Vælgernes holdninger rykker til venstre

Han har efter valgene over de seneste 10 år gennemført spørgeskemaundersøgelser, hvori vælgerne er blevet stillet en række værdipolitiske og fordelingspolitiske spørgsmål. De fordelingspolitiske spørgsmål omhandler synet på sociale reformers omfang, ulighed, erhvervslivets autonomi og beskatning af høje indtægter. De værdipolitiske spørgsmål handler om synet på indvandring som en trussel, nedprioritering af miljøinteresser, strengere straffe for vold og flere penge til u-landshjælp.

Ifølge indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) har vælgernes holdningsmæssige bevægelse til venstre været undervejs i mange år.

”Vi er nu nået dertil, hvor to tredjedele af befolkningen er afhængige af offentlige kasser. Der er et flertal, som ikke er på arbejdsmarkedet, og 70 procent af de offentligt ansatte stemmer på venstrefløjen. Tilbage er et mindretal af iværksættere og folk i den private sektor. Dem er vi alle afhængige af, men de er i ynkeligt mindretal i vælgerbefolkningen. Partierne må indrette sig efter, at grænsevælgerne enten er offentligt ansatte eller modtagere af offentlige ydelser, og det kan ikke undgå at præge den politiske debat. Specielt i en valgkamp,” siger han.

”Jeg er bekymret, men ikke opgivende. Jeg knytter mit håb til, at vi alle sammen betaler skat. Og alle kan se, at det er den private sektor, der skaber de værdier, vi beskatter og betaler velfærden med,” siger Bertel Haarder.

Peter Skaarup, næstformand for Dansk Folkeparti, opfatter derimod ikke vælgernes holdningsmæssige venstredrejning som en trussel. Han anser udviklingen for ganske naturlig og tilslutter sig lektor Johannes Andersens forklaring.

”Hvad angår integrationspolitikken, lyder det meget logisk, at det er sådan indrettet. Vi ønskede i 2001 at stramme udlændingepolitikken kraftigt, for eksempel med 24-årsreglen og afskaffelsen af de facto-begrebet (som beskytter flygtninge, der falder uden for Flygtningekonventionen, red.). Og det er klart, at hvis man i dag spørger, om der er brug for at stramme udlændingepolitikken, vil mange sige nej,” siger Peter Skaarup.