Radikale scorede hver tredje vælger i slutspurten

Louise Mørk, 33 år og konsulent, som stemte i går på Klostervængets Skole på Østerbro i København, skiftede til de Radikale, fordi hun er træt af VKO-blokken.

»Det afgørende for mig i denne valgkamp blev, da Pia Kjærsgaard sagde, at hun ville skære mere i ulandsbistanden for at give mere til de ældre. Det blev dråben. Tidligere har jeg stemt Konservative, men denne gang stemte jeg Radikale. Jeg er træt af samarbejdet mellem den borgerlige regering og Dansk Folkeparti,« siger hun og erkender, at hun i virkeligheden håber på en VKR-regering, som vi kender fra 1980'erne.

På Skolen ved Sundet på Amager i København skiftede den 31-årige ergoterapeut Rikke Bantz også parti. Hun har altid stemt socialdemokratisk, men signalerne omkring den økonomiske politik blev denne gang afgørende for, hvor hun satte sit kryds:

»Margrethe Vestager har skabt mere tillid til økonomien, end Helle Thorning har, og det var det, der fik mig til at skifte parti. Det er, når alt kommer til alt, den mavefornemmelse jeg har,« siger hun.

De Radikale er det parti, der er bedst til at hente partiskiftere under valgkampen, og dermed er det måske ikke så overraskende, at De Radikale også er det parti, som vælgerne vurderer har ført den bedste valgkamp de seneste 20 dage.

På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst, giver vælgerne i gennemsnit Det Radikale Venstre karakteren 6,7.

Den radikale pressechef, Henrik Kjerrumgaard, vurderer, at partiets succes ved dette valg er et resultat af en længere proces. Og så erkender han, at man ikke skal undervurdere den behagelige ubekendte: Held.

»Vi må være ærlige og sige, at vi har været heldige og er ramt ned midt imellem de to blokke, og det har vælgerne tilsyneladende kunne lide. Der var lagt op til, at det ville blive en præsidentvalgkamp, men det er det ikke blevet, og det har givet plads til vores midtersøgende politik,« siger Henrik Kjerrumgaard.

Det parti, som har samlet færrest nye vælgere op i denne valgkamp, er i øvrigt socialdemokraterne. Blandt de vælgere, som valgte Thornings parti, var det kun syv procent, der bestemte sig for liste A i valgkampen, viser A4-undersøgelsen.

Men da vælgerne samtidig vurderer, at Socialdemokraternes valgkampagne er den tredjebedste af alle, kunne tallet indikere, at de fleste af Helle Thornings-vælgere bestemte sig, inden valget blev skudt i gang.

De Konservative og Kristendemokraterne er i valgkampen blevet udråbt som valgets tabere mange gange, og det kan have præget vælgerne til at give de to partiers valgkampagner den ringeste bedømmelse af alle.

Den konservative generalsekretær, Martin Dahl, siger, at det er lykkedes at iscenesætte partiets leder Lars Barfoed på en ny og progressiv måde som den midtsøgende K-formand.

»Lars Barfoed har positioneret Det Konservative Folkeparti i en position, der vil være vedvarende. Det er ikke sikkert, vælgerne lige i første instans krediterer ham for det, men i et nyt politisk landskab kan den positionering give grobund for, at Lars Barfoed kan opnå en højere grad af troværdighed,« siger generalsekretær Martin Dahl, som på nuværende tidspunkt ikke ville sætte ord på ting, der ikke er lykkedes i den konservative kampagne.

I denne valgkamp har der været meget fokus på, at især venstrefløjen ville stemme dørklokker for at få vælgerne i tale.

I Ugebrevet A4's undersøgelse oplyser hver sjette vælger - 16 procent - at han/hun har mødt en kandidat i valgkampen. Og af de vælgere, som har mødt en politiker face-to-face har det tilsyneladende gjort så stort et indtryk på knap hver fjerde vælger, at kandidaten efterfølgende også fik vælgerens stemme.

På samme måde er der blevet talt om, at dette valg ville blive det mest beskidte i Danmarkshistorien. Undervejs var det dog som om, at politikerne afholdt sig fra at gøre brug af de værste metoder.

Spørger man vælgerne i dag er de delt nogenlunde ligeligt mellem at kalde valgkampen 'sober' eller 'beskidt', med en lille slagside til den beskidte side.