Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Hollands jøder og muslimer gør fælles front til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hollands jøder og muslimer gør fælles front

Den britiske overrabbiner Jonathan Sacks deltog i en høring i det hollandske parlament forud for det hollandske forbud mod rituel slagtning.

- MARCEL ANTONISSE/Scanpix Denmark

13 debatindlæg Hold mig opdateret

Sommerens forbud mod rituel slagtning i Holland har fået fremtrædende jøder og muslimer til at gå sammen om at kræve større respekt for religionsfriheden. Nu blander kirkerne sig også

Nu er det nok. Den følelse emmer ud af et åbent brev til hollandske parlamentsmedlemmer underskrevet af to fremtrædende stemmer i landets religionsdebat, der vil have stoppet det, de beskriver som ”gentagne angreb på vores religiøse identitet”.

LÆS OGSÅ:
USA advarer mod tilbageskridt for trosfrihed

Stridens kerne er det forbud mod rituel slagtning, som i slutningen af juni gik igennem det hollandske andetkammer, og som ifølge rabbiner Lody van de Kamp og Ibrahim Wijbenga, der er konservativ politiker og leder af Det Islamiske Begravelsesvæsen, underminerer 50.000 jøders og cirka en million muslimers mulighed for at udøve deres tro. Nu er sagen nået til det mindre magtfulde førstekammer, der får læst og påskrevet af de to mænd.

LÆS OGSÅ:
Vejer dyrens rettigheder tungere end de troendes?

”Sådan et forbud vil føre til, at jøder og muslimer ikke længere kan følge deres religiøse overbevisning, sådan som henholdsvis Toraen og Koranen foreskriver. Og det i et land, hvor trosfriheden er forankret i grundloven,” skriver de to i brevet.

LÆS OGSÅ:
OSCE glemmer statslig forfølgelse af kristne

Annonce
Brevet er samtidig led i lanceringen af en ny religionspolitisk platform for de to trossamfund, der skal stimulere og intensivere dialogen mellem de to grupper og bekæmpe antisemitisme og udfald mod muslimer. Men vigtigst af alt skal det give dem et sted at gøre fælles front mod det, som de oplever som en gradvis sekularisering af det hollandske samfund, der udhuler vilkårene for alle landets troende gennem alt fra udfald mod tørklæder og kalotter til regulering af halalkød og nu rituel slagtning.

”Symptomatisk for denne tendens er marginaliseringen af specialundervisningen i skolerne, begrænsninger på embedsmænds samvittighedsfrihed og en stadig mere vidtgående indblanding fra myndighederne i de religiøse gruppers trosfrihed,” understreger de to i det åbne brev, hvor de kommer med en ”indtrængende opfordring” til politikerne om at standse udviklingen.

Også landets kristne udtrykker bekymring for trossamfundenes stilling i Holland, der ellers er kendt for sin store tolerance over for folks ret til at leve i tråd med deres egen overbevisning.

Forud for en udvalgsdebat i parlamentet om adskillelse mellem stat og kirke i dag, påpeger Kirkernes Råd, der repræsenterer 17 kirkesamfund, at de hollandske politikere har en ”ubehjælpsom” tilgang til religionen. I deres eget åbne brev kritiserer rådet det, de kalder en ”brutal diskurs” i det offentlige rum og nævner eksempler som søndagsfri, statsstøtte til sociale organisationer med religiøst ståsted og rituel slagtning som emner, hvor den politiske debat er kørt af sporet. Samtidig plæderer de for mere respekt for mennesker med andre overbevisninger

”Vi beder myndighederne om at give religionen en passende plads i det offentlige rum og at respektere og facilitere dens rolle, hvor det er nyttigt socialt set,” skriver rådets formand Henk van Hout.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hollands jøder og muslimer gør fælles front

renato docampo, publiceret d.15/09 08:50 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hollands jøder og muslimer gør fælles front
MUSLIMER OG JØDER VIL HAVE RET TIL AT PINE DYR (UNØDIGT) MED HENVISNING TIL
DERES OVERBEVISNING.

HVIS JEG VIL UDSÆTTE DYR FOR DE SAMME PINSLER - MEN FOR MIN FORNØJELSE -
ER DET DYRPLAGERI.

OG HVIS JEG VIL SLAGTE MUSLIMER ELLER JØDER EFTER HALALFORSKRIFTER, BLIR DER
SÅMÆND OGSÅ BALLADE.

ER VI KRISTNE IDIOTER SOM UDGANGSPUNKT?
Del Link

Sv. Hollands jøder og muslimer gør fælles front

Lili, publiceret d.15/09 09:29 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hollands jøder og muslimer gør fælles front
""ER VI KRISTNE IDIOTER SOM UDGANGSPUNKT?""

JA!
Del Link

Hollands jøder og muslimer gør fælles front

Mads, publiceret d.15/09 11:02 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hollands jøder og muslimer gør fælles front
Hvis min religion indebærer at følge nogle forskrifter om at slå alle ikke-kristne ihjel, så er det religiøs intolerance fra omverdenens side, hvis de ikke giver mig lov at udøve min religion..! Rituel slagtning er og bliver dyreplageri, hvis trosfrihed / religionsfrihed indebærer inhumanitet og dyreplageri skal trosfriheden og religionsfrihed revurderes!
Del Link

Sv. Hollands jøder og muslimer gør fælles front

Heinrich R., publiceret d.15/09 11:56 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hollands jøder og muslimer gør fælles front
renato docampo skrev:
ER VI KRISTNE IDIOTER SOM UDGANGSPUNKT


Næppe. Når det gælder barnedømte, kan al tvivl affejes ;-)

Alle kan jo komme i dårligt selskab. Nogle af de der kalder sig kristne, glimrer jo ved deres ukristelige adfærd i en grad, at man kan forlades til at tro at de intet har fattet.

Helt adækvat til nogle blandt de der opfatter sig som muslimer hhv. jøder. Heller ikke de synes at have fattet den mest basale regel i enhver religion om hvordan man bør omgås andre mennesker.
Del Link

Sv. Hollands jøder og muslimer gør fælles front

ChristianF, publiceret d.15/09 12:46 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hollands jøder og muslimer gør fælles front
Mads skrev:
Rituel slagtning er og bliver dyreplageri
I Danmark foretages der ikke uetiske rituelle slagtninger. Halalslagtningerne, sker med bedøvelse!

Så den med at rituel slagtning er lig med dyreplageri har da absolut intet på sig!
Del Link

Sv. Hollands jøder og muslimer gør fælles front

MTZ., publiceret d.15/09 13:04 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hollands jøder og muslimer gør fælles front
ChristianF skrev:
Mads skrev: Rituel slagtning er og bliver dyreplageriI Danmark foretages der ikke uetiske...


Del Link

Sv. Hollands jøder og muslimer gør fælles front

Heinrich R., publiceret d.15/09 14:10 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hollands jøder og muslimer gør fælles front
ChristianF skrev:
Så den med at rituel slagtning er lig med dyreplageri har da absolut intet på sig!


Til gengæld kan der sættes et stort lighedstegn mellem industriel kødproduktion og dyreplageri.

Efter en opvækst med usle levevilkår, gennes de i kreaturvogne, køres afsted i uvished om destination og hvad der videre skal ske, hvorefter de lukkes ud i venteområdet der føres frem til stedet hvor deres foranstående artsfæller dræbes.

Dér kan man om inhuman adfærd, rettet mod dyr.

Det er godt der er fokus på, at slagtedyrene kan slippe for at blive udsat for, at der står en empatisk person i deres nærhed, før og mens de systematisk aflives.
Del Link

Sv. Hollands jøder og muslimer gør fælles front

Lili, publiceret d.15/09 14:44 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hollands jøder og muslimer gør fælles front
ChristianF skrev:
Mads skrev: Rituel slagtning er og bliver dyreplageriI Danmark foretages der ikke uetiske...

Der burde kun være een slagtemetode, og det er den metode der tager mest muligt hensyn til dyret. Ikke til penge og ikke til religion, men hensyn til dyret der skal slås ihjel.

Selv om Islamisk trossamfund er gået med til at dyrene aller nådigst må blive bedøvet, så skal der først og fremmest tages hensyn til religionen, og det betyder at dyrene bliver "bedøvet" med en flad cash knocker, i stedet for den penetrerende boltpistol som beskrevet i denne artikel:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/432312:Kirke---tro--Muslimer-saar-tvivl-om-dansk-halalkoed?all=1

Det er meget vigtigt at dyret ikke dør for tidligt. Det er faktisk vigtigere end at dyret bliver bedøvet ordentligt
Det er religion når den er værst.
Del Link

Sv. Hollands jøder og muslimer gør fælles front

Lili, publiceret d.15/09 14:52 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hollands jøder og muslimer gør fælles front
Heinrich R. skrev:
ChristianF skrev: Så den med at rituel slagtning er lig med dyreplageri har da absolut intet på...

Helt rigtigt. Vores kødindustri lader meget tilbage at ønske. Det er den anden religion der spøger her, nemlig PENGE. Der kunne skrives side op og side ned om landbrugsdyrenes grumme tilværelse og skæbne pga intensiveret landbrug. Jeg kan kun anbefale Kristeligt Dagblad at tage hul på det emne.
Men lige her er det halalslagtning det drejer sig om.
Del Link

Sv. Hollands jøder og muslimer gør fælles front

Andreas Christian Jensen, publiceret d.15/09 16:25 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hollands jøder og muslimer gør fælles front
Lili skrev:
Selv om Islamisk trossamfund er gået med til at dyrene aller nådigst må blive bedøvet, så skal der først og fremmest tages hensyn til religionen, og det betyder at dyrene bliver "bedøvet" med en flad cash knocker, i stedet for den penetrerende boltpistol som beskrevet i denne artikel:


Hvis du tror, at dyret dør hurtigere ved en penetrerende bolt edn ved en bedøvende bolt og efterfølgende snit i halspulsåren, så tager du fejl. Der er ikke nogen måder, hvorpå kvæg og småkvæg kan dø med det samme. Det har vist sig at selv ved dekapitation kan der være tale om hjerneaktivitet i relativ lang tid (et af de første undersøgelser er faktisk fortaget ved en guillotine, hvor forsøgseprsonen skulle blinke bevidst med øjnene for at vise, at han endnu var i live.
Er det at dø hurtigt særligt humant? Selv halalslagtning uden bedøvelse er da betydeligt hurtigere død end sygdom eller sult eller at blive dræbt af et rovdyr.

Hvad man måske kunne diskutere er omfanget af slagterierne. Behøver så mange dyr dø? Kunne vi spise mindre kød og dermed reducerer antallet af dyr som skal igennem slagteprocessen?
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​