I BETRAGTNING AF CARSTEN MULNÆS STILLING OG HVOR HANS ARTIKEL ER SKREVET,
ER DER VIST IKKE RET MEGET AT SLÅS OM.

DERIMOD HANS SIDSTE AFSNIT:
"FOLKET HAR BESTEMT, AT DRONNINGEN IKKE HAR RELIGIONSFRIHED.." TJA, DET ER
VEL HØNEN OG ÆGGET.

MEN: GRUNDLOVSSIKRET LOYALITET! DEN MÅ MAN DA NOK TYGGE LIDT PÅ. DER VAR OGSÅ
NOGET OM EN LOV, DER LIGE SKULLE LAVES FÆRDIG!

OG: FOLKET OG BEFOLKNINGEN ER JO IKKE DET SAMME.

DER KAN SAGTENS VÆRE EN STOR DEL AF BEFOLKNINGER, SOM ER MEDLEM AF STATSKIRKEN. DE FÆRRESTE ER BLEVET SPURGT.
OG HVIS MEDLEMSTALLET BLEV NULSTILLET, OG DE, DER ØNSKEDE AT VÆRE MEDLEM,
MÅTTE MELDE SIG IND OG GENTAGE HVERT FEMTE ÅR?

DER ER VEL INGEN, DER TROR PÅ MERE END 5-10% VILLE TILSLUTTE SIG?

OG HVIS DER KOM EN ÅBEN DEBAT OM UDGIFTERNE, VILLE IKKE-MEDLEMMERNE
GERÅDE I OPRØR. MANGE VED IKKE, AT DE BETALER TIL BISKOPPELØNNINGER F.EX.

SOM DEBATTEN OM KONGEHUSETS UDGIFTER.

DE KRISTNE KIRKER LÆGGER JO MEGEN VÆGT PÅ "ORDET"

HVIS ORDET FOLK OPFATTES, SOM I DAGLIG TALE, EN NATIONALITET, (ETNISK) GRUPPE, ALLE, FOR ALLE OSV, SOM DET SES I "FOLKEPARTIER" TIL HØJRE OG VENSTRE,
SÅ ER STATSKIRKEN NATURLIGVIS OGSÅ EN FOLKEKIRKE, SOM EN PØLSEVOGN ER EN FOLKEPØLSEVOGN.

MEN NÅR STATEN REGULERER, OPKRÆVER SKAT OSV, OG STATENS (FORHÅBENTLIG KUN INDTIL VIDERE) MONARKISKE OVERHOVEDE OGSÅ ER DET FOR KIRKEN, KAN JEG IKKE
FORSTÅ, HVORFOR I ER SÅ BANGE FOR REALITETERNE. VORE NORDISKE BRODERFOLK HAR VIST IKKE DET PROBLEM.

NÅR MULNÆS HÆVDER, AT "FOLK" I ALMINDELIGHED HAR VALGT DEN EV.LUT.KIRKE TIL
"FOLKEKIRKE" ER DET IKKE RIGTIGT.
VED REFORMATIONERNE INDROGES KIRKEGODSET, OG JEG TROR, DET HAR VÆRET DET STÆRKESTE MOTIV.
INDDOKTRINERING OG FORFØLGELSE GENNEM TIDERNE HAR OGSÅ ARBEJDET FOR AT GRUNDLOVENS ÆDLE GIVERE KUNNE HAVE DEN OPFATTELSE - OG JEG ØNSKER IKKE AT TILLÆGGE DEM ONDE MOTIVER - MEN SOM MONARKIET OG STATSKIRKEN HAR KONCENTRERET MAGT I TIDEN LØB, ER DET ABSURD AT TALE OM FRIT VALG FOR DE OMTALTE 80%

DER ER SÅ MEGET GODT I KIRKEN OG DENS FOLK, LAD DET DOG UDFOLDE SIG FRIT, UDEN STAT OG GRUNDLOVSSNAK. (JEG TOR, EN ÆNDRING VILLE GLIDE NEMT IGENNEM,
DE FLESTE GIDER IKKE KIRKEN, NÅR MAN SPØRGER DIREKTE)

Carsten Mulnæs har misforstået Grundloven. Det har de fleste.

Med "folkekirke" henføres der ikke til en organisation, men til et fællesskab af personer. Et fællesskab af personer, der kan tilslutte sig fællesskabet af personer der har et "evangelisk-luthersk" grundlag. Dermed mentes først og fremmes den enkeltes religionsfrihed, og dennes ret til at tolkes evangeliet som de måtte finde at være den rette.

At der findes Kirkeministerium, biskopper, præster, menighedsråd, korsangere, organister, præsteboliger, kirker, kirkebibler og kirkeskat, handler alt sammen om organisering. Men intet af dette er "folkekirke". Med "folkekirke" menes et fællesskab af personer.

Luther, Zwingle og Calvin skabte grundlaget for Oplysningstidens humanisme og frihedsidealer. Junigrundloven i 1849 markeret Det Danskes Riges overgang til Oplysningstiden. Det man ønskede, var det Oplyste Enevælde. En konge, der havde rod i Oplysningstidens grundsyn, og som følgelig måtte være humanist og abonnere på hele pakken af personlige friheder.

Hvad kongen ikke kunne, var at afskaffe Oplysningstidens idealer igen. Kongen var højeste myndighed i alle rigets anliggende, men mindre der var formuleret i begrænsning i Grundloven. Bestemmelse i Grundlovens nuværende § 6 der tolkes som kongens religionsufrihed, er ikke møntet på personer, men på embedet. Kongen havde ikke retten til at afskaffe religionsfriheden.

Når "staten" skulle understøtte "folkekirken", handler det om at centraladministrationen, regeringen, forvaltningen og lovgiverne til støtte det værdige forehavende. Et forehavende der bestod i at et stort flertal af befolkningen udgjorde et fællesskab af åndsfrie personer, der hver især havde friheden til tolke hvad de mente måtte være kristelig etik.

Der blev ikke pålagt fremtidige lovgivere eller regeringer, på hvilken måde der skulle understøttes. Et forstandigt princip. Hvad der ikke kan tolkes ind i bestemmelse om understøttelse til "folkekirken" er, at der skulle være tale om at andre trosfællesskaber der siden måtte opstå, skulle være forhindret i at opnå en eller anden form for understøttelse. Tværtimod.

renato docampo skrev:

Hvad i alverden skal det dog betyde?



Næh, det er det ikke. Folket stemte om revision af Grundloven i 1952. Det var da muligt da at ændre ved paragraffen, som siger at kongen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. Man kan indvende at det er uhyre lang tid siden.



Hele grundloven er lavet for at stække kongens mangt og sikre kongens og kongens embedsmænds loyalitet og forhindre misbrug overfor især de folkevalgte medlemmer af parlamentet men også til dels befolkningen.
Alle folketingsmedlemmer skriver under på at de vil overholde Grundloven ligesom kongen og kongens tjenestemænd (inkl. ministrene).



Er der nogen der er blevet spurgt om de vil gå i skole? Er der nogen der er blevet spurgt om de vil tale dansk?
Et barns forældre har bestemt at barnet skal være medlem af den danske folkekirke og de har muligheden for at melde sig ud, når de fylder 18 år. Så svaret er ja, de er blevet spurgt.


Det er et noget spekulativt tal, men jo, sandsynligvis. Selvom medlemstallet i Sverige f.eks. er gået ned, særligt i begyndelsen, så har de stadig et flertal af de svenske borgere som medlemmer (70%), altså nok til egentlig at kalde sig folkeligt forankret.

Det er den folkelige forankrethed, som gør at folkekirken tilader sig at kalde sig folke-kirke.



Jeg tvivler, menunder alle omstændigheder har det sin historiske forklaring. Dels skulle biskopperne holdes under kongeligt tilsyn (på da værende tidspunkt kaldet superintendenter). Bispegården og alle jordene til bispegårdene og klostrene blev konfiskeret, i stedet skulle statskassen afholde biskoppernes løn.
Derimod blev præstegårdsjordene ikke rørt i første omgang.

Debatten om kongehusets udgifter har aldrig rigtig været særlig seriøs. Ekstrabladet scorer ind i mellem nogle billige point ved at tage sagen op nu og da.


Ja, og hvor vil du hen med det, for det kan da umuligt høre sammen med det nedenstående, du har skrevet? Det er jo ikke kirken, der definerer betydningen af ord.



Helt præcist hvilke realiteter og hvem er det "I" du taler om. Der er mange stemmer i folkekirken, nogle for, nogle imod og nogle som afventer og andre er mere progressive. Hvem er det "I"?
Monarken er kun overhoved for kirken ved at være overhoved for staten. Monarken skal være repræsentant for folket, og folket er nu engang evangelisk.lutherske og forsamlet i folkekirken. Så nej, folket er ikke befolkningen, men derimod defineret ved at være flertallet af befolkningen.



jeg har allerede været inde på et par af punkterne.
Rent faktisk har der været uhyre lidt indoktrinering og forfølgelse i DK, men med Grundloven blev det endeligt helt frit, og det benyttede en del sig af. Det er deres ret.

Hvilken magt har statskirken? Hvilken magt har monarkiet? Jeg ved godt at kongen iflg. Grundloven faktisk har stor magt, men siden Chr. X har kongehuset stort set ikke blandet sig i regeringen af og lovgivningen i (i hvert fald offentligt) landet.

Hvornår har du spugt direkte ad? Hvor mange har du spurgt?

Og næste gang, skriv dog normalt. Det gør det ikke mere læseligt eller gør din forargelse eller vrede mere tydelig, at du har skrevet med store bogstaver. Det er bare irriterende at læse store bogstaver på skærmen.

Heinrich R. skrev:


Sikke noget sludder og vrøvl

Dillahunty skrev:

Den seneste Oplysningstid blev ikke skabt af de tre omtalte herrer, i begyndelsen af 1500-tallet. Hvad de udvirkede politisk, kan man diskutere længe. Det er mildest talt en kompleks affære.

Men de udvirkede, at der blev skabt et fundament, politisk og navnligt teologisk, for at tro blev et væsentligt mere persont anliggende end hidtil. Den doktrinære ensretning der hidtil havde været dominerende, blev mildnet. Zwingli og Calvin mere end Luther.

Oplysningstiden fandt sted to århundreder efter de protestantiske reformatorer huserede, så Luther m.fl. skal selvfølgelig ikke hædres for andres meritter.