Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Religiøse indslag åbnede svensk rigsdag til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Religiøse indslag åbnede svensk rigsdag

Sverigedemokraternes leder, Jimmy Åkesson mødte op til åbningsceremonien sammen med sin kæreste, Louise Erixson. Begge havde i dagens anledning traditonelle folkedragter fra hjemegnen på. –

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

I går åbnede Sveriges rigsdag med interreligiøs gudstjeneste. Det får Sverigedemokraterne til at kritisere kirken for at politisere gudstjenesten

Stockholms domkirke fyldtes i går ved middagstid af politikere, præster og kongelige, da Sveriges parlament åbnede med en gudstjeneste i domkirken. Under kirkens hvælvinger mødtes størstedelen af Rigsdagens 349 medlemmer efter sommerens ferie, og hænder blev trykket på tværs af konkurrerende partier. Langt de fleste var klædt i festtøj for at fejre arbejdsårets begyndelse, og partileder for Sverigedemokraterne Jimmie Åkesson var vanen tro iført sin hjemegns traditionelle folkedragt med strikkede strømper, korte bukser og velourhat.

LÆS OGSÅ: Svensk strid om imam ved riksdagsåbning

Svenska kyrkan, som var vært i domkirken, er kendt for at samarbejde tæt med landets andre store trossamfund, og hverandet år bliver gudstjenesten præget af dette. Sidste år var det således en økumenisk gudstjeneste, mens det i år var en interreligiøs gudstjeneste. Rabbiner David Lazar læste op fra Salmernes Bog på hebræisk, og efter den traditionsrige svenske vise ”Den blomstertid nu kommer” genlød kirken af imam Otman Tawalbehs arabiske læsning fra Koranen. Kristendommen var repræsenteret af biskop i Växjö, Jan-Olof Johanssons prædiken, hvor han blandt andet nævnte terrordåden på Utøya og opfordrede til åbenhed og til at se andre som værdifulde.

Annonce
Ved domkirkens hovedport gav rabbineren, imamen og biskoppen til slut hånd til samtlige fremmødte, og det var helt bevidst, at kirken involverede andre religioner i gudstjenesten. Det siger domprovst i domkirken Åke Bonnier, som stod for at arrangere ceremonien i kirken.

”Jødedommen, islam og kristendommen tror på én og samme Gud, og vi lever i et multikulturelt og multireligiøst samfund, så derfor medtager vi andre religioner, så det bliver mere repræsentativt. Vi har fået både gode og dårlige reaktioner på det, ikke mindst fra Sverigedemokraterne, men det er deres problem. Vi ser det som ganske naturligt,” siger Åke Bonnier.

Netop Sverigedemokraterne valgte at markere deres utilfredshed ved, at kun halvdelen af partiets landspolitikere mødte op i kirken. Partileder Jimmie Åkesson protesterede i en debatartikel i Svenska Dagbladet over, at kirken havde valgt at invitere en imam.

”Det er kristendommen og dens værdier, der udgør grundpillerne i vores samfund. Derfor gør det mig ilde til mode, når man i dag vælger at politisere gudstjenesten ved at lade en iman og en rabbiner tale til forsamlingen,” skriver han.

Efter gudstjenesten vandrede politikerne de få hundrede meter over Stockholms gamle bykerne, Gamla stan, til Rigsdagsbygningen. Den officielle del af programmet startede med, at kong Carl XVI Gustav erklærede årsmødet åbent, og derefter holdt statsminister Fredrik Reinfeldt (Moderaterne) årets første tale, hvor han fremlagde regeringspartiernes program for det næste år. De fire alliancepartier vil blandt andet satse på vedvarende energi, infrastruktur og øget tryghed i gaderne sammen med de forventede satsninger på økonomi og øget beskæftigelse.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​