Kampen mod fattigdom i u-lande bærer rent faktisk frugt

I de u-lande, hvor der er en levedygtig stat, fred og vækst, sker der store fremskridt. Det gælder især i Sydamerika og Asien, hvor stort set alle fattige lande er blevet meget bedre til at håndtere kriser og katastrofer. For eksempel Bangladesh, som har gjort store fremskridt i bekæmpelse af sult og børnedødelighed på trods af at stå over for naturkatastrofer og enorme fattigdomsproblemer.

Men Somalia er en af de grelle undtagelser: Hovedårsagen til den dårlige udvikling er en 20 år lang borgerkrig og en korrupt regering, der kun har kontrol med halvdelen af hovedstaden, Mogadishu. Indskolingen er helt nede på 21 procent, og selv før hungersnøden var Somalia sammen med Afghanistan et af verdens farligste lande at føde et barn i.

Samtidig er landmændene i hele regionen meget hårdt ramt af tørke som følge af skovfældning og klimaforandringer samt forskellige politikker, der ikke har bøndernes eget bedste som deres mål. Det betyder, at bønder for eksempel ikke har mulighed for at dyrke de rigtige afgrøder under tørkeperioder, eller at de bliver tvunget til at dyrke afgrøder, der er lette at omsætte, eksempelvis sesamfrø, som er vanskelige at leve af i svære tider.

Den indiske økonom og nobelpristager Amartya Sens påstand om, at hungersnød i dag altid har politiske årsager og aldrig er en naturkatastrofe, er Somalia således et trist eksempel på. Men erkendelsen af, at hungersnød er menneskeskabt, er også en erkendelse af, at hungersnød kan forebygges.

Det viser situationen i de omkringliggende lande, Etiopien og Kenya, hvor der også er tørke, men i modsætning til Somalia er disse lande fungerende stater, som er langt bedre til at håndtere en sultkrise.

Her og nu er det derfor nødvendigt med politiske løsninger på konflikten i Somalia, så der kan blive skabt fred. Og efterfølgende er der brug for langsigtede investeringer i kriseberedskab, fødevaresikkerhed og familieplanlægning, så Somalia i fremtiden skal undgå sult i den skala, som vi er vidne til lige nu.

For at fastholde dette fokus på det langsigtede udviklingsarbejde vil kampagnen Verdens Bedste Nyheder derfor give danskerne en positiv overraskelse i dag, den 9. september: Her vil 150.000 danskere få et stykke frugt sammen med den gode historie om, at kampen mod fattigdom rent faktisk bærer frugt.

Nikolai Lang er cand.mag. og projekteleder ved NGO Forum/Verdens Bedste Nyheder