KRISTELIGT DAGBLAD MENER: Politisk midte genoplivet

Selvom Helle Thorning-Schmidt (S) triumferede i aftes over valgsejren, kommer Danmarks første kvindelige statsminister til at regere på et langt mere vanskeligt mandat end mange af sine forgængere.

Hun bæres ind i Statsministeriet af en overvældende radikal valgsucces og på et politisk fundament, der tilsiger ydmyghed. Helle Thorning-Schmidt præsterer for andet valg i træk et historisk dårligt resultat for Socialdemokraterne, mens SF’s tilbagegang viser, at Villy-effekten er væk.

Det kan kun tolkes som et signal fra vælgerne om, at de har forkastet S-SF’s forslag til økonomiske reformer. Vælgerne har med den radikale fremgang ønsket et politisk skifte, men har ikke turdet binde an med det alternativ til blå blok, som S og SF har opstillet.

Meget står og falder nu med, om Margrethe Vestager (R) har is nok i maven til at trække en ny regerings politik ind mod en ansvarlig midte. Selvom Christians-borgs logik arbejder for en regering bestående af S og SF, formentlig med radikal deltagelse, bør valgets udfald være en langt mere midtersøgende regering.

De Radikale og Socialdemokraterne har tidligere regeret stabilt sammen og burde gøre det igen uden SF. En SR-regering vil lettere kunne manøvrere til begge sider i folketingssalen og derved føre den politik, som vælgerflertallet i går bad om.

De indre spændinger i den alliance, der førte Helle Thorning-Schmidt til magten, vil hurtigt vise sig at være for store. SF vil i løbet af kort tid blive tvunget til at søge mod venstre af partiets socialistiske bagland. Og mens Enhedslistens mandater kan bringe Thorning-Schmidt til magten, kan hun ikke regere på dem. Med en blanding af charme og dygtighed har Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, placeret partiet som noget, der ligner et tilforladeligt centrum-venstreparti, mens det i virkeligheden er et gammelmarxistisk parti, der i sit principprogram ønsker revolution og har medlemmer, der aktivt støtter terrorbevægelser. Det er så useriøst, at en regering ikke kan basere sin politik på det.

Det er forståeligt, at Kristendemokraterne ikke blev valgt ind på sin alt for tyndbenede kamp for udkantsdanmark. Om Per Ørum Jørgensen kommer i Folketinget på et teknisk valgsamarbejde i Vestjylland var ved redaktionens slutning uklart.

De mangeårige højlydte protester mod blokpolitikken må nu udmøntes i et bredt politisk samarbejde i Folketinget. Det skal sikre, at Danmark styres sikkert igennem den vanskeligste økonomiske krise siden 1930’erne, og det skal berede landet på fremtidens store udfordringer.

Når valgnederlaget er fordøjet, bør hele den borgerlige fløj gøre alt for at søge indflydelse. De Radikale er tilbage i centrum af dansk politik, og de bestemmer, i hvor høj grad blokpolitikken nu skal være fortid. Måtte det blive tilfældet.

bjer