Valgflæsk

Margrethe Vestager (R) og Lars Barfoed (K) ville ind over midten, så bloktænkningen blev opløst. Det er måske ligesom med motorveje, der er rabat i midten! Rød og blå blok er letfattelige udtryk. Men midten? Det er et sært udtryk, der foruden forestillinger om et højre og et venstre i politik oprindeligt har at gøre med, at partierne sidder på en bestemt måde i Folketinget. Politisk midte er i virkelighedens verden et tomt udtryk.

Positive markeringer ligger i ord som vækst, fremdrift, grønne og fair løsninger, tryghed, balance, sund økonomi. Det er ord og begreber, man dårligt kan være i modsætning til, så det er luft. Det gælder også den evige henvisning til en ganske almindelig familie, hvor tv ofte viser mor og far med to børn, en dreng og en pige. Er andre familietyper så ikke ganske almindelige?

Valgkamp er opmarch af sproglige klichéer. Det kan ikke være anderledes. Måske sidder valgflæsket fast i halsen? Philip Hansen fra Odense har causeret lidt over valgflæsket, som i dag næsten er et positivt udtryk, fordi flere politikere serverer flæsk til arrangementer, men som plejer at henvise til tomme løfter og floskler. Begrebet er ikke nyt og formentlig dannet af talemåden store ord og fedt flæsk sidder ikke fast i halsen, der betyder, at det er let nok at bruge store ord, men ikke let at indfri dem. Det er pudsigt, at fedt flæsk her regnes for at være noget, der glider let ned, mens det i dag regnes for stof, man let kvæles i.

Valgflæsk er billedet på store, fede ord uden indhold. Tidligere levede udtrykket flæskepatos, der betød buldrende ordskvalder i journalistik eller litteratur. En kritiker introducerede endda begrebet spækhøkerpoesi, der ikke var ment som ros. Nå, det kommer måske ikke flæsket ved, som det hed engang, når man mente, at en given ting ikke kom sagen ved.

sprog@k.dk