Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen 10 år efter den store rystelse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

10 år efter den store rystelse

Emneord for denne artikel

håb | verden | 11. september 2001
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

11/9 forandrede verden til det værre, men der er håb forude

Skåret ind til benet er de negative følger af terrorangrebet på USA den 11. september 2001 langt større end de positive. Men de sidste er der heldigvis også.

LÆS OGSÅ: Dem og os- verden efter 11. september

Vesten reagerede rigtigt på al-Qaedas hensynsløse terrorangreb på USA ved i begyndelsen at se det som opfyldelsen af den amerikanske Samuel Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød. Et formørket, rabiat islamistisk samfunds- og menneskesyn stod over for det vestlige, liberale frihedssyn.

Men reaktionen var delvist forfejlet. En ny tids korstog blev indledt med netop den retorik fra præsident George Bush.

Annonce
Terrorangrebet på USA førte til krigen i Afghanistan senere i 2001 og krigen mod Irak i 2003. Ingen af krigene var set i historiens bakspejl formentlig nødvendige for at bekæmpe terroren. Selvom de færreste begræder Talebanstyrets fald og Saddam Husseins død, må man konstatere, at det er tvivlsomt, om krigene med deres afledte følger har reduceret omfanget af terror. Likvideringen af Osama bin Laden fandt således ikke sted på slagmarken, men var en følge af dygtig efterretningsvirksomhed.

En negativ sideeffekt af krigene var, når der ses bort fra de omfattende menneskelige omkostninger, at stormagten USA blev tvunget i knæ. Gældskrisen som følge af blandt andet krigene har reduceret USA’s handlefrihed. Samtidig har landet mistet sin moralske position som demokratisk forbillede for andre lande som følge af retsløsheden på Guantanamo-basen og torturen mod fanger under amerikansk kommando i Irak.

LÆS OGSÅ:
Når religionernes yderpunkter kolliderer

Terror kan ikke bekæmpes med krig, men derimod med stærke efterretningsvæsener og øget sikkerhedsberedskab. Islamismens formørkede syn på verden og dens modstand mod frihed og åbenhed kan dybest set kun blive bekæmpet med det modsatte.

Frem for at styrke åbenheden og de vestlige landes frihed blev der som følge af terroren investeret i overvågning og sikkerhed som aldrig før. Noget har der været brug for, og stærkere efterretningstjenester har beviseligt forhindret nye terroranslag. Men det er et spørgsmål, om ikke de vestlige samfund er gået alt for langt. Islamisterne har opnået en del af deres mål, da de frihedsrettigheder, som de modsætter sig, frivilligt er blevet indskrænket af demokratierne selv.

Det ellers fredelige Danmark er i dag det land med flest sikkerhedskameraer opsat på gader og stræder. Det har ikke skabt øget sikkerhed, men måske snarere en latent følelse af større usikkerhed.

Terroren 11. september 2001 drev religionen fra hjerterummet ud i offentligheden. Aldrig før har der været diskuteret religion som i de seneste 10 år. Det stærke fokus på islam har skabt større viden og åbenhed om den indvandrede religions mørke og lyse sider, og det har har været en stor fordel for de vestlige samfund. De muslimske minoriteter er blevet tydeligere og synet på dem mere nuanceret.

Men religionsdebatten har også resulteret i en voksende sekularisme og forestilling om, at ikke bare islam, men al religion er samfundets og demokratiets fjende. Den aggressive religionskritik og nyateisme er en reaktion herpå. Religionsdebatten er blevet polariseret, og polariseringen har ført til ny polarisering, som litteraturprofessor Nils Gunder Hansen beskriver det i et essay i dagens avis.

Vesten blev forblændet af Osama bin Laden og hans middelalderlige islamforståelse. Derfor så vi ikke den massive middelklasse i den arabiske verden, som ikke afsværger deres tro, men heller ikke vil bygge samfund på den. De ønsker, at frihed og vestlige, liberale samfundsværdier skal gælde for dem også. Hvis de får overtaget i den samfunds-omvæltning, der finder sted i de arabiske lande nu, vil islamismen og frygten i Vesten svinde ind. Der er grund til at være optimistisk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ingen rystelser, tak. Bevar roen

Broby, publiceret d.09/09 16:51 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: 10 år efter den store rystelse
Jeg ville i den grad ønske, at medierne ville holde op med at mytologisere datoen d. 11. september. Der har været mange terrorangreb og massakrer før det, og der vil komme andre efter, og det er en lige stor tragedie hver gang.

At mytologisere en bestemt massakre vil kun anspore terroristspirer til at fortsætte, idet de så føler, at det er vejen til mediebevågenhed og "ære".

Terrorangreb bør man informere sagligt om, lige når de er sket, og derpå bestræbe sig på at "fortsætte som før", altså som om intet var hændt. Dette er det værste for terroristerne, for det modvirker deres centrale mål om at skabe frygt og blive stedse præsente i folks bevidsthed og dermed medbestemmende for deres handlinger.

Alle medierne burde derfor ignorere datoen d. 11. september i år i stedet for - ganske upassende - at markere en "tiårsdag", som om der er noget at fejre!

Ofrenes pårørende kan mindes de døde ved private højtideligheder, vi andre ærer dem bedst ved at lade dem - og terroristernes forvrængede virkelighedsbillede - hvile i fred.

Terror skal faktisk i høj grad ignoreres til døde. Det er den mest effektive måde at bekæmpe den på.
Del Link

Sv. Ingen rystelser, tak. Bevar roen

Jørgen Christensen, publiceret d.10/09 13:29 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: 10 år efter den store rystelse
Broby skrev:
Jeg ville i den grad ønske, at medierne ville holde op med at mytologisere datoen d. 11....


Ja. Den trykte udgave af KD har idag et oversat indlæg af Widney Brown, der er afdelingschef i Amnesty International. Jeg citerer: "På 10-årsdagen skriver jeg derfor ikke blot om mine egne minder om dagen, men også om, hvordan regeringerne bruger de skrækkelige hændelser, sorgen og vreden, til at underminere fundamentale værdier, sprede frygt, og opdele verden i "dem" og "os"." Og hun illustrerer med nogle grumme overgreb.
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Åbenhed om levende aborter

Smagløs udstilling

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​