Koppen, der skal hjælpe kvinderne

Koppen foldes sammen og føres ind i skeden, hvor den samler blod op. Efter cirka otte timer skal den tømmes. Den har eksisteret siden 1930 og bliver primært solgt i Vesten i dag. Ideen om at tage hygiejnemidlet til udviklingslande stemmer overens med pigernes vision. De vil kombinere social udvikling med økonomi, og det kunne en menstruationskop blive kanal for.

”Vi vil gerne skabe udvikling via bæredygtig forretning. Det er bæredygtigt, fordi det skaber arbejdspladser og får pigerne tilbage i skolerne, så de kan få en uddannelse og tjene penge og dermed bidrage til den kenyanske økonomi. På den måde vil vi gerne være en løsning på et problem,” siger 30-årige Julie Weigaard Kjær.

Planen er, at de lokale kvinder selv skal sælge koppen. Ud over at det sætter kvinderne i arbejde, kan de besvare spørgsmål om det nye hygiejnemiddel.

”Det er rigtig vigtigt, at der bliver skabt en intimsfære, hvor man kan stille spørgsmål. Det er jo et nyt produkt. Det er ikke et produkt, man bare har på hylden i supermarkedet, men det skal helst sælges fra kvinde til kvinde,” siger Julie Weigaard Kjær og understreger, hvor vigtigt det er at involvere de afrikanske kvinder i hele forløbet.

”Vi kan ikke tage til Afrika med en færdig pakke, men vi er nødt til at udvikle den i landet med dem.”

De tre studerende er netop rejst til Kenya igen. Nu med en sæk af menstruationskopper, som de for nylig har modtaget fra Kina, hvor de får dem produceret. Under sidste besøg tog de rundt og besøgte lokale kvindegrupper for at finde ud af, om koppen havde interesse.

”Kvinderne var rigtig positive over for koppen. Af ren økonomisk interesse var mændene også meget positive. Hvis man har en kone og tre døtre, er det mange penge fra et husholdningsbudget, der går til bind og tamponer,” siger Julie Weigaard Kjær.

Flere kvinder fortalte, at de ikke havde råd til bind og derfor var bange for at bløde igennem.

”Kvinderne er meget bange for at bløde igennem, fordi det er så skamfyldt. Det er den største årsag til, at mange vælger at blive hjemme frem for at tage i skole. Tager de i skole, har de svært ved at koncentrere sig, fordi de er bange for at bløde på deres eneste skoleuniform,” siger Maxie Matthiessen.

For netop at signalere, at menstruation ikke er skamfuldt, har de valgt at kalde koppen Ruby Cup.

”Ruby betyder rubin, og på den måde udtrykker koppen noget, som er værdifuldt. Noget, man ikke skal skamme sig over,” siger Julie Weigaard Kjær.

De vil sælge den til en sjettedel af, hvad den koster i Danmark. En menstruationskop koster omkring 250-400 danske kroner.

Med salget følger også uddannelse. Salgskvinderne vil blive undervist i menstruationshygiejne og spørgsmål, der er relateret til det. For at bruge koppen skal kvinderne vide, at den skal rengøres i kogt vand, og at hænderne skal være rene, inden de fører den op. Der bliver derfor skabt en oplagt mulighed for at oplyse de kvinder, der skal bruge koppen.

Da de tre studerende præsenterede menstruationskoppen for de kenyanske kvinder, blev der åbnet for en masse spørgsmål. Nogen frygtede at få kræft af koppen, andre satte spørgsmålstegn ved kvindekroppens anatomi.

”En kvinde spurgte, om man kunne tisse, når man havde koppen i sig. Vi viste hende billeder, der kunne fortælle, at menstruationsblod kommer ud af en anden kanal end urinen, og at de derfor sagtens kunne tisse med koppen. En gang oplevede vi, at kvinderne var så overbeviste om, at de kun havde et hul, at de pegede på tegningen af kvindekroppen og sagde, ’det kan godt være, I ser sådan ud, men det gør vi altså ikke’,” siger Julie Weigaard Kjær og fortsætter:

”Det er rigtig godt, at der bliver åbnet for den snak. Ømme emner om abort og voldtægt blev også taget op. Men derfor er det vigtigt, at vi har lokale sygeplejersker med os næste gang, som kan hjælpe med at tage de her snakke. Det uddannelsesmæssige aspekt er centralt for, at menstruationskoppen kan blive en succes.”

De tre studerende vil samarbejde med ngo’er og har allerede en aftale i hus med Unicef. Ambitionerne er høje.

”Vi begynder i Kenya. Kenya, har vi fået at vide, er et foregangsland. Når noget er på mode i Kenya, følger Uganda, Tanzania og Burundi – alle de østafrikanske lande – efter. Efter Østafrika vil vi til Sydamerika, Indien og Kina. Alle udviklingslande har potentiale,” siger Maxie Matthiessen.

pallesen@k.dk