmere, når han slapper af i sommerhuset på Langeland med en stak bøger eller hjemme i Kokkedal, hvor han bor sammen med hustruen, Vibeke Sylvest Barfoed, og tre børn.