Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Valgtest gør de unge til kristendemokrater til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Valgtest gør de unge til kristendemokrater

Kristendemokraterne har succes blandt de unge i valgtest på nettet, men partiet kæmper fortsat for at beholde sit ene mandat i Folketinget

-

Emneord for denne artikel

unge | folketingsvalg | Kristendemokraterne | politisk | valgtest
flexblock
5 debatindlæg Hold mig opdateret

Kristendemokraterne scorer højt, når unge tester deres politiske holdninger på nettet. Alligevel vil de ikke stemme på partiet. Navnet skræmmer dem, siger eksperter

Det kom som noget af en overraskelse for Camilla Christiansen fra Aurehøj Gymnasium i Gentofte, da hun modtog resultatet fra to valgtest på nettet. Med 78 procents enighed var Kristendemokraterne nemlig det parti, der passede næstbedst til den 17-årige gymnasieelevs politiske holdninger.

”Jeg blev helt vildt overrasket og tænkte, at det kan da ikke være rigtigt,” siger Camilla Christiansen, som ikke tidligere har overvejet at give sin stemme til partiet:

LÆS OGSÅ:
Måling: Sådan ville vælgerne stemme nu

”Jeg kender ikke særlig meget til dem, men jeg har klart en fordom med hensyn til navnet. Jeg er jo overhovedet ikke kristen.”

Camilla Christiansen var ikke den eneste, der reagerede sådan, da hun sammen med sine 19 medstuderende tog Politikens og TV2’s valgtests. Ud af de 20 elever på hendes samfundsfagshold havde en tredjedel kristendemokraterne inden for deres top tre.

Annonce
”Der blev råbt over klassen ’ej, jeg blev kristendemokrat. Hvor underligt’”, fortæller hun.

Lektor i politologi ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Johannes Andersen har ofte oplevet unge, der ligesom Camilla Christiansens medstuderende er blevet overraskede over deres lighedstræk med Kristendemokraterne.

”I forbindelse med sidste valg var jeg ude på mange gymnasier og snakke med de unge. Her havde de fleste taget tests, og en stor del af eleverne var blevet kristendemokrater,” siger Johannes Andersen, der i samme periode lavede fokusinterview med tre unge, hvoraf alle også var blevet kristendemokrater i tests.

Resultaterne fik dog ikke de yngre vælgere til at ville stemme på Kristendemokraterne. Ifølge Johannes Andersen har de fravalgt partiet på forhånd:

”Jeg hørte dem ofte sige: ’Så landede jeg på Kristendemokraterne – og dem vil jeg ikke stemme på’. De så det som en form for joke,” siger han.

Ifølge ekspert i vælgeradfærd og lektor ved Aarhus Universitet, Rune Stubager, er valgtestresultaterne ikke så underlige igen:

“Midterpartier har stor tiltrækning på de helt unge vælgere, fordi de endnu ikke har bestemt sig til, hvilken ideologi, der vil lægge sig fast på. Og et langt stykke af vejen er Kristendemokraterne et midterparti,” siger Rune Stubager og tilføjer:

“Derfor er ikke kun de unge, men mange vælgere i virkeligheden enige med Kristendemokraterne på mange områder.”

Alligevel ligger partiet elendigt i meningsmålingerne og kæmper i øjeblikket for at beholde deres mandat i Folketinget. Men det er heller ikke så mærkeligt, siger Rune Stubager:

“Navnet Kristendemokraterne signalerer noget, som de fleste kan have svært ved at identificere sig med. Det kristne element skræmmer mange vælgere.”

Leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, Søren Østergaard, peger også på, at partiets kristne fundament er en stopklods for særligt de unge vælgere:

”Forskning viser, at unge ikke knytter sig meget til ideologi. Derfor vælger de ikke partier, der er meget ideologiske, og slet ikke religiøse. De er bange for at miste sig selv, hvis de stemmer på dem,” siger han.

Og selvom valgtests viser, at de yngre vælgere faktisk deler mange af Kristendemokraternes holdninger, er det ifølge Søren Østergaard stadig svært for partiet at lokke de unge til:

”Selvom partiets holdninger er okay, er det vigtigste, at man kan stå inde for sit valg. Og der fylder den kristne tro for meget på en forkert måde,” siger han og tilføjer, at partiet derfor allerede mister de unge vælgere ved navnet:

”De unge har deres egne fordomme om, hvad partiet står for. Det havde været noget andet, hvis de for eksempel havde skiftet navn til ’demokraterne’.”

Kristendemokraterne har ellers forsøgt at kæmpe sig ud af partiets traditionelle og smalle ramme, fortæller Rune Stubager:

”Kristeligt Folkeparti skiftede navn til Kristendemokraterne og forsøgte at hente inspiration i Europa, hvor kristne partier ikke fokuser så meget på det religiøse aspekt,” fortæller han og understreger samtidigt, at partiet stadig har skarpe holdninger til visse spørgsmål:

“I de undersøgelser, hvor vælgerne ender med at være enige med Kristendemokraterne, bliver de eksempelvis sjældent spurgt, om de går ind for fri abort eller ej- et eksempel på et værdipolitisk spørgsmål, hvor mange unge nok ville afvige fra kristendemokraternes mening.

Og partiet har ikke fornyet sig yderligere op til dette valg. Snarere tværtimod, siger Rune Stubager:

“Det parti, som i dag stiller op til Folketinget med Per Ørum som spidskandidat, forsøger sig med en lidt anden vej end den kristendemokratiske, der blev forsøgt ved sidste valg. Partiet står i dag for en mere klassisk stil, som fører partiet tilbage til de religiøse rødder- og tilbage til Vestjylland,” siger Rune Stubager.

Men Rune Stubager understreger, at der er også er andre årsager til, at partiet ikke er populært blandt vælgerne:

“Partiet slår ikke så meget igennem i medierne. Og de dårlige meningsmålinger er selvforstærkende - mange vælgere vil være tilbageholdende med at stemme på et parti, som formentlig ikke kommer ind i Folketinget.”


Spidskandidat for Kristendemokraterne, Per Ørum Jørgensen, er klar over, at partiet stadig har nogle fordomme at nedkæmpe blandt vælgerne. Samtidig peger han dog på, at den yngre generation er mindre skræmt end den ældre:

“Selvom flere unge har fordomme om, at vi er nogle kedelige, grå mænd, tror jeg, at mange unge vælgere i virkeligheden er mere fordomsfri over for navnet Kristen-demokrater end eksempelvis deres forældregeneration, som er vokset op med et oprør mod de kristne værdier,” vurderer han og tilføjer, at partiets egne målinger viser, at deres potentiale hos de unge vælgere er lige så stort som blandt de ældre.

Ifølge kristendemokraten er det særligt principperne om næstekærlighed og anstændighed, som de unge er enige med partiet i.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Kæmpe for sit mandat?

Mathias, publiceret d.09/09 16:08 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Valgtest gør de unge til kristendemokrater
Hvordan kan KD skulle kæmpe for sit mandat hvis hele 35.000 vestjyske vælgere overvejer at stemme på Kristendemokraterne på torsdag ifølge ny Gallup-undersøgelse?

"Alligevel ligger partiet elendigt i meningsmålingerne og kæmper i øjeblikket for at beholde deres mandat i Folketinget."
Del Link

Kristofobi på skrump

Broby, publiceret d.09/09 16:41 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Valgtest gør de unge til kristendemokrater
Det siger noget om, hvilken grad af fordom, og af generel uvidenhed, der er omkring kristendom i det danske samfund.

”Selvom partiets holdninger er okay, er det vigtigste, at man kan stå inde for sit valg. Og der fylder den kristne tro for meget på en forkert måde," siger Søren Østergaard.

Er det nu også kristendommen og dens værdier, der er til stede på en forkert måde her? Eller er det måske bare fordommene om den, der er forkerte?

Det er interessant at se, hvor dybt fordomme kan påvirke folks konstruktioner af et testresultat. Og hvor svært det kan være at ændre syn på et indgroet fjendebillede. Dette er tydeligst i ekspertudtalelserne. De unge er faktisk selv mere bevidste om, hvad der er på spil, idet de peger på fordom som det udslagsgivende for deres reaktion på resultatet.

Jeg tror, at det er rigtigt, at de unge er mindre kristendomsforskrækkede end deres forældre, og er ved at være rede til et mere jordnært og sagligt syn på, hvad kristendom er for en fisk.
Del Link

Sv. Kæmpe for sit mandat?

Frank, publiceret d.09/09 21:17 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Valgtest gør de unge til kristendemokrater
Mathias skrev:
Hvordan kan KD skulle kæmpe for sit mandat hvis hele 35.000 vestjyske vælgere overvejer at stemme...


Problemet er at de ikke bare skal overveje det, de skal også stemme på KD. Hvis de fik 35.000 stemmer, så ville de komme klart ind. Der skal vist omkring 20.000 stemmer til i vestjylland for at få et kredsmandat.
Del Link

Sv. Kæmpe for sit mandat?

Nederby Jessen, publiceret d.10/09 08:59 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Valgtest gør de unge til kristendemokrater
Frank skrev:
Mathias skrev: Hvordan kan KD skulle kæmpe for sit mandat hvis hele 35.000 vestjyske vælgere...


Et kredsmandat i Vestjylland koster ca. 18.000 stemmer i Vestjylland - og dem får vi. Desuden kommer vi også over 2% på landsbasis, så KD vil være at finde i det nye folketing med 4-6 mandater.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
i Østjyllands Storkreds.
Del Link

Sv. Kæmpe for sit mandat?

Dillahunty, publiceret d.10/09 09:20 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Valgtest gør de unge til kristendemokrater
Nederby Jessen skrev:
Et kredsmandat i Vestjylland koster ca. 18.000 stemmer i Vestjylland - og dem får vi. Desuden kommer vi også over 2% på landsbasis, så KD vil være at finde i det nye folketing med 4-6 mandater.


Not a chance. I skal være mere end tilfredse såfremt i får fingre i et kredsmandat.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​