Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kendt sognepræst forsøger sig i landspolitik til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt sognepræst forsøger sig i landspolitik

Mikkel Wold, sognepræst gennem 17 år ved Marmorkirken i København og lektor ved Teologisk Pædagogisk Center, er folketingskandidat for Radikale Venstre, fordi det er det mindst dårlige parti.

- Leif Tuxen.

Emneord for denne artikel

stat | kirke | religion | politik | præst | adskillelse | Mikkel Wold
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

En undersøgelse i Kristeligt Dagblad viste tidligere i valgkampen, at danske præster ønsker en rød regering ledet af Radikale Venstre, og det er netop det parti, mangeårig sognepræst ved Marmorkirken i København Mikkel Wold stiller op for. Han mener ikke, at man er forkynder som politiker, ligesom man heller ikke er politiker som forkynder, men derfor skal de to roller ikke adskilles helt

Hvorfor stiller du op?

Jeg har altid været meget optaget af samfundsspørgsmål, og mulighederne for indflydelse er nu engang større som politiker på Christiansborg, end hvis pastor Wold skriver et debatindlæg til en avis. Jeg opstillede i 1994 uden at blive valgt, og samme år kom jeg til Marmorkirken, som var mit første faste embede.

LÆS OGSÅ: Præster vil have radikal statminister

Nu har jeg været der i 17 år, så det er legitimt at sige ja til endnu en opstilling, inden det er for sent, og jeg er for gammel.

Annonce
Hvorfor har du valgt Radikale Venstre?

Fordi det er det mindst dårlige parti, og jeg synes, det holder en saglig og ansvarlig linje i debatten. Jeg er ikke partisoldat i den forstand, at jeg anser Radikale Venstre for det eneste saliggørende eller de andre for tåber. Nogle mennesker har nærmest et religiøst begejstret forhold til deres eget parti. Jeg har jo en religion i forvejen, så der er ikke behov for endnu en.

Hvordan forholder du dig til spørgsmålet om adskillelse af stat og kirke?

Jeg mener som mange andre i Radikale Venstre, at stat og kirke ikke skal skilles. Det vil dels kræve en ændring af Grundloven, hvad jeg anser for urealistisk, dels vil det være et brud med den fine tradition, der er fra politisk side, hvor man har sikret frisindet i kirken. At vi så har enormt brug for at finde bedre måder at organisere kirken på, er en anden sag. Det kræver ikke nogen adskillelse, men kan ordnes inden for de nuværende rammer, hvis man vil.

Hvad skal der ske, hvis du bliver valgt ind?

Det er nærmest umuligt at forudsige. Men jeg brænder for temaer som de fattige landes situation, de svage i vores eget samfund og uddannelsespolitik. Der er også et stort behov for at trække samfundet væk fra en tiltagende kynisme og national selvtilstrækkelighed og frem mod en mere anstændig omgang med anderledes tænkende. Men spis nu lige brød til, for chancerne for valg i det område, hvor jeg stiller op (Sydjylland som spidskandidat i Tønder og Fredericia, red.), er kun ganske små.

LÆS OGSÅ:
Nordens præster er en rød race

Hvordan vil du skelne mellem kristendom og politik?

Politik formes af det menneskesyn og de værdier, vi har med i bagagen. Og kristendommen har altid konsekvenser blandt andet i form af omsorg for de svage og de udsatte. Så det politiske påvirkes af kristendommen på en indirekte, men meget vigtig måde. Man er ikke forkynder som politiker, ligesom man heller ikke er politiker som forkynder, men det betyder ikke, at de to ting slet ikke har noget med hinanden at gøre. Og i vores temmelig åndsforladte og visionsløse tid har det politiske i særlig grad brug for at blive inspireret. Der er et skrigende behov for idéer og visioner om et bedre samfund frem for spin og magtsyge, som begge er elementer, der ødelægger den demokratiske proces, og som forpester det politiske klima.

Hvad gør det ved præsterollen generelt, at du stiller op?

Ikke noget, forestiller jeg mig. Det håber jeg i hvert fald ikke forstået på den måde, at jeg stadig satser på, at folk anser præsten for en, alle kan komme til uanset partifarve. Det, folk ser på, er vel først og fremmest, om man kan regne med og stole på præsten, og ikke om man mener det samme som præsten.

anne.jensen@k.dk

leder side 10
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​