Arbejder vi?

Undskyld, men er det ikke det, vi gør? Du passer mine børn, for at jeg kan skrive en artikel til dig, og min kone kan flytte papirbunker i sit ministerium. Min nabo underviser til gengæld dine børn, for at de kan lære at regne, så de kan sidde i banken og administrere alle vores pengesager. Og din onkel skal som kommunal sagsbehandler aktivere alle de ledige, der ikke har nogen papirbunker at flytte rundt på. Eller hvad med juristerne, arkitekterne, forfatterne, skuespillerne, kordegnene, præsterne og politikerne? For slet ikke at tale om programmørerne, der laver computerspil, så min søn ikke skal kede sig om eftermiddagen. Alle er med til at øge bruttonationalproduktet, men spørgsmålet er, hvor meget mere vi får for pengene end dengang, mor gik hjemme og passede børnene.

Nuvel, naturligvis holder det ikke, at kun fysisk hårde job tæller som rigtigt arbejde. Skovhuggere, skraldemænd og fiskere ville være ilde stedt uden infrastruktur, velfærdsmaskine og papirnusseri. Vi ville stå slemt i den internationale konkurrence, hvis børnene ikke kom i skole. Demokratiet ville næppe eksistere uden en fri presse. Eller uden et politi, der kunne sikre ordnede rammer i landet. Så jo, en arbejder er sin løn værd, som der står i den gode bog, også når arbejdet ikke er helt så sveddryppende som i de gode gamle dage.

Men denne klumme da, var det et arbejde at skrive den? Det blev gjort på en feriedag, da ånden havde den frækhed at melde sig til tjeneste. Og De, kære læser, har betalt for den, da avisens chefredaktør fortsat mener, at journalister skal have løn og ikke betale ”underholdningsbidrag”. For Dem har udgiften for klummen været i omegnen af en tiøre, heraf er en del gået til skribenten. Forhåbentlig var det sliddet værd.

hoffmann@k.dk