Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Alle i Danmark er bundet af menneskerettighederne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle i Danmark er bundet af menneskerettighederne

Bent Melchior ses her sammen med SF's folketingsmedlem Özlem Sara Cekic til ramadan reception på Christiansborg d. 22. august i år

-

6 debatindlæg Hold mig opdateret

Søren Espersen beskylder folk, der står vagt om menneskerettighederne for at være afgudsdyrkere. Tidligere overrabbiner i Det Mosaiske Troessamfund, Bent Melchior, føler sig ramt

Søren Espersen fra Dansk Folkeparti har forleden til Kristeligt Daglad udtalt sig om folk, der står vagt om menneskerettighederne. De bliver kaldt afgudsdyrkere. Jeg er indbildsk nok til at tro, at jeg er blandt dem, der således anklages for noget, der i min position er temmelig krænkende, men jeg synes livet er for kort til at anklage Søren Espersen for injurier.

Søren Espersen siger i interviewet den 20. august, at han ”går ind for en Berlinmur mellem privat åndeligt liv og verdslig politik”. Nu er Berlinmur jo et symbol på en ond epoke, men i dette tilfælde synes den at være mere hullet, end den var i virkeligheden. I hvert fald diskuterer Søren Espersen et alvorligt, aktuelt politisk tema ud fra De 10 Bud, der nok må siges at tilhøre den religiøse verden. Så de to domæner kan altså godt forenes, når det passer i argumentationen.

LÆS OGSÅ:
DF: Send statsløse hjem til Palæstina

Dertil kommer, at Søren Espersen benytter den primitive metode at tillægge sine modstandere en holdning, som de mig bekendt ikke selv har givet udtryk for, og så angriber man denne ikke-eksisterende holdning.

Annonce
Jo vist er vi en del, der går ind for overholdelse af menneskerettighederne. Det gør vi ikke – som postuleret – fordi vi gør dem til afguder. Vi ved godt, at de blev skrevet af nogle advokater i Geneve. Men det afgørende er, at Folketinget har ophøjet dem til dansk lov, og den er jo bindende for alle, der opholder sig i dette land – medlemmer af den lovgivende forsamling bestemt ikke undtaget.

Der er naturligvis frit slag til at ændre den lov enten ved en beslutning i Folketinget eller ved en folkeafstemning om Grundloven, der indeholder elementer af menneskerettigheder.

Så kom frit frem, kære Søren Espersen, og lad os høre, hvad det er for rettigheder, du vil have beskåret for mennesker i Danmark. For det er jo det, sagen drejer sig om. Man har nu i årevis leget med ilden og hævdet, at det kun er bestemte mennesker, der kan gøre krav på rettighederne. Man har mildest talt bevæget sig langs lovens kant, og det er efter min mening ikke klædeligt for landets lovgivere, at man gang på gang må spørge, om nye love nu også holder sig inden for de her i landet gældende bestemmelser.

Søren Espersen henviser til Bibelens skabelsesberetning, hvor det hedder, at mennesket er skabt i Guds billede. Der står mig bekendt ikke noget om, at det kun gælder visse mennesker med et bestemt udseende, en bestemt tro eller med fødselsattest fra et nordisk land. Det er naturligvis især muslimer, som Søren Espersen er ude efter. I den sammenhæng roser Søren Espersen jøderne – og tak for det – for at sætte spørgsmålstegn ved snart sagt alle lovtekster.

Men man skal ikke bruge jøderne til at slå muslimerne med.

Når Søren Espersen for eksempel angriber islam, fordi ”Guds ord er en byrde”, så er det igen et postulat, som ikke er et citat fra en muslim, og jøder er blevet påduttet det samme. Men sandheden er, at de, der bestræber sig på at overholde forskrifterne, anser dem for at være opløftende og et gode, som Gud har givet.

Vi er helt enige om, at vi alle er syndere, selvom jeg ikke er enig i, at vi er født som syndere. Det er også sandt, at menneskeskabte idéer må stå for kritisk vurdering – det gælder også Martin Luther, der ellers af Søren Espersen fremhæves som værende en slags Guds talsmand. Sandheden er, at selv de af os, der tror på guddommelig åbenbaring, må erkende, at åbenbaringens praktiske indhold afhænger af et element af menneskelig forståelse og fortolkning.

Det svarer helt til, hvad Søren Espersen også er inde på, at Gud overlod menneskene sit skaberværk, for at vi skulle skabe videre ud fra det potentiale, som jorden har at byde på.

Lad os nu gøre det uden nogen form for Berlinmur, hverken mellem idéer eller mellem mennesker.

Bent Melchior er tidligere overrabbiner i Det Mosaiske Troessamfund
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

menneskerettigheder

søren jessen, publiceret d.12/09 11:43 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Alle i Danmark er bundet af menneskerettighederne
Espersen og andre, der er imod menneskerettighederne glemmer at de i lige så høj grad er en forpligtelse:
En forpligtelse for magthaverne til at behandle deres undersåtter ordentligt.
Nå men det mente Luther jo heller ikke at de skulle.
Det er måske derfor de sorte præster og deres medløbere mener menneskerettighederne er ukristelige.
Del Link

Alle i Danmark er bundet af menneskerettighederne

Erik Maul, publiceret d.12/09 13:05 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Alle i Danmark er bundet af menneskerettighederne
Tak for det, Bent Melchior. Det er glædeligt, at vi i vort folk har nogen, der kan se, når tingene bliver forvrænget, og at de så har mod og vilje til at gør os andre opmærksomme.
Del Link

Alle i Danmark er bundet af menneskerettighederne

Michael, publiceret d.12/09 21:38 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Alle i Danmark er bundet af menneskerettighederne
Fra gammel tid var der en treenighed som gik forskellige veje, i dyb uenighed, efterfulgt af fjendtlighed, had og krig.
Det har hærget meget af verden og skabt uendelig smerte og hvor man mindst venter det, begynder Toraens folk, Koranens folk og Biblens folk, at tale med samme tunge.

Tak også til Bent Melchior.
Del Link

Sv. menneskerettigheder

Clausny, publiceret d.13/09 05:02 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Alle i Danmark er bundet af menneskerettighederne
Søren, du skriver "En forpligtelse for magthaverne til at behandle deres undersåtter ordentligt."
Det ville jo være fint, hvis al ondskab kunne fjernes ved at lovgive imod alskens ondskab og dårlig opførsel og dårlig behandling af magthavernes undersåtter. Drømmerne tror, det forholder sig sådan. Realisterne ved, at i virkelighedens verden befinder ondskaben sig uanset, hvad lovene siger. Derfor er det nødvendigt med en form for styre, der har autoritet i folket. Hvis dette styre fjernes (som nu i Libyen) er der pøpelvælde og anarki tilbage. Det er ingen tjent med. Slet ikke det menige folk. Dette er baggrunden for Luthers modstand mod bondeopstanden (din påstand om hans syn er helt forfejlet).
Jeg talte i sidste uge med en af mine venner i Sfax, Tunesien. Hun sagde, at det ikke var så slemt nu, slet ikke som i Ægypten og Libyen, fordi tuneserne har en anden mentalitet, MEN at der er megen vold og mange overfald fordi folk har mistet respekten for politiet. Tidligere turde folk ikke opføre sig kriminelt af frygt for politiet; men efter det arabiske "forår" findes den frygt ikke mere. Autoriten er væk, og det er bestemt ikke til gavn for menig mand.

Tror du pøpelen vil opføre sig i henhold til menneskerettighederne, hvis de fanger Gadaffi? Tror du den ægyptiske pøpel, som var ved at myrde sikkerhedsfolkene på den israelske ambassade handlede i henhold til menneskerettighederne? Tror du menneskerettighederne har nogen som helst betydning for diktatorer, forbrydere, kanibaler, røvere og mordere eller i det hele taget for andre end dem, der lever i et ordnet og civiliseret land med et godt retssystem? Det har de selvfølgelig ikke, og netop derfor er det nødvendigt med et magtapparat, der kan styre landet, sørge for ro og orden, så landets indbyggere kan leve i fred (som libyerne gjorde under Gadaffi). Menneskerettighederne må nødvendigvis underordnes dette, dvs nedprioriteres fra at være et absolut til at være en rettesnor, et regelsæt som bør overholdes. Altså ikke en guddommelig given lov, som vi med vold og magt og tusinde bomber skal pådutte andre lande. I så fald bliver det nemlig et ukristeligt foretagende.


søren jessen skrev:
Espersen og andre, der er imod menneskerettighederne glemmer at de i lige så høj grad er en...
Del Link

Sv. menneskerettigheder

Jørgen Christensen, publiceret d.13/09 09:16 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Alle i Danmark er bundet af menneskerettighederne
Næ, det blev alligevel ikke menneskerettighederne, der blev grundlaget for Libyen.
Vi kæmper en lovmæssig stat, en stat med velstand, en stat der vil få islamisk sharialov som grundlag for lovgivning
Dette erkærer lederen for den af NATO og DANMARK anerkendte oprørsgruppe som Libyens retmæssige repræsentanter.
http://www.theglobeandmail.com/news/world/africa-mideast/libyas-new-leader-...
Underligt hævder danske militærfolk hårdnakket, de kæmper for menneskerettigheder og frihed. Clausny taler om "glasklokke", og det illustrerer vel situationen ganske glimrende. Det er som at sende Marie Antoinette afsted for at løse samfundsproblemer.

Måske bunder det i ANGST for at hele det moderne samfund ikke kan overleve uden forstillelse! Politikere og administratorer tror ikke en døjt på nogetsomhelst (bortset fra selve det, at det nok er væsentligt at henholde sig til, at noget står til troende). Muligvis i intuitiv erkendelse af umuligheden af at overskue, endsige håndtere, de igangværende globaliseringsprocesser. Muligvis, som Clausny anfører et sted, i simpel historieløshed. Der ER vel simpelthen ingen egentlig velovervejet, sammenhængende verdensopfattelse, endsige bare personlig overbevisning, bag signalerne og spinderiet. Det er cirkus eller opium for folket, der serveres, mens følgelidelserne bare eksporteres.
Del Link

Sv. menneskerettigheder

Clausny, publiceret d.13/09 14:47 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Alle i Danmark er bundet af menneskerettighederne
@Jørgen, Tak for linket. Skræmmende læsning. Nu har Libyen for alvor startet sin deroute imod anarki eller islamistisk
diktatur, begge dele til enorm stor skade for landets befolkning. Et rigt og velfungerende verdsligt diktatur bliver nu til et fattigt, dårligt fungerende islamisk diktatur. Med Danmarks hjælp. Og med de danske journalister som en flok himmelråbende naive medløbere. Vi, der har rejst i Libyen og kender landet så godt som man nu kan lære et så stort land med en så fremmed kultur at kende, forudså vejen, det ville gå. Kunne vore politikere ikke i det mindste have tænkt sig om, søgt råd, slået koldt vand i blodet (som Tyskland m.fl.) i stedet for hovekuls at kaste vort land ud i endnu en krig? Til ingen verdens nytte. Jeg ville ønske at der fandtes nogle journalister, der kunne stille sig op imod de ansvarlige politikere og stille dem de væsentlige spørgsmål, som vi venter på at få besvaret. Men de findes nok ikke i dagens Danmark. Ingen af dem. Hverken kritiske journalister eller ansvarlige politikere.

Jørgen Christensen skrev:
Næ, det blev alligevel ikke menneskerettighederne, der blev grundlaget for Libyen. Vi kæmper en...
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​