Nyt politisk landskab i Norge

LÆS OGSÅ: Katastrofevalg for norsk fremskridtsparti

Det udmøntede sig i, at valgets helt store taber blev Fremskridtspartiet, som har oplevet modstand mod især deres indvandrings- og integrationspolitik efter den 22. juli. Partiet mistede en tredjedel af deres mandater og sank fra 18,6 til 11,8 procent af stemmerne. Allerede på valgaftenen var der røster i partiet, som foreslog parti­leder Siv Jensen at træde tilbage, men det har partilederen affejet. På den anden side af det politiske spektrum, hos Socialistisk Venstreparti, tog partileder Kristin Halvorsen derimod konsekvensen af årtiers dårligste valg og annoncerede sit farvel til den post, hun har haft i 15 år. Socialistisk Venstreparti endte lige over spærregrænsen på fire procent og er nu Norges mindste parti.

Valgets største fremgang blev målt hos det store borgerlige parti Højre. Meningsmålingerne har vist en stadigt stigende kurve gennem mange måneder, og det blev omsat til opbakning fra 27,7 procent af vælgerne – en stigning på 8,9 procent fra forrige lokalvalg. Stemmerne blev primært taget fra Fremskridtspartiet, som Højre traditionelt samarbejder med, så den borgerlige blok truer endnu ikke Jens Stoltenbergs regering. Men lokal- og regionsvalget plejer at være et barometer for næste valg til Stortinget, som finder sted om to år. Det siger Harald Stanghelle, politisk redaktør på avisen VG.

”Dette valg har været det mest dramatiske i mange år. Der sker store forskydninger i, hvem vælgerne har tillid til, og det kan være begyndelsen til slutningen for det rød-grønne regeringsprojekt. Men Arbejderpartiet er fortsat landets største og har stor opbakning, og to år er meget lang tid, så alt kan ske frem til næste valg,” siger han.

Det var forventet, at hændelserne i sommer ville få flere til stemmeboksen, men valgdeltagelsen endte på 62,4 procent, en lille stigning på 1,2 procent fra forrige lokalvalg.