Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Bibelselskabets generalsekretær: En æra er slut i dansk kirkepolitik til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bibelselskabets generalsekretær: En æra er slut i dansk kirkepolitik

Morten Thomsen Højsgaard, ph.d., og generalsekretær i Det Danske Bibelselskab.

- Leif Tuxen

Emneord for denne artikel

stat | kirke | religion | politik | folketingsvalg | regeringsskifte | højsgaard
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Der venter danskerne en værdipolitisk overraskelse, hvis en ny rød regering kommer til magten, lyder det fra Bibelselskabets generalsekretær Morten Thomsen Højsgaard

Både religionspolitikken og værdipolitikken vil ændre sig markant, hvis den nye regering bliver rød. Og det kan komme som noget af en overraskelse for danskerne, da hverken religion eller etiske spørgsmål har fyldt i de sidste ugers valgkamp.

Sådan lyder vurderingen fra ph.d. og generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard.

LÆS OGSÅ: Hver anden folketingskandidat vil skille kirke og stat

”Der er nogle helt andre toner på vej på religionsområdet,” siger han.

Annonce
Han mener, at en æra i dansk kirkepolitik er slut i og med Jesper Langballe og Søren Krarup fra Dansk Folkeparti forlader Folketinget.

”Deres indflydelse har været kolossal, men nu ser det ud til, at den nationalkonservative linje, som de har været symbolet på, har mistet sit flertal. Det er en afgørende milepæl i nyere dansk kirkehistorie,” understreger Morten Thomsen Højsgaard.

Derudover peger han på, at det er slut med status quo som ledetråd i Kirkeministeriet.

”Birthe Rønn Hornbech aflyste VK-regeringens egne forsøg på at reformere folkekirkens økonomi til fordel for en linje, hvor der skulle være så få forandringer som muligt i forholdet mellem staten og kirken. Den synsmåde ser ud til at være historie nu,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Han forklarer, at hvis man i stedet ser på partiprogrammerne fra det, der efter alt at dømme bliver de nye regeringspartier, så tegner der sig en langt mere aktivistisk kirke- eller religionspolitik:

”Vi vil formentlig se et regeringsprogram, hvor der vil stå, at vi skal have noget, der ligner en religionskommission, som skal kortlægge det religiøse område. Og det skal formentlig pege frem mod, at folkekirken skal have en forfatning med mere selvstyre på flere områder.”

Men der vil ikke bare komme mere aktivitet i kirkepolitikken, men også mere splid, vurderer Morten Thomsen Højsgaard:

”Især partiet SF vil kunne slå revner i det religionspolitiske, fordi partiet både rummer over en sekularist som Kamal Qureshi, der vil have adskilt kirke og stat så hurtigt som muligt og få fjernet religion fra det offentlige rum. Og på den anden side for eksempel teologen Pernille Vigsø Bagge, som har det rigtig godt med kirkeligheden. Deres held er, at deres politiske drivkraft ikke er kirkepolitikken, men den sociale indignation, som de naturligvis er fælles og meget enige om,” påpeger generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​