Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Udviklingen går i den forkerte retning til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udviklingen går i den forkerte retning

Fotobyline:ILLUSTRATION: PETER M. JENSEN

Emneord for denne artikel

fattigdom | udsatte | socialt | Danmark | ulighed | sjursen
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

På trods af Danmarks mange handlemuligheder bliver der flere fattige, og uligheden vokser. Indsatsen i forhold til fattigdom og socialt udsatte er først og fremmest et spørgsmål om prioritering og solidaritet, siger generalsekretær for Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen

For første gang nogensinde gik Frelsens Hær aktivt ind i en folketingsvalgkamp. Med et klart budskab om at give Danmarks udsatte en stemme udgav Hæren en valgavis og var på gaden i Aarhus og København for at dele den ud.

”Hvad er et menneske værd? – stemmer fra neden” var et forsøg på bringe de socialt udsatte længere op på den politiske dagsorden og sætte fokus på, at fattigdommen og uligheden vokser i Danmark.

LÆS OGSÅ:
Jann Sjursen: Rød blok skal hjælpe de fattige

Kirkens Korshær har også ført valgkamp. ”Giv stemme til udsatte mennesker i Danmark”, har opfordringen lydt i Kristeligt Dagblads annoncespalter.

Det er vanskeligt at vurdere, hvor langt de to organisationer er nået ud over rampen, og hvilken effekt budskaberne har skabt. Og der har heldigvis også været andre på banen med lignende budskaber. Men det har i hvert fald været forfriskende at opleve dem gå til biddet i forhold til rigets tilstand, når det gælder fattigdom og socialt udsatte.

Annonce
Begge organisationer repræsenterer et mangeårigt solidt arbejde for udsatte i vores samfund. De ved om nogen, hvor galt det står til, og hvor der skal sættes ind. Netop den viden er vel baggrunden for de lidt utraditionelle kampagner – ikke for noget parti, men for mennesker, der let bliver klemt i kampen for vækst og mere konkurrence.

Der skal nok være dem, der mener, at det er lige vel meget, når kirkelige organisationer bliver så konkrete, at de går ind og forholder sig til konsekvenserne af for eksempel kontanthjælpsloftet og starthjælpen. At det begynder at minde for meget om partipolitik, at den politiske farvelade begynder at se lidt for ensfarvet ud.

Det er imidlertid ikke parti­politik, men oplysning til borgerne om, hvordan virkeligheden ser ud, og hvordan politiske beslutninger opleves af udsatte medborgere. Kirkelige (og selvfølgelig ikke-­kirkelige) organisationer ved en hel del om det! Derfor giver det ­mening, når organisationer som ­Frelsens Hær og Kirkens Korshær både tager sig omsorgsfuldt af ­fattige og udsatte mennesker – og samtidig gør noget ved proble­merne. De ­laveste sociale ydelser ­skubber mennesker ud i fattigdom. Og det er et problem, der skal finde sin løsning på Christiansborg!

NOGLE FINDER DET lidt provokerende at tale om fattigdom i Danmark. For det harmonerer ikke rigtigt med det billede, vi har af Danmark som et velfærdssamfund med et fintmasket socialt sikkerhedsnet. Et samfund, hvor der er hjælp at få for de borgere, der har konkrete behov – samt et ordentligt forsørgelsesgrundlag for de mennesker, der ikke kan få et arbejde eller ikke kan arbejde.

Der er meget at være stolt over, når det gælder social sikkerhed i Danmark. Vi står ikke på kanten af ”den sociale massegrav”. Men der er alligevel forbavsende mange, der havner i store problemer. Dels fordi forsørgelsesgrundlaget ikke er i orden for en voksende gruppe ledige, dels fordi tilbuddene om hjælp til at komme ud af for eksempel misbrug og psykisk sygdom ikke er tilstrækkelige. Og så er det vanskeligt for socialt udsatte, der har andre problemer end ledighed, at gå fra at være udsat til at være ansat!

Der er grund til at handle, for udviklingen går i den forkerte retning. Ikke mindst bliver der flere fattige, og uligheden vokser. Det burde være muligt at undgå i et Danmark, der nok er ramt af økonomisk krise, men som fortsat er et af verdens rigeste lande. Vi har så mange handlemuligheder, andre lande ikke har. Indsatsen i forhold til fattigdom og socialt udsatte er derfor først og fremmest et spørgsmål om prioritering og solidaritet.

Fattigdommen i Danmark handler ikke kun om penge. Mennesker skal ikke kun have noget at leve af, men også noget at leve for. Det at være en del af et fællesskab både i det helt nære som i familien og i forhold til venner – samt fællesskabet med kolleger på arbejdspladsen eller kampfæller i sportsklubben – er helt afgørende for vores liv. Et samfund, hvor sammenhængskraften er stærk, er ikke kun de andres og politikernes ansvar. Det er også mit ansvar.

Nu er folketingsvalget så overstået, og stemmerne er talt op. Gaveboderne er pakket sammen. Næppe alle de politiske gavepakker fra valgkampen overlever. Måtte det nye ting kunne finde sammen om at forbedre forholdene for de udsatte i Danmark og for at bekæmpe fattigdommen. Det er der brug for!

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær for Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​