Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Özlem Sara Cekics svarer læserne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Özlem Sara Cekics svarer læserne


SF's Özlem Sara Cekic svarer på spørgsmål fra læserne

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

SF's Özlem Sara Cekic besvarer læserspørgsmål om Israel/Palæstina-konflikten, stramninger på udlændingeområdet og psykisk syge på arbejdsmarkedet

I denne uge har læserne haft mulighed for at indsende spørgsmål til Özlem Sara Cekic fra SF. Kristeligt Dagblad bringer her svarene på udvalgte spørgsmål.

Hvad er jeres politik omkring Israel/Palæstina-konflikten? Skal vi stoppe med at være PRO-Israel hvis I får magten? Christian Medom Jensen

LÆS OGSÅ:
Anerkend en palæstinensisk stat

Jeg synes, det er nødvendigt, at vi anerkender en palæstinensisk stat. Vi kan se, at der formentlig vil være rigtig mange lande, der vil anerkende en palæstinensisk stat, og hvis ikke EU kan nå til enighed om dette, bør Danmark arbejde for, at flest mulige lande anerkender en palæstinensisk stat. SF er ikke interesseret i en diplomatisk konfrontation med Israel, men en ny regeringspolitik vil være at gå mere aktivt ind i fredsforhandlingerne. Herunder skal vi gøre det klart, at det også er Israels ansvar, at fredsforhandlingerne kommer på sporet igen.

Beklageligt at S/SF ikke vil afskaffe 24årsreglen. Hvordan forholder SF sig til de øvrige stramninger der er indført på udlændingeområdet, hvad skal bibeholdes og hvad skal rulles tilbage?
Hanne Miriam Larsen

LÆS OGSÅ:
S-SF vil give flere dansk pas

Annonce
Det er ikke en hemmelighed at vi i SF er imod 24årsreglen. Selvom både De Radikale og Enhedslisten deler samme holdning med SF, har det ikke være muligt at få Socialdemokraterne til at være med på, at unge selv skal have friheden til at vælge ægtefælle. Derfor har SF fredet reglen de næste 4 år. Jeg har den personlige holdning, at jeg hverken støtter 24årsreglen, tilknytningskravet eller pointsystemer. Det strider grundlæggende imod mit socialistiske menneskesyn.
Heldigvis er vi enige med resten af oppositionen om, at regeringens pointsystem skal afskaffes, ligesom mange af de bureaukratiske regler der er indført med familiesammenføringsregler, og dansk statsborgerskabsregler skal også afskaffes. Vi er også enige om en afskaffelse af kontanthjælpsloftet, 450timersreglen og starthjælpen. Afskaffelse af starthjælpen en er en diskriminerende og ekstrem lav ydelse, som erstatter kontanthjælpen for personer, som har opholdt sig udenfor Danmark i de sidste 7 ud af 8 år.

Regeringen har håndteret flygtninge- og asylpolitikken meget dårligt. SF ønsker en ensartet sagsbehandling, og asylansøgere skal efter maksimalt seks måneder i asylcentrene have mulighed for at bo og arbejde i det danske samfund, hvilket især vil komme børnene til gode, som bliver skadet på sjælen at sidde for længe i centrene.


Hej Özlem Sara Cekic
Jeg synes, at jeg ser en klar tendens i vores samfund til, at arbejdsmarkedet producerer psykiske syge mennesker, som så må over på ”overførselsindkomster”, f.eks. i form af førtidspension, fleksjob, efterløn o.lign. Altså udbrændthed, depressioner, posttraumatisk stress m.m. er resultater af et arbejdsmarked, der fokuserer ensidigt på effektivitet, produktivitet, profit, samt kontrol og overvågning af arbejdsstyrken.

Hvad er dit og SF’s bud på, hvordan vi stopper den udvikling? Hvordan får vi hensynet til menneskenes psykiske helbred sat i forhold til samfundets økonomiske og sociale udfordringer?

LÆS OGSÅ:
Fornyet strid om penge til de svage

Jeg er meget enig med dig. Der er kommet meget stort fokus på højere produktivitet og effektivitet på arbejdsmarkedet, og nogen gange så meget, at det går ud over arbejdsmiljøet. Og vi har i høj grad fået et arbejdsmarked, hvor mistillid og kontrol har fået lov at råde især over for de ”varme hænder” i velfærdssamfundet – som eksempelvis sygeplejersker, pædagoger og SOSU assistenter. En meget væsentlig årsag til, at folk i stigende grad bliver udbrændte og går ned med stress er, at tidspresset og kontrollen ødelægger fagligheden friheden til at træffe de rigtige valg, hvilket i sidste ende betyder, at jobbet langsomt mister sin værdi for den enkelte.
Vi skal have tilliden til hinanden tilbage. Vi skal sikre bedre tide til det gode, tillidsfulde møde mellem borgere og ansatte i det offentlige. Vi vil sikre en stærkere anerkendelseskultur og den fornødne tid og ro til at arbejdet kan blive udført med respekt for fagligheden. Og så skal vi af med al den overflødige dokumentation og kontrol.
Men det er også vigtigt, at vi tager os ordentligt af dem, der ender op med sindslidelser. Derfor vil vi i SF prioritere langt flere midler til psykiatrien, noget som blandt andet skal bruges til at give psykologhjælp til mennesker med ikke- psykotiske lidelser. Det er vigtigt for os, at man ikke opgiver mennesker, som får en sindslidelse. Derfor arbejder vi dels for en udviklingsydelse som med et rehabiliteringsforløb skal være med til at sikre en helhedsorienteret og langsigtet indsats for mennesker med en midlertidig lidelse, både af fysisk og psykisk art. Ligesom vi mener, at det er vigtigt at give dem, der får tildelt f.eks. førtidspension mulighed for at prøve at vende tilbage til arbejdslivet uden at risikere at miste retten til førtidspension.


LÆS OGSÅ:Stort tema om SF

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​