Den stærkt religiøst konservative Rick Perry er en af republikanernes favoritter til den kommende præsidentvalgkamp.
- Travis Dove/Scanpix.
Sidsel Nyholm |
16. september 2011
Den interne republikanske valgkamp om, hvem der skal være præsidentkandidat, udstiller en ulmende kamp om selve partiets sjæl
Da de otte erklærede kandidater til posten som republikanernes præsidentkandidat i 2012 i mandags mødtes i en tv-transmitteret debat arrangeret af den populistiske, ultrakonservative Tea Party-bevægelse, stillede ordstyreren et hypotetisk spørgsmål: Bør samfundet lade en syg ung mand, der har fravalgt at tegne en sundhedsforsikring, dø snarere end at betale for hans behandling?
LÆS OGSÅ:
Republikaner vinder New York efter skandale”Ja!” lød tilråbene fra flere tilhørere.
Reaktionen kom næppe bag på nogen af de tilstedeværende. Under en anden republikansk præsidentkandidatduel i sidste uge jublede publikum højlydt, da ordstyreren nævnte, at kapløbets frontløber, Rick Perry, som guvernør for Texas har ladet 234 mennesker henrette.
Præsidentvalgkampen, der netop for alvor er begyndt med en serie tv-debatter, afspejler, at en særlig form for rigid konservatisme har fæstnet sit greb om det republikanske parti. Det er sket i løbet af de seneste to år, hvor Tea Party-bevægelsen er stormet frem som en ny politisk kraft og har tilskyndet kandidaterne til at bejle til en stadigt mere magtfuld yderfløj.
Denne ydrefløj er kompromisløs, antielitær og dyrker et helt særligt, ortodokst konservativt verdenssyn. Den afviser den globale opvarmning som et svindelnummer og insisterer på skabelsesberetningen som forklaringen på verdens oprindelse. Den nægter på trods af det svimlende hul i statsbudgettet at at gå med til nogen som helst nye skatter. Den betegner Barack Obamas sundhedsreform som landsforræderisk socialisme og dyrker diverse konspirationsteorier om præsidenten, der blandt andet beskyldes for hverken at være kristen eller ægte amerikansk statsborger.
Republikanske præsidentkandidater, der drister sig til at betvivle disse synspunkter, risikerer at skyde deres politiske fremtid i sænk, pointerer flere kommentatorer. En ”bims afkobling fra virkeligheden” har inficeret hele det republikanske parti, skriver Dan Balz i avisen Washington Post, mens kommentatoren Jacob Weisberg i onlinemagasinet Slate beskylder republikanerne for at være ”flyttet til et mentalt Shangri-La”.
”Den republikanske base har desperat behov for et slag i ansigtet, et koldt styrtebad, en opvågning. Men i stedet for at bede basen om at få et greb om virkeligheden løber partilederne i hælene på den vrangforestillingsbesatte pøbel. For at nå frem forrest i køen i 2012 må republikanske kandidater tro på en masse vrøvl, som ikke passer. Eller tror de rent faktisk på det,” spørger Jacob Weisberg.
Det står klart, at USA’s gamle konservative parti er i forandring. Bag kulisserne udspilles en kamp mellem Tea Party-aktivisterne og det republikanske etablissement om selve partiets sjæl og retning. Kampen tegnes både af et sammenstød mellem forskellige stilarter og mellem pragmatisme kontra ideologiske principper.
2012-kampagnen er den første præsidentvalgkamp, som finder sted, efter at Tea Party-bevægelsen er begyndt at påvirke sammensætningen af det republikanske vælgerkorps. Partiet går derfor en vanskelig balancegang, hvor det skal forsøge at udnytte vælgernes entusiasme for den oprørske bevægelse uden at fremmedgøre moderate vælgere.
Både Tea Party-bevægelsens og vælgernes favorit synes at være den bredskuldrede og stærkt religiøst konservative Rick Perry, der som guvernør af Texas har gjort sig bemærket for blandt andet at udsende dekret om tre dages bøn for (uden held) at gøre en ende på en ødelæggende tørke og for at have støttet idéen om delstatens løsrivelse fra det øvrige USA.
Rick Perry nyder imidlertid ikke samme brede opbakning i det republikanske etablissement. Flere fremtrædende republikanere udtrykker i amerikanske medier dyb bekymring over, at han vil være ude af stand til at appellere til de uafhængige vælgere, som ofte afgør amerikanske præsidentvalg. Samtidig hersker der tvivl om hans politiske dybde. Efter at Perry under debatten i mandags vævende forsøgte at svare på et spørgsmål om Afghanistan, skrev den republikanske strateg Mike Murphy på Twitter: ”At lytte til Perry forsøge at sammensætte et komplekst politisk svar er som at betragte en chimpanse lege med en låst kuffert”.
Der er knap fire måneder til de første republikanske partiafstemninger og primærvalg, som går forud for valget af en præsidentkandidat. Jo nærmere selve præsidentvalget i november 2012 kommer, jo mere vil det for alvor stå klart, om yderfløjen er blevet den nye inderfløj i amerikansk konservatisme.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad