Valgdagen er demokratiets festdag. Det kan knap siges mere banalt, men nogle gange er det banale også det sande. Vi glemmer det, fordi det er blevet en selvfølge, at vi lever i en retsstat med folkestyre. En selvfølge, at intet parti får al magt. En selvfølge, at alle partier grundlæggende vil værne om velfærdsstaten. En selvfølge, at forskellen på rig og fattig er meget mindre end i næsten alle andre lande i verden. Og en selvfølge, at vi lever i tryghed og med tillid til myndigheder, politi og politikere.
LÆS OGSÅ: Det bliver svært for de blå...
Det gør de ikke i Mellemøsten, i Afghanistan og mange andre steder på kloden, hvor borgere dør i kampen for at få den styre- og samfundsform, der gælder hos os.
Verdens måske lykkeligste folk går til stemmeurnerne i dag. Det er værd at minde om, når valgkampens forenklede budskaber har efterladt et indtryk af, at de syge, de gamle, de nedslidte og de arbejdsløse svigtes. Meget fungerer rigtig godt, fordi der i Danmark træffes løsninger, som tilgodeser så stor en del af fællesskabet som muligt.
Det er symbolsk for det danske demokrati, at de 179 medlemmer af Folketinget sidder i en halvcirkel og ikke som i det britiske parlament over for hinanden, konfrontatorisk opstillet fløj mod fløj.
Også efter dette folketingsvalg vil der med overvejende sandsynlighed blive dannet en mindretalsregering, som skal søge at skabe flertal med andre partier. Skillelinjerne mellem fløjene i folketingssalen vil skifte fra sag til sag. Meningsudveksling og gensidig hensyntagen er grundlæggende elementer i den politiske proces.
Det ikke er ligegyldigt, hvem der regerer, men valget i dag vil ikke medføre revolutioner eller dramatiske forandringer i den førte politik. Det bedste for landet vil være, hvis der kan skabes skiftende flertal hen over den politiske midte. Det er det, der historisk set har sikret den stabile udvikling i Danmark, hvilket igen er baggrunden for den folkelige forankring i demokratiet.
Folketingsvalget handler i høj grad om økonomi. Men demokratiet handler om mere end økonomi. Økonomitænkningen tilskynder i et vist omfang vælgerne til at stemme med pengepungen. Men hvis vælgerne alene ser sig som forbrugere med krav på velfærdsydelser, smuldrer demokratiet.
LÆS OGSÅ: ... og lige så svært for de rødeDet fordrer nemlig, at vi stemmer som borgere og ikke som forbrugere. Det betyder, at vi ser folkestyret og velfærdsstaten som en måde at tøjle den løsslupne egoisme på, så der tages hensyn til alle. Det betyder også, at der med stemmeretten følger en pligt til at orientere sig og følge med. Det er forudsætningen for det velfungerende demokrati. Noget for noget.
God valgdag.