Briter vil tilsidesætte menneskerettighedsdomstol

Han mener, at der er gået inflation i mængden og typen af sager, som bliver anket til Strasbourg.

”Det er ikke der, du skal gå hen og påberåbe brud på menneskerettighederne, fordi der er sket noget med din hund, og du kræver kompensation. Jeg tror, der er omkring 100.000 sager, som har hobet sig op, fordi folk forsøger at få kompensation ved retten i Strasbourg,” fortsætter Kenneth Clarke, som ellers er en af de mest proeuropæiske topfolk i det europaskeptiske konservative parti.

Formanden for kommissionen, sir Leigh Lewis, anbefaler, at Storbritannien sætter sig i spidsen for en reform.

”Regeringen bør af al kraft forfølge behovet for en omgående og fundamental reform, som sikrer, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kun bliver spurgt som international domstol og kun i et begrænset antal spørgsmål, som rejser tvivl om fortolkningen eller efterlevelsen af menneskerettighedskonventionen og andre seriøse spørgsmål af generel vigtighed,” skriver han i konklusionen.

Det er dog ikke en enig kommission, der står bag den formulering. En mindretalsudtalelse lægger vægt på, at der historisk har været tilfælde i velfungerende demokratier, hvor et flertal vedtager diskriminerende love mod mindretallet.

Seniorforsker Stephanie Lagoutte fra Dansk Institut for Menneskerettigheder ser den britiske holdning som et udtryk for, at flere afgørelser er gået briterne imod. Men hun afviser, at der er et generelt pres fra andre lande for, at man skal kunne afvise at følge domstolens afgørelser.

Men hun er enig i, at der er gået inflation i antallet af sager, som bliver anket til domstolen.

Domstolen og Europarådet har af samme grund gennem de seneste 10 år arbejdet på en reform.

”Det er gået inflation i, hvor mange sager der kommer til Strasbourg, fordi Europarådet er blevet vældigt større de seneste 15 år og nu omfatter cirka 800 millioner mennesker. Derudover er juristerne blevet mere kendte med systemet,” forklarer Stephanie Lagoutte med henvisning til, at Europarådet i dag har 47 medlems­lande.

Hun understreger videre, at 95 procent af alle sager bliver afvist, men at de stadig belaster systemet. Med i billedet hører også, at det er fire østeuropæiske lande, som står for størstedelen af de nye sager.

Men i den britiske debat handler det om de afgørelser, der går landet imod. Den tidligere leder af den britiske anklagemyndighed og nuværende medlem af overhuset for De Liberale Demokrater Ken Macdonald bakker således op om en reform af en institution, som han samtidig kalder for vigtig.

”Fra beskyttelse af journalister i Tyrkiet over hemmelige vidner i Holland til kvaliteten af kriminalretterne i Storbritannien har domstolen bragt bedre standarder og procedurer for mange millioner af mennesker – den har bragt sprudlende forbedringer af det europæiske civilsamfund,” fremhæver Ken Macdonald i et indlæg i avisen The Times.

Men han siger videre, at domstolen er ved at drukne under de mange sager, som vokser med 20.000 om året, hvilket truer dens eksistens. Han opfordrer derfor til at hæve tærsklen for, hvornår en sag i det hele taget kan blive sendt til ”den franske provinsby”, som han kalder Strasbourg:

”Vi kan også formulere det mere barsk og spørge, om Storbritannien virkelig har brug over en overnational domstol for menneskerettigheder på samme vis som – lad os sige – ukrainske og russiske gangsterstater utvivlsomt gør.”