Festmiddag for det officielle Danmark i anledningen af dronning Margrethes 70 års fødselsdag. Her Helle Thorning-Schmidt, socialdemokraterne.
- Keld Navntoft/Scanpix
Af Kim Kristensen, Ritzau |
13. september 2011
Alt tyder på, at vi for første gang siden 2001 må ud i en dronningerunde efter folketingsvalget. Den kan krone Helle Thorning-Schmidt som statsminister
Når lysene slukkes på valgnatten torsdag, går politikerne i gang med at lægge brikkerne i puslespillet om at danne den næste regering.
Hvis VK-regeringen har mistet sit flertal i Folketinget - eller situationen bare er uklar - er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag tvunget til at gå til dronningen for indgive sin afskedsbegæring, hvorefter der bliver indkaldt til en såkaldt dronningerunde.
ETIKPANELET: Hvorfor overhovedet en dronningerunde?I dronningerunden drager to repræsentanter for hvert parti efter tur til Amalienborg for at give råd om, hvem de mener der skal lede forhandlingerne om en ny regering, eller hvem de mener skal være ny statsminister.
De to afleverer deres råd skriftligt og fremsiger det også mundtligt, og selve mødet på dronningens kontor varer kun få minutter.
Derefter kan dronningen gøre to ting: Enten udpege den person, der har flest mandater bag sig, som forhandlingsleder - også kaldet en kongelig undersøger - eller pege direkte på en person, en såkaldt designeret statsminister, som får til opgave at danne en ny regering med sig selv som statsminister.
Dronningen og hendes kabinet er dog ikke alene om at beslutte, hvad der skal ske, efter at hun har modtaget råd fra alle partierne. Den fungerende statsminister og Statsministeriet rådgiver under hele forløbet fra sidelinjen.
Vælger dronningen af udpege en kongelig undersøger, skal vedkommende nu forsøge at få et flertal bag sig, der er stort nok til at danne en ny regering - eller sikre, at der ikke er et flertal imod den. Lykkes det, drager den kongelige undersøger igen til Amalienborg og får nu til opgave at danne en regering. I modsat fald, hvis forhandlingslederen altså ikke kan skaffe sig opbakning, kan der komme endnu en dronningerunde.
Da VK-regeringen ikke gik af, da Lars Løkke Rasmussen udskrev valget, kan statsministeren dog vælge blot at fortsætte uden en dronningerunde, hvis han på valgnatten mener at kunne mønstre de nødvendige 90 mandater, som udgør et flertal i Folketinget.
Ved det seneste folketingsvalg i 2007 valgte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) den løsning. Et færøsk mandat sikrede lige netop VK-regeringen og Dansk Folkeparti de nødvendige 90 mandater, selv om Ny Alliance havde opfordret ham til at tage en dronningerunde.
Denne gang ser regeringen dog ud til - i bedste fald - kun at kunne leve videre på Liberal Alliances nåde, hvilket vil tvinge Lars Løkke Rasmussen ud i en dronningerunde.
Uanset om det bliver Lars Løkke Rasmussen eller Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, som står stærkest, kan det ende med, at partierne skal gennem flere dronningerunder, før det er muligt at sætte navn på Danmarks næste statsminister.
Efter folketingsvalget i 1988 måtte der hele fire dronningerunder til, før en regering kunne dannes.
I første runde var Folketingets daværende formand Svend Jakobsen (S) forhandlingsleder. Han blev efterfulgt af De Radikales daværende leder Niels Helveg Petersen, som Venstre og De Konservative hånligt kaldte for "den underlige kongesøger". Dernæst blev den konservative Poul Schlüter forhandlingsleder. Og til sidst kunne dronningen - efter en fjerde dronningerunde - endelig bede Poul Schlüter om at danne regering.
I dag tør Niels Helveg Petersen ikke gætte på, hvordan dronningerunden går denne gang.
- Selv om dronningerunden er en vigtig institution ved regeringsdannelserne, så er det ikke nogen særligt udtømmende beskrevet sædvane. Der føjes næsten hver gang noget nyt til, siger den afgående tidligere radikale leder samt økonomi- og udenrigsminister.
/ritzau/
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad