Uge2 Den socialdemokratiske partileder er kommet ind i et nyt medieuvejr på grund af sin gamle skattesag, som i hvert fald ikke er nogen sag for Skat. Med mindre der kommer afgørende nyt de kommende dage, bliver det næppe den, der afgør valget på torsdag
Vælgernes veje er uransagelige. Skønt meningsmålingsinstitutter hvert andet minut forsøger at lokalisere vejene, tegner der sig efter to ugers valgkamp et mærkværdigt tåget landkort. Enhver tv-duel og ethvert nyt politisk udspil tolkes ind i målingerne, hvis statistiske usikkerheder i øvrigt konsekvent forties.
Så efter at formiddagsavisen B.T. i torsdags genoplivede den socialdemokratiske leder, Helle Thorning-Schmidts, gamle skattesag, spejder alle politiske iagttagere igen ihærdigt efter udslag i vælgervandringerne.
Det var også B.T., der rejste den oprindelige skattesag for godt et år siden. Den drejede sig om, hvorvidt Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, skulle have betalt skat i både Danmark og Schweiz, hvor han blev ansat i 2009.
Helle Thorning-Schmidt fik sidste år en ni sider lang afgørelse fra Skat, som endegyldigt frikendte parret for at have foretaget sig noget ulovligt. Hun ville dog ikke offentliggøre hele dokumentet, og angiveligt har B.T. nu fundet den nye sag i papiret.
Den skulle handle om, at Helle Thorning-Schmidt uretmæssigt fik et dobbelt bundfradrag i sin skat fra 2000 til 2007. Og den rejser spørgsmålet, om hun selv på et tidligere tidspunkt burde have oplyst skattemyndighederne om, at fradraget var forkert. Nu skete det først i 2007 på foranledning af parrets egen revisor, og Skat opkrævede kun skat for nogle af årene, da sagen var forældet for de tidligere år.
Politisk er sagen blevet en joker for begge blokke. Det er kritisk for regeringssiden, hvis vælgerne overvejende opfatter det som en borgerlig avishetz mod oppositionslederen, måske endda med mistanke om, at Venstre har noget at gøre med lækket fra Skatteministeriet. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var også hurtig til i går formiddag at lade sig interviewe til de landsdækkende tv-stationer for at sige, at han forventede, at Skat ville opklare, hvordan så personfølsomme oplysninger kunne slippe ud til medierne.
For oppositionen består det kritiske i, at en statsministerkandidat, der tordner mod skattelettelser og beder de rigeste om at bære de tungeste byrder, måske selv har forsøgt at slippe billigere i skat på et tvivlsomt grundlag. Det kildne spørgsmål er desuden, hvordan Helle Thorning-Schmidt skal kunne styre rigets forhold, hvis hun end ikke har styr på sin egen selvangivelse.
Medmindre der kommer afgørende nye oplysninger frem, bliver det imidlertid næppe den sag, der afgør folketingsvalget. Socialdemokraterne ligger ligesom SF i forvejen temmelig underdrejet i meningsmålingerne, og det er svært at se, at den aktuelle sag kan jage væsentligt flere vælgere væk.
Den helt overordnede tendens i de mange målinger er jo, at Socialdemokraterne og SF tilsammen får 36-37 procent. Socialdemokraterne står med 24-25 procents tilslutning til et af de dårligste valg nogensinde.
Når de alligevel ser ud til at kunne vinde regeringsmagten, skyldes det udelukkende en tordnende fremgang til Radikale Venstre og Enhedslisten.
Når institutterne spørger, hvilken statsministerkandidat vælgerne har mest tillid til, vinder Lars Løkke Rasmussen fortsat på langt de fleste områder, hvad enten det gælder personlige kvalifikationer eller forskellige politiske udfordringer.
Det er nok den egentlige forklaring på den socialdemokratiske leders problem med at vinde sin egen sejr.
hoffmann@k.dkleder side 20