Paven skal på statsbesøg hos sine landsmænd

”Først som pave blev Ratzinger århundredets typiske barn: søn af en politimand og en kogekone, født i Marktl, messetjener, medlem af Hitlerjugend, antiluftskytshjælper. En som ’os’.”

Oplevelsen af 12 års totalitarisme og bearbejdningen af den fælles historie forbinder paven med hans landsmænd, og den tyske paves egen insisteren på, at samfundet bygger på et udtrykkeligt moralsk fundament, vækker genklang langt uden for kristne kredse. Forleden kunne Reuters rapportere, at lederen af venstrefløjspartiet ”Die Linke”, Gregor Gysi, i en artikel takkede paven for konsekvent at sige, at et moderne samfund må have moralske normer for at kunne fungere ordentligt.

”Moderne videnskab kan ikke fortælle os, hvad der er godt. Dens begreber baserer sig på empiri. Moralske forestillinger spiller ingen rolle der,” skrev Gysi, der tidligere stod i spidsen for Østtysklands kommunistiske parti.

Blandt tyske protestanter knytter der sig også store forventninger til besøget, og paven har personligt insisteret på mere tid i sit program til økumeniske møder. Det er 500-året for reformationen, der bliver fejret i 2017, som lurer i baggrunden, og som både fra protestantisk og katolsk side ses som en anledning til at komme ud over den gensidige forskansning.

Den lutherske teolog Reinhard Frieling stak dog hovedet for langt frem, da han i Die Zeit foreslog, at man gjorde paven til æresoverhoved for hele den kristne kirke, og han måtte siden modificere sine synspunkter. Mere forventeligt var ønsket fra den lutherske biskop af Erfurt, Ilse Junkermann, om katolsk anerkendelse af den protestantiske kirke som en ”rigtig” kirke og opfordringer til fælles altergang for katolikker og protestanter.

”Forhåbningerne til dette besøg er helt vilde,” sagde en talsmand for den katolske bispekonference, Hans Langendörfer, til tidsskriftet Focus og advarede om, at der for katolikkerne stadig er store teologiske vanskeligheder i forhold til den lutherske kirke. Han understregede dog, at paven ville fremhæve Luthers vægt på Bibelen og hans styrkelse af den folkelige fromhed som meget positivt.

For de tyske katolikker vækker pavebesøget også håb om en heling af sårene efter misbrugsskandalerne og om større sammenhold mellem katolikkerne internt. Denne sommer indledte den tyske kirke en såkaldt ”national dialog” om troen og kirkens fremtid med deltagelse af 300 katolske ledere, både gejstlige og lægfolk, og under et besøg i Vatikanet i august orienterede en delegation af biskopper paven om processen.

De fleste af pavebesøgets temaer rækker dog ud over Tysklands grænser og angår hele den katolske kirke. Men bag de mange forventninger ligger forestillingen om, at den fælles tyske erfaring og kultur skaber en særlig dynamik, fordi Benedikt og hans værter kan tale sammen – ikke bare som trosfæller og medmennesker, men også som landsmænd.

kirke@k.dk