Schengen-forslag møder modstand

Samtidig opleves det mange steder som dybt problematisk, at det reelt giver Kommissionen en vetoret i sagerne, fordi den kan beslutte sig for ikke at sende en anmodning videre til regeringerne.

Men forslaget giver også helt særlige problemer for Danmark. For EU-Kommissionen gjorde det i går klart, at Danmark på grund af retsforbeholdet ikke vil have stemmeret, når sådanne anmodninger skal behandles. Dermed vil man fra dansk side stå uden for indflydelse i disse sager.

Det er endnu uvist, hvordan en ny dansk regering vil forholde sig til både det konkrete forslag og til Danmarks videre stilling i Schengen-samarbejdet. For på grund af retsforbeholdet vil Danmark først aktivt skulle tilmelde sig de nye regler, når disse har gået deres gang gennem Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Men hidtil har der ikke lydt særlig mange rosende ord til Kommissionens forslag hjemmefra.

I Bruxelles maner man til besindighed og nedtoner Kommissionens rolle.

“Formelt set har EU-Kommissionen ret til at nægte at bringe en sag videre. Men det kan jeg ikke se ske,” sagde EU-kommissær Cecilia Malmström afværgende i går.

Samtidig gjorde hun det klart, at der også med de nye regler vil være fuld mulighed for landene for at lukke for grænserne i op til fem dage i tilfælde af uventede hændelser, der truer den nationale sikkerhed, uden at den beslutning skal omkring Bruxelles. Det har hidtil vist sig at være rigeligt med tid til at håndtere akutte kriser som for eksempel terrorangrebet i Norge i juli, hvor paskontrollen blev genindført mellem Norge og Sverige, indtil det blev klart, hvor truslen kom fra. Lignende situationer i andre lande er også altid blevet løst hurtigere end det.

“I intet tilfælde har grænserne været lukket i mere end fem dage,” understregede kommissæren.