Christian Langballe og Jesper Langballe |
14. september 2011
Afgående folketingsmedlem Jesper Langballe og DF's folketingskandidat Christian Langballe mener, at selve hjertepumpen bag blodomløbet i danskernes frihed og sammenhængskraft amputeres væk, hvis S og SF afskaffer folkekirkeordningen
Hvis valget fører til en rød regering, vil man igen kunne tale om et ”systemskifte”, og det måske med endnu større ret end for 10 år siden. S og SF’s udlændingepolitik stritter i alle retninger, og den vil sandsynligvis blive rullet tilbage til før 2001.
Men hertil kommer noget helt nyt: Selve hjertepumpen bag blodomløbet i danskernes frihed og sammenhængskraft skal amputeres væk. S og SF har netop bebudet, at folkekirkeordningen skal afskaffes.
LÆS OGSÅ: Ny dansk religionsmodel skal skabes efter valgetVi mindes i den forbindelse visse oppositionspolitikeres gentagne protester mod den tradition, at folketingsåret indledes med en gudstjeneste i slotskirken (det er en sammenblanding af religion og politik, siger de). Eller deres planer om at bruge Christiansborg til at fejre afslutningen på muslimernes ramadan (det er mærkværdigt nok ikke en sammenblanding af religion og politik).
Selvforagten er på mode i den røde lejr – foragten for alt vort eget, herunder foragten for kristendom og folkekirke.
S og SF’s plan går ud på, at folkekirken skal have sin egen kirkeforfatning, at der skal herske troslighed i Danmark, og at Kirkeministeriet skal nedlægges, som man kunne læse i Kristeligt Dagblag den
8. september. Men samtidig siger Helle Thorning-Schmidt (S), at forbindelsen mellem kirke og stat sandelig skal bevares.
Det er rent nonsens. Hvis man gennem en kirkeforfatning gør folkekirken selvstyrende og samtidigt gør alle kirkesamfund (inklusive den evangelisk-lutherske kirke) ligestillede – så er al forbindelse mellem stat og kirke dermed afbrudt. Forbindelsen består jo netop i, at staten lovgiver for kirkens ydre rammer. Det betyder, at staten eller Folketingets flertal ikke via et ideologisk frelsesbudskab kan gøre sig selv til kirke eller til frelsesanstalt. For vi har en evangelisk-luthersk kirke, der forkynder, at alle statens borgere er syndere og derfor er lige afhængige af budskabet om syndernes forladelse.
Tilmed skal Kirkeministeriet ifølge S-SF erstattes af et ”religionsministerium” – altså et ministerium for borgernes religiøse følelser. Men religiøse følelser er jo en privatsag. Hvorfor skal de administreres af et ministerium? Et kirkeministerium derimod, det administrerer ikke følelser, men en konkret danmarkshistorisk størrelse, der hedder folkekirken.
Det vil forresten også være et overgreb mod de fremmede religioner – mod muslimer, hinduer og buddhister – at deres trosudøvelse skal lægges under et ministerium. Det har de vist ikke bedt om.
Én ting har oppositionen historisk ret i: Grundlovens paragraf 66 om, at folkekirkens forhold ordnes ved lov, var oprindeligt tænkt som en løfteparagraf om en selvstændig kirkeforfatning. Men grundlovsfædrene – især Grundtvig og Frederik Barfoed – fandt snart ud af, at en selvstyrende folkekirke ville blive en politisk slagmark. Og så omfortolkede de paragraffens ord ”ordnes ved lov” til at betyde, at folkekirkens forhold skulle ordnes ved lovgivning. Sådan har man forstået ordene lige siden.
Og lige siden har folkekirkeordningen været værnet om danskernes åndelige frihed – værnet imod, at religiøs fanatisme og sværmerisk selvretfærdighed var borgerlig trumf. Trosfriheden og dermed ytringsfriheden skyldes på det lange sigt den evangelisk-lutherske folkekirke.
At afskaffe den vil være et skræmmende historisk brud med en dansk frihedslinje. Et skæbnesvangert systemskifte.
Christian Langballe er sognepræst i Tjele og folketingskandidat for Dansk Folkeparti. Jesper Langballe er pastor emeritus og afgående folketingsmedlem og kirkeordfører for Dansk Folkeparti
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Heinrich R., publiceret d.14/09 15:35 (for 8 mnd. siden)
