Eurokrise. Europa er løsningen – ikke problemet, skriver Blair, Delors og Schröder

Bekymringen over finanskrisen går imidlertid ud over EU’s bredere dagsorden. Mange prioriteter bliver stort set negligeret – det gælder både udenrigspolitik, energi, indvandring og planerne om at stimulere væksten og beskæftigelsen.

Der findes ingen større opgave for et fremadsynet europæisk lederskab end at beskæftige sig oprigtigt med tvivlen og bekymringerne hos de europæiske borgere, der føler sig hægtet af og fremmedgjort i forhold til de abstrakte processer i Bruxelles. Den europæiske vision, som har fremtiden for sig, er den, som inspirerer til engagement hos borgerne, hvis tro på en europæisk fremtid er blevet rystet.

LÆS OGSÅ: EU-forslag kan tvinge Danmark ud af Schengen

En fremadsynet tilgang, som indgyder tillid og ikke tvivl, må nødvendigvis omfatte kortsigtede skridt såvel som mål på den mellemlange og den lange bane. De nødvendige skridt på kort sigt vil kun være troværdige, hvis der er sikkerhed for, at også de næste skridt vil blive gennemført. Det, der skal til, er:

– En europæisk fond: På kort sigt skal vi undgå yderligere skadelig indflydelse på markederne. Derfor er det af afgørende betydning hurtigt at få gennemført beslutningen af 21. juli om at tillade de stabiliserende institutioner at gribe præventivt ind. Derudover skal størrelsen på de eksisterende institutioner udvides. Næste år bør disse institutioner omformes til en fuldgyldig europæisk fond.

– Passende kapitalisering af finanssektoren: Eurozonen er nødt til i praksis at sikre, at banker med behov for det bliver tilstrækkeligt kapitaliseret – også gennem deltagelse af den private sektor.

– En ansvarlig skatteunion: Det står klart nu, at en møntunion uden nogen form for skatteinddrivelse på føderalt plan og en samordnet økonomisk politik ikke vil virke. Nationalstaterne er nødt til at dele visse dele af deres suverænitet med en central europæisk enhed, der har kapacitet til at skaffe indtægter på føderalt niveau for at sikre de offentlige goder i hele Europa.

– Metodisk gældsafvikling: Der skal etableres mekanismer til en reguleret gældsafvikling, både offentligt og privat, i tilfælde af vedvarende og uhåndterbar insolvens.

– Vækst og beskæftigelse: Sparsommelighed er påkrævet, men ikke nok i sig selv. For at kunne konkurrere i en globaliseret verden er Europa nødt til at gennemføre en ambitiøs dagsorden for vækst og beskæftigelse, der fremmer vores konkurrencedygtighed.

– Den sociale pagt: En af de største udfordringer for Europa bliver en kontinuerlig tilpasning af den sociale pagt for på én og samme tid at erkende de nye forhold og bevare denne afgørende søjle i den europæiske samfundsmodel. De sociale sikkerhedssystemer er nødt til at være forberedte på at tilpasse sig indvirkningen af en aldrende befolkning.

– Europa som vigtig aktør globalt: Europas relevans og geopolitiske styrke er direkte relateret til Den Europæiske Unions styrke. Uden en stærk og sammensmeltet union kan de europæiske lande regne med at få stadig mindre geopolitisk indflydelse. Det vil blive nødvendigt også at fremlægge en vision om en forbundsstat, som rækker ud over et finansielt og økonomisk mandat og omfatter fælles sikkerhed, energi, klima, indvandring og udenrigspolitik. På samme måde må der udvikles en fælles fortælling om unionens fremtid og dens plads i verden. Det er en udfordring for alle unionens 27 lande.

– Engagerede borgere: Disse skridt mod yderligere sammensmeltning skal ledes af et EU-Parlament, en EU-Kommission og et EU-Råd, der nyder de europæiske borgeres aktive støtte. De europæiske borgere vil blive mere involverede via demokratiske processer, når parlamentet får større magt.

DEN NUVÆRENDE KRISE er en yderst presserende sag – men udgør samtidig en mulighed. Nu forventer de europæiske borgere af deres ledere, at de går fra en dag til dag-håndtering af krisen til at tage føringen og sætte EU i stand til at tackle det 21. århundredes udfordringer. En større europæisk sammensmeltning handler ikke om solidaritet, men om oplyst egeninteresse. Tiden er inde til at tage fat på de store spørgsmål for at bevare den unikke europæiske balance mellem individets friheder, markedsøkonomien og de sociale sikringssystemer.

For os at se er den eneste løsning en større europæisk sammensmeltning – ikke en mindre.

Forfatterne til denne artikel, den tidligere britiske premierminister Tony Blair, den tidligere formand for EU-Kommissionen Jacques Delors og den tidligere tyske forbundskansler Gerhard Schröder er alle medlemmer af Rådet for Europas Fremtid, som udsendte denne udtalelse den 6. september. Andre rådsmedlemmer, der har underskrevet udtalelsen, er Felipe González, tidligere spansk regeringschef, Guy Verhofstadt, tidligere belgisk premierminister, og Mario Monti, tidligere EU-kom-missær for interne anliggender.

© Global Viewpoint Network og Nicolas Berggruen Institute

Oversat af Sara Høyrup