Som læge er Jesper Bay-Hansen uddannet til at se efter alle de negative symptomer hos et menneske. Nu er han aktuel med bogen ”Recepten på lykken”, hvori han argumenterer for, at danskernes trivsel generelt kan forbedres, hvis læger motiverer patienter til at arbejde med temaer som taknemmelighed, tro og tilgivelse
Hvorfor er lykken et spørgsmål, som hører til på lægens bord?
”Hvis vi som læger også ser på patienters trivsel, kan vi ofte hjælpe folk bedre, end vi generelt gør i dag. En god behandling vil i mange tilfælde skulle gå på to ben. Man kan skrive en recept, men samtidig give patienten nogle udfordringer at arbejde med. Jeg kan illustrere med et eksempel fra min tid som praktiserende læge. En mand bad om en recept på et potensmiddel på grund af manglende sexlyst. Han var gift, men havde en elskerinde, og deres seksuelle forhold fungerede ikke, hvilket også var tilfældet med forholdet til ægtefællen. Potensmidler virker ikke, hvis man ikke har lyst til sex og ikke stimuleres seksuelt, så det er et af eksemplerne, hvor lægen bedst kan hjælpe patienten ved at gå et lag dybere og spørge: Hvad giver dig lyst og glæde?
Manden blev sendt hjem og i tænkeboks og kom tilbage og fortalte, at det var hans ønske at få forholdet til ægtefællen til at fungere, for den manglende seksuelle lyst til ægtefællen udsprang af en ubearbejdet krise og et glædesløst parforhold.”
LÆS OGSÅ:Vores anden virkelighedI bogen argumenterer du for, at vi har et uudnyttet lykkepotentiale i Danmark. Men hvordan kan det holde stik i et land, som flere gange er kåret som verdens lykkeligste?
”Samtidig med de fine placeringer i lykkemålingerne er antallet af danskere, som kommer i behandling med antidepressiv medicin næsten fordoblet de seneste 10 år, og i dag får omkring en halv million danskere antidepressiv medicin. Det er et paradoks, som der er mange grunde til, men en af årsagerne er, at vi ofte søger lykken de forkerte steder. Vi jagter nogle mål, som vi tror er vigtige. Vi vil det perfekte liv, men søger måske overflademål frem for personlige mål.”
Du præsenterer 11 øvelser, som man kan prøve for at opnå en bedre trivsel. Hvad er de mest oversete kilder til større tilfredshed blandt danskerne?
”Personligt har jeg udviklet mig ved at arbejde med taknemmelighed. Du kan fratages din titel, dit arbejde, dit ægteskab, dit sexliv, dine sociale relationer, og hvad du ejer. Kun dine tanker kan du ikke fratages. Du vælger selv, hvordan du vil se verden, så du kan gøre dig selv en stor tjeneste ved at dyrke glæden i livet, og det gør du blandt andet ved at udtrykke taknemmelighed.
Når folk får en alvorlig diagnose, så ser jeg ofte, at de bliver spirituelle og troende, for når man er truet på sin eksistens, så vil selv den erklærede ateist ofte søge et åndeligt svar.
Danskerne skiller sig på mange måder ud fra andre i den vestlige verden ved at prioritere troen lavt i deres hverdagsliv, men ved at arbejde med spørgsmål om tro intellektuelt og i praksis kan man finde noget af den styrke i hverdagen, som mange syge beskriver, at de fandt i troen i krisen.
Evnen til at kunne tilgive er også en vigtig vej til større lykke. Vi er meget ude med riven og taler om skyld og ansvar, men der kan være en stor gevinst i at udvise tillid til sine medmennesker og tilgive. Jeg ser tilgivelse som et bredt begreb, som dækker over at tilgive sig selv, tilgive andre og samfundet.”
Hvad er lykke for dig?”For mig er lykken at være mig selv og blive i glæden. Min egen vej til et liv med større tilfredshed og glæde har været en rejse, hvor jeg har smidt maskerne og bevæget mig mod en større autenticitet. Mange af os bærer så mange masker, at vi ikke ved, hvad der er maske og jeg. Jeg øver mig i at blive i glæden ved at fokusere på det, som gør mig glad. Her har min far været en god læremester. Han har været syg i mere end 25 år og er i dag afhængig af andres hjælp. Jeg har set andre mennesker, som har lullet sig ind i sorg og kronisk ulykkelighedsfølelse resten af deres dage for noget, som var langt mindre end den sygdom, som min far må leve med. Men han forstår at se imponerende lyst på tilværelsen og fokuserer på den gode pleje og den omsorg, han får.”
Har vi alle sammen adgang til livstilfredshed?”Nej, forskning viser, at 40 til 50 procent af vores lykkefølelse er bestemt af vores gener. Det kan være en af årsagerne til, at et problem som depression er særlig udbredt i nogle familier og ikke i andre. Men uanset vores genetiske arv, så kan vi alle sammen øve os i at øge vores evne til at opleve lykke. Det er i høj grad et personligt valg og et arbejde, hvor man kan justere den optik, man møder verden med. Lykken er et elastisk begreb, og der er forskning, som viser, at for eksempel motion, kvaliteten af ens sociale relationer og sex kan være med til at øge ens glæde ved livet.”
Kan en evig stræben efter lykke ikke være en direkte hæmsko for større tilfredshed i livet?”Det er afgjort en fare. Man kan have for høje eller urealistiske forventninger til, hvor let livet skal være, hvor meget ens partner skal støtte en, og hvor mange døre samfundet skal åbne for en. Alle mennesker deler ønsket om at være glade, men vi søger ofte glæden de forkerte steder, og vi tror måske, at glæden står på en hylde i Ilva eller venter os på en eksotisk sandstrand langt borte. Man skal stræbe efter mål, som både er udfordrende og personlige, men også realistiske. Et vist mådehold er på sin plads, hvis man vil opleve et liv med dybere tilfredshed. Det er dejligt, når man har familie og venner, som støtter en, men det er ikke noget, man kan tage for givet, og ansvaret for at arbejde med ens trivsel, glæde og lykke er grundlæggende ens eget.”
nygaard@k.dk