Erik Bjergaer om valgresultatet
-
MED VIDEO Det bliver svært at regere Danmark i de kommende år, mener chefredaktør Erik Bjerager
Selvom Helle Thorning-Schmidt (S) triumferede i aftes over valgsejren, kommer Danmarks første kvindelige statsminister til at regere på et langt mere vanskeligt mandat end mange af sine forgængere.
Hun bæres ind i Statsministeriet af en overvældende radikal valgsucces og på et politisk fundament, der tilsiger ydmyghed. Helle Thorning-Schmidt præsterer for andet valg i træk et historisk dårligt resultat for Socialdemokraterne, mens SF’s tilbagegang viser, at Villy-effekten er væk.
Det kan kun tolkes som et signal fra vælgerne om, at de har forkastet S-SF’s forslag til økonomiske reformer. Vælgerne har med den radikale fremgang ønsket et politisk skifte, men har ikke turdet binde an med det alternativ til blå blok, som S og SF har opstillet.
Meget står og falder nu med, om Margrethe Vestager (R) har is nok i maven til at trække en ny regerings politik ind mod en ansvarlig midte. Selvom Christians-borgs logik arbejder for en regering bestående af S og SF, formentlig med radikal deltagelse, bør valgets udfald være en langt mere midtersøgende regering.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
| 2 |
Den hule europæiske fest |
6 timer siden |
| 2 |
Sv. Den videnskabelige... |
7 timer siden |
| 5 | Sv. Tænk... |
10 timer siden |
| 2 |
Sv. Kan man have omsorg for et... |
14 timer siden |
| 72 |
Sv. Præst står til kraftig... |
15 timer siden |
Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende