Tænketank skal ruste folkekirken til ny kirkeordning

Tænketanken, som initiativtagerne betegner arbejdsfællesskabet, går på tværs af teologiske orienteringer, og blandt de første emner til diskussion var spørgsmålet om folkekirkens opgaver, hvordan folkekirken kommunikerer i det danske samfund, og hvordan folkekirken organiserer sig.

Marianne Christiansen understreger, at man ikke kom frem til manifeste holdninger på det første møde, og at det heller ikke var hensigten: Vi er et arbejdsfællesskab mere end et selskab af enige, som hun siger.

Marie Vejrup Nielsen, religionsforsker på Aarhus Universitet, vil ikke på forhånd afskrive det nye arbejdsfællesskab fra indflydelse. Selvom tænketankens medlemmer samler sig på midten i dansk kirkeliv og dermed risikerer at komme til at se farveløse ud i holdningerne i forhold til de mere markante fløje, hører forsvaret for en rummelig folkekirke i dag interessant nok også til de skarpe holdninger. Dermed kan tænketanken tiltrække sig opmærksomhed.

Det springende punkt er, om de kommende udtalelser og konkrete forslag er gode og konstruktive nok til, at for eksempel biskopper og politikere ikke kan komme uden om at diskutere dem.

”Vi står netop nu i en situation, hvor der også i folkekirken er opstået en vis utålmodighed i forhold til folkekirkens fremtidige struktur, og om vi skal fortsætte med den model, vi har i dag. Der er desuden det meget aktuelle spørgsmål: Hvad gør folkekirken, hvis staten trækker stikket ud? Falder folkekirken så bare sammen? Derfor er der god plads i debatten til at komme med forslag om, hvordan de nuværende værdier og rummeligheden i folkekirken bevares i fremtiden. Hvis tænketanken også tør tage de varme emner op og besvare nogle af de brændende spørgsmål om, hvor folkekirken er på vej hen, kan den sagtens få en plads i debatten. Der er i hvert ikke nogen, der kan bremse den,” siger Marie Vejrup Nielsen.

Konsulent Poul Langagergaard, som blandt andet arbejder med ledelsesrådgivning i folkekirken, mener, at initiativet har to muligheder:

”Det kan enten være et indflydelsesforum, som søger at påvirke udviklingen gennem lobbyisme og vandring i magtens søjlegange. Eller det kan være et inspirationsforum, som uden skelen til magt og indflydelse søger at belyse de vitale problemstillinger, som ingen magthavere kan og vil sige, men som skal siges. Hvis det er det første, man søger, er det dømt til en snarlig død. Og man kan sige jo før, desto bedre. Hvis det er det sidste, har tænketanken en god fremtid foran sig, så længe der er ildsjæle til at drive processen og debatten og til at holde netværket fri af fnidder og kirkepolitisk korrekthed. Der er brug for det sidste, men det må være så innovativt og kreativt i sin tilgang til emnet, at det næppe lader sig gøre at have ledende folk med fra traditionelle fora i folkekirken, fordi der skal siges, hvad ingen magthaver kan sige,” siger Poul Langagergaard.

Peter Lodberg, lektor i systematisk teologi ved Institut for Kultur og Samfund, ser de mange yngre og uprøvede kræfter, som vil deltage i tænketanken, som et frisk pust i en debat, som i det seneste år har været præget af traditionelle magthavere i folkekirken som biskopperne, Landsforeningen af Menighedsråd og Den Danske Præsteforening.

”Initiativet kan ses som et forsøg på at skabe et opbrud i folkekirken og et forsøg på at gå en anden vej i debatten end den traditionelle blandt andet om vielse af homoseksuelle par og vielse af fraskilte, som vi har set det seneste år. Tænketanken er et ønske om ikke at være bundet af bestemte kirkepolitiske dagsordener, som har vist en tydelig træghed. Nye initiativer i folkekirken er blevet luftet, men de har aldrig udkrystalliseret sig, fordi de er blevet indfanget af de kirkepolitiske systemer. Hvis tænketanken kan holde sammen i en ny kirkepolitisk situation, hvor adskillelse af stat og kirke er på dagsordenen, er der tale om et generationsskifte over til yngre kræfter i den folkekirkelige debat, som flugter med et generationsskifte blandt Folketingets politikere. Spørgsmålet er, om tænketankens politisk uprøvede kræfter kan holde sammen og bidrage til debatten, når der tales om, at religion skal ud af det offentlige rum, og folkekirken skal privatiseres,” siger Peter Lodberg.

vincents@k.dk

Initiativtagere og styregruppe

Sognepræst Marianne Christian-sen, Løgumkloster Kirke, sognepræst Henriette Pedersen, Aalborg Domkirke, natkirkepræst Signe Malene Berg, Københavns Domkirke, og mediekonsulent Rebecca Ruud, Helsingør Stift.

Andre Folke-kirkelige netværk

Islamkritisk Netværk, Evangelisk Luthersk Netværk, Forum for Rytme i Kirken, Samtaleforum Unge og Kirke, Selskab for Kirkeret, Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse, Fællesskabet Kirkelig Fornyelse, Folkekirkens møde med nyåndeligheden.