Supersygehuse – et spørgsmål om liv eller død

”På en række behandlinger er der et vist belæg for, at resulatet bliver bedre med færre, specialiserede sygehuse. Men den videnskabelige evidens for, at det giver meget bedre behandling med supersygehuse, er svingende. Det er lige så meget en trossag,” siger han og understreger, at overlevelseschancerne også afhænger af indsatsen indtil ankomsten til sygehuset.

LÆS OGSÅ: Regeringens plan for nye sygehuse skrider

”Spørgsmålene er: Hvor hurtigt kan en ambulance være fremme, er der det rigtige udstyr og læger til stede i ambulancen, og hvor hurtigt kan en redningshelikopter eventuelt være fremme? På den måde bliver afstand i sig selv meningsløs.”

Han påpeger, at der ikke vil være specialister nok til at opretholde de mange akutmodtagelser rundt om i landet.

”Så måske skal man som patient ikke ønske at komme hen på en lille lokal akutmodtagelse i nærheden. Måske er det bedre med lidt længere transporttid.”

Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom ved Dansk Sundhedsinstitut, giver Lars Løkke Rasmussen ret.

”Hvis du ikke er særlig syg, kan du tåle at køre så langt, det skal være. Og hvis du er rigtig syg, nytter det ikke noget at komme frem til et sted, der ikke kan behandle dig og så alligevel sender dig videre til et andet sygehus. Så kan man lige så godt køre direkte.”

LÆS OGSÅ: Det vil Kristendemokraterne/ Fælleslisten

Hos lægerne selv, der skal tage imod de patienter, der kommer langvejs fra, er meldingen klar: De kommende supersygehuse er fremtiden, fordi de sikrer hele befolkningen hurtig adgang til avanceret behandling. De lokale akutfunktioner giver derimod en falsk tryghed, fordi man her ikke har ekspertisen og udstyret til at klare mere komplicerede problemer. Den lange køretur er med andre ord godt givet ud, hvis det er den rette hjælp, man kommer frem til, mener Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.