Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Marianne Jelved svarer læserne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marianne Jelved svarer læserne

Kommenter Hold mig opdateret

Radikale Venstres Marianne Jelved besvarer læsernes spørgsmål om arbejdsledighed blandt unge, danskernes konkurrenceevne på det globale arbejdsmarked, og hvorfor partiet støtter en rød og ikke blå blok

De seneste dage har læserne kunne indsende spørgsmål til Marianne Jelved. Kristeligt Dagblad bringer her svarene på tre udvalgte spørgsmål til folketingskandidaten fra Radikale Venstre.

TIL MARIANNE JELVED.
Som tæt på konsekvenserne af den store ungdomsledighed, hvor unge helt mister modet og tilliden til, at de får muligheder og samtidig må finde sig i at blive mødt af mistillid fra de, der egentlig skulle hjælpe, og endvidere må affinde sig med, at dagpengeperioden er forkortet og måske ender med kontanthjælp, eller det, der er endnu værre, ingen hjælp overhovedet, vil jeg meget gerne høre et svar på følgende:

Hvordan vil de radikale helt konkret udført afhjælpe en sådan situation, så den unge generation, der har ansvaret for Danmark om føje år, kan komme ud af den onde cirkel som arbejdsledigheden er for sjæl og psyke og for Danmarks fremtid?
Venlig hilsen
Kis Henriksen

LÆS OGSÅ: Jobindsats splitter S og R

Annonce
Kære Kis Henriksen

Jeg er enig med dig i, at vores unge skal have muligheder for at komme godt i gang. Vi vil fjerne VKO´s seneste besparelser på VUC og på ungdomsuddannelserne. Vi vil bruge en kombination af skolepraktik og praktik i virksomhederne (restpraktik), så de unge er sikret uddannelse. Det er det grundlag, de skal have for deres arbejdsliv. En to-årig dagpengeperiode skal følges op med en tæt personlig og individuel vejledning, en ”håndholdt” vejledning.

Hvis dagpengeperioden er fire-årig, risikere den unge at gå ledig i næsten fire år, inden den ”håndholdte” og individuelle vejledning sættes ind. Fire år på dagpenge er ikke en fornøjelse. Ved siden af en ungeindsats, skal væksten i gang. Det er en hovedopgave og en forudsætning for nye arbejdspladser og for, at vi i Danmark kan finansiere velfærdssamfundet. Vi skal satse på de områder, vi har styrker på, og som der vil blive efterspurgt. Det kan være energiløsninger, velfærdsteknologier og økologiske fødevarer, der kan eksporteres.
Uddannelse og nye virksomheder er nøglen til en god fremtid.

Mvh
Marianne Jelved


Hvis vi erkender, at vi globalt skal konkurrere på arbejdsmarkedet, må vi formode, at vi må kigge på uddannelsesniveau. Jeg vurderer, at Asiens potentiale for at forbedre uddannelsesniveauet ligger langt over det danske potentiale for det samme. Altså er vi på forhånd tabere i dette race. Hvad er din kommentar?
Mvh
Bo Paarup-Laursen


LÆS OGSÅ:
Radikale vil samarbejde om skole med S-SF

Kære Bo Paarup-Laursen
Vi skal selvfølgelig have som mål, at mange unge kan hamle op med andre unge i verden i matematik, naturfag, sprogkompetencer o.a. Vi skal i vores uddannelser skabe eliter på alle niveauer. Det kan vi også godt. Desuden skal vi holde fast i den dannelse af de unge, vi er kendt for i verden omkring os. Vores unge har lært at være kritiske og tænksomme. De er kendt for, at kunne forholde sig til deres arbejde med ”Kan vi ikke gøre det her lidt bedre?” og stille forslag til ledelsen om nye og bedre arbejdsgange. Danske erhvervsledere har fremhævet den kultur og egenskab som meget vigtig for udviklingen af deres virksomheder og deres produkter.
Danske medarbejdere er meget selvstændige mennesker, der er gode til at begå sig i forskellige kulturelle sammenhænge, og som er gode til at få samarbejder til at fungere på tværs af skel og forskelle. Franske ministre har over for mig rost de danske soldater i Ex-Jugoslavien som de bedste til at få lokalsamfundene til at samarbejde om at genetablere vandforsyning, elektricitet o.l.
Det vil være en god idé at udvide vurderingen af de kompetencer, som i fremtidens vidensamfund vil blive efterspurgt. Det ved danske internationale virksomheder noget om.
Mvh
Marianne Jelved


Hvorfor tror I, at mulighederne for værdipolitiske kompromisser med blå blok er mindre end mulighederne for økonomiske kompromisser med rød blok? Og er økonomien ikke dybest set forudsætningen for, at vi kan føre en fornuftig politik på andre områder?
Koed's Corner

LÆS OGSÅ:
Syv radikale krav til Thorning

Kære Koed´s Corner

Vi har ikke været enige med regeringen og dens støtteparti om deres økonomiske politik. Skattestoppet er uansvarligt og asocialt. Den har i gennemsnit tilgodeset boligejere i København og Nordsjælland med i gennemsnit 25.000 kr. om året, mens gennemsnittet i Nordjylland har været 5000 kr. om året. Det har bidraget til den boligbobbel, der har forværret krisen i Danmark.
Vores konkurrenceevne er forværret af den manglende opbremsning under højkonjunkturen i midten af nullerne, hvor lønningerne steg meget mere end produktiviteten kunne begrunde. Det var på det tidspunkt, at reformerne skulle have været fortsat, men det blev udskudt, fordi ”det går jo godt”. Vi er ikke imponeret af VKO´s økonomiske politik. Vi er tilmed yderst kritisk over for bl.a. den udlændingepolitik, der forhindrer danske statsborgere i som en selvfølge at bo i deres fædreland med deres ægtefælle og børn. Det skal staten ikke blande sig i endsige sortere mellem ægtefæller efter deres økonomiske nytteværdi for statens interesser.
Der sidder 796 børn under 15 år rundt i verden. De er nægtet familiesammenføring med deres mor eller far, der bor lovligt i Danmark med deres danske ægtefælle. Efter vores opfattelse skal børn kunne bo sammen med deres mor eller far – også i Danmark. Vi mener, der er brug for en ny regering og et bredt samarbejde over midten. Det vil vi bidrage til.

Mvh
Marianne Jelved

LÆS OGSÅ:Stort tema om Radikale Venstre
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​