Det har i Kristeligt Dagblad været foreslået, at Kirkeministeriet (billedet) kan blive til et religionsministerium under en ny regering. Det kræver formentlig, at der først nedsættes en kommission, der kan gennemtrawle kirkens forhold, en kommission, der let kan få større betydning end tidligere kommissioner, der har set på kirke-stat-forholdet de seneste 160 år. –
- Torben Åndahl/Scanpix.
Jon Bøge Gehlert |
17. september 2011
Med en nyvalgt rød regering peger meget på, at en kommission skal afklare, hvordan folkekirken fremover skal være tilknyttet staten. Historisk set har kirkelige kommissioner gransket sager med skiftende succes, men denne gang bliver slagkraften større, vurderer eksperter
Lad det være sagt med det samme:
Det er ualmindelig teknisk og jævnt indforstået. Men ikke desto mindre af absolut afgørende betydning for folkekirkens fremtid. Præcis som det har været utallige gange før.
LÆS OGSÅ: Kirkepolitik får lav prioritet af ny regeringSpillet om en ny kommission for folkekirkens fremtid er på ny skudt i gang med Danmarks nyvalgte røde regering. Det overordnede og presserende spørgsmål, som en kommission skal afdække, er det danske forhold mellem kirke og stat.
Skal kirken have sit eget ledende organ, en såkaldt synode, og dermed rives fri af staten med mere selvstændighed til følge? Eller skal kirken fortsat være tilknyttet staten med politikerne som kirkens ledelse? Dét skal en kommende kommission afdække.
Som Kristeligt Dagblad i løbet af valgkampen har fortalt, vil en rød regering med største sandsynlighed arbejde for at omlægge Kirkeministeriet til et religionsministerium, ligesom flere fremtrædende røde politikere har talt varmt for at lade folkekirken få sin egen ledelse.
Specielt sidstnævnte er dog langtfra klaret i en håndevending. Kræfter internt i folkekirken er stadig arge modstandere af en sådan ordning, og dermed vil en kommission være nødt til at tage pulsen på både kirke, befolkning og interesseorganisationer. Men kommissionen vil stadig have lettere arbejde end foregående artsfæller, vurderer Kurt Ettrup Larsen, kirkehistoriker ved Menighedsfakultetet i Aarhus.
”For første gang i 100 år er der udsigt til, at der sker noget på den her front. Internt i kirken er der ikke længere så stor modstand mod at skille kirke og stat, og den politiske venstrefløj ser gerne ordningen ændret og er ikke bange for at rage uklar med kræfter i folkekirken. Samtidig skal religiøse mindretal imødekommes, og endelig er den nuværende danske kirkeordning under pres fra EU, fordi vi har en meget statslig ordning sammenlignet med resten af Europa.”
Historisk set har kommissioner taget stilling til talrige kirkelige anliggender, eksempelvis vilkår for sognemedhjælpere og skuffende menighedsrådsvalg, men netop spørgsmålet om forholdet mellem kirke og stat har kun været kommissionsbehandlet fire gange på 160 år. Senest i 1928, fortæller Kurt Ettrup Larsen.
”Der har ikke været nogen som helst politisk fremtid i at pille ved forholdet mellem kirke og stat siden 1928, og derfor har man ikke ulejliget sig med at nedsætte en kommission til det formål. I 1960’erne drøftede en kommission folkekirkens struktur, men det grundlæggende forhold mellem kirke og stat blev slet ikke rørt.”
En kommende kommission vil ganske sikkert bestå af menighedsrådsmedlemmer, biskopper, repræsentanter for de kirkelige retninger og personer udnævnt af Folketingets partier. Mere usikker er dog kommissionens gennemslagskraft.
Sidste år behandlede en kommission, godt nok kaldet et udvalg, forholdet mellem kirken og homoseksuelle. Her anbefalede udvalget, at homoseksuelle par skal kunne få velsignet deres partnerskab i kirken, men i august overtrumfede daværende kirkeminister Per Stig Møller (K) udvalgets anbe-falinger og lagde op til kirkelige vielser af homoseksuelle.
”En kommissions anbefalinger er kun vejledende og har i sig selv ingen betydning. Signalværdien fra kommissionen er dog betydelig og skal ikke undervurderes, men i sidste ende kan det meget vel ende som med kommissionens anbefalinger omkring homoseksuelle og folkekirken,” siger Kurt Ettrup Larsen.
Teologiprofessor Viggo Mortensen fra Aarhus Universitet lægger fokus et andet sted. Skåret ind til benet tror han, at den nye regering vil nedsætte en kommission til at gennemtrawle de kirkelige forhold, men overskriften bliver ikke adskillelse af kirke og stat.
”Kommissionen får begrænset råderum og vil, som jeg ser det, primært granske de kirkelige finanser. Heri ligger dog en vurdering af den demokratiske kontrol med kirken, og på længere sigt vil det være et skridt i retning af større uafhængighed for kirken,” vurderer Viggo Mortensen.
Men ændringer i kirken vil komme. Netop på foranledning af en kommission. Med de historiske briller sammenligner Viggo Mortensen den forestående kirkeudredning med det kommissionsarbejde, som i 1960’erne gravede i folkekirkens struktur, og som også Kurt Ettrup Larsen hæfter sig ved. Og kirken, en ny kommission og politikerne kan med rette skæve til arbejdet i 1960’erne, mener Viggo Mortensen.
”Dengang blev et udvalg nedsat, det kom med en betænkning, og så blev betænkningen lagt væk. Men den blev fundet frem igen og realiseret lidt efter lidt over en årrække. Den udvikling kan sandsynligvis overføres til i dag, så ændringerne i kirken vil komme lidt hen ad vejen.”
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad