Hjemløse sover på Strøget i København.
- Christian Lindgren/Scanpix Denmark
Kirstine Dalsgaard Larsen |
10. september 2011
Ud af 13 vesteuropæiske lande har Danmark den 5. højeste andel langvarigt fattige, viser nye EU-tal. Eksperter og organisationer peger på lave sociale ydelser som årsag
Danmark var engang kendt som Europas duks, når det gjaldt fattigdomsbekæmpelse og social lighed. Men der er på baggrund af nye tal fra EU’s statistikbank Eurostat nu slået skår i det gode ry, mener flere. Den seneste opgørelse viser, at Danmark har den 5. højeste andel langvarigt fattige ud af 13 vesteuropæiske lande. Og den placering kalder chef-analytiker Jonas Schytz Juul fra det socialdemokratisk inspirerede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd et ”wake up call” eller opråb til Danmark.
”Nu er der efterhånden rigtig mange tal, der klokkeklart viser, at det ikke står så godt til i Danmark, som vi går og tror,” siger han med henvisning til, at Danmark tidligere har været fremhævet som et foregangsland på fattigdomsområdet.
Nu er det kun Storbritannien, Tyskland, Spanien og Grækenland, der blandt de vesteuropæiske lande har en større andel langvarigt fattige end Danmark. Af Eurostat defineres langvarig fattigdom ved, at en persons indkomst er under halvdelen af befolkningens medianindkomst – det beløb, som halvdelen af befolkningen tjener mere end og halvdelen tjener mindre end – og at den har været det i et år plus to ud af de tre forudgående år.
LÆS OGSÅ: Fattigdom er blevet en anerkendt del af dagens Danmark
Samtidig viser tallene, at Danmark har mistet sin førerposition fra 2001 som det vesteuropæiske land med mindst ulighed. I stedet har Danmark haft den næststørste ændring i ulighed fra 2001 til 2009, hvilket placerer landet på en 6. plads over mest lige lande.
De nye tal vil ændre billedet af Danmark, mener Per K. Larsen, der er landssekretær i den danske afdeling af den europæiske fattigdomsbekæmpende organisation EAPN.
”Man vil først se på tallene med vantro og så på Danmark med mistro. Det vil give et flakkende indtryk af det tidligere pæne billede,” siger han og peger på kontanthjælpen og den lavere ydelse starthjælp som årsager til den øgede ulighed, og at der eksempelvis fra juni 2010 til juni 2011 er blevet 10.000 flere danskere på kontanthjælp uden aktivering.
Også formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, kalder udviklingen i Danmark ”alarmerende” og peger på de lavere sociale ydelser som årsag, mens professor og fattigdomsforsker Jørgen Elm Larsen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet kalder Eurostats undersøgelse plausibel.
”Det er indlysende, at fattigdommen slår igennem med det samme for dem på de lave sociale ydelser,” siger han og nævner manglende frugt og grønt, færre end tre måltider om dagen og manglende penge til medicin og tandlæge som konsekvenser for Danmarks fattige.
Politisk ordfører for Venstre Ellen Trane Nørby finder dog ikke Eurostats fattigdomsopgørelse retvisende.
”Den viser mere om den indkomstmæssige spredning end om reel fattigdom. Man kan ikke kun måle fattigdom ud fra relativ økonomi, og derfor arbejder vi på et fattigdomsindeks, der medtager eksempelvis kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige faktorer,” siger hun.
dalsgaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad