Danmark har et indviklet og udviklet demokrati

”Jeres valgkamp er mere civiliseret end vores. Jeg har bidt mærke i, at mens der hen over sommeren har været en række politiske sager med hårde personlige angreb, virker det, som om politikerne bliver mere afdæmpede op til et valg,” siger Nicholas Archer.

Han vil helst ikke præcisere, hvilke personangreb han tænker på. Til gengæld har han en teori om årsagen til det paradoks, han synes at se i, at tonen mildnes, når valget nærmer sig.

”Som brite er jeg ikke overrasket over, at jeres hovedtema ligesom vores er, hvordan man sikrer den økonomiske vækst. Jeg ser især den store forskel, som ligger i selve valgsystemet. Vores system lægger op til en konfrontation mellem den ene og den anden side i parlamentet og til en hård kamp mand mod mand i den enkelte valgkreds. Jeres folketingsmedlemmer sidder i en halvcirkel, og valgsystemet gør, at partiernes topkandidater er næsten sikre på valg. Vores valg er et enten-eller, mens I har et mere multidimensionelt politisk system. Jeg har hæftet mig ved, at man overvejer fem-seks forskellige mulige regeringskonstellationer efter et valg. Og jeg forestiller mig, at politikernes tone afspejler, at ingen helt ved, hvem de kan stole på, og hvem de måske skal samarbejde med efter et valg,” fortæller Nicholas Archer, som tilføjer, at det seneste britiske valg, der mundede ud i en konservativ-liberal koalitionsregering, er det nærmeste, Storbritannien endnu er kommet de indviklede, multidimensionelle danske tilstande.

Det britiske underhus, House of Commons, har aner helt tilbage til 1386. Hvis det danske folkestyre virker indviklet set fra et så gammelt folkestyre, så lyder karakteristikken fra Ruslands og Sydafrikas ambassadører modsat, at Danmark har et meget udviklet demokrati.

”Danmark har et meget avanceret demokrati. Men i en valgkamp virker det, som om der er mindre fokus på den langsigtede strategi og mere på detaljerne. I Rusland er vi endnu i begyndelsen af vores folkestyre og debatterer mere overordnede spørgsmål. For eksempel hvordan landets naturlige ressourcer skal udnyttes,” siger Ruslands ambassadør, Teymuraz Ramishvili.

Han glæder sig over de helt aktuelle gode handelsforbindelser mellem Danmark og Rusland og tillader sig i den forbindelse at indtage det meget konkrete politiske standpunkt, at danskerne bør overveje at sænke skatterne lidt.

”Det er et must for jer at forbedre erhvervsfolks muligheder for at tjene penge. Men det er også mit indtryk, at begge politiske fløje ved det,” siger den russiske ambassadør, som samtidig vurderer, at tonen i debatten er lige hård i begge lande.

”Både i Rusland og Danmark er politikere nogle gange aggressive og uhøflige. Det er en del af spillet. Det afgørende er, at der overhovedet er et valg,” siger Teymuraz Ramishvili.

Den nuværende russiske grundlov fra 1993 blev til efter etpartistaten Sovjetunionens sammenbrud og indstiftede underhuset, Dumaen, som er den russiske pendant til Folketinget og House of Commons.

Året efter, i 1994, blev det første demokratiske parlamentsvalg holdt i Sydafrika, efter at folkestyret hidtil havde været forbeholdt landets hvide befolkningsmindretal. Som ambassadør for et kun 17-årigt demokrati er der flere forhold ved det danske valg, der har overrasket Samkelisiwe Mhlanga:

”I mit land ved man i lang tid, hvornår der skal være valg. Jeg er blevet forbløffet over, at valget blev udskrevet med så kort varsel – og imponeret over hvor hurtigt alle valgplakaterne blev hængt op,” siger hun og tilføjer:

”Den anden ting, som har overrasket mig, er, at kandidaterne er så unge. I Sydafrika regnes man for en ung kandidat, når man er i 30’erne, men her er der 18-årige, som stiller op.”

Selve debatformen overrasker hende mindre. Sydafrika har også partilederrunder med skarp debat i tv, men de lokale valgmøder forløber mere som fester for én kandidat, og ligesom Storbritannien har landet et valgsystem, som i højere grad lægger op til, at vinderen tager det hele og danner en flertalsregering, påpeger Samkelisiwe Mhlanga:

”Når man ser på emnerne i valgkampen, handler det i Sydafrika stadig om det helt grundlæggende. At skaffe arbejdspladser, sundhed og uddannelse. Vi er ikke nået til at sætte andre spørgsmål – som hvornår man skal have ret til at trække sig tilbage og gå på efterløn – på dagsordenen.”