Palæstinenserne i det høje træ

Sikkerhedsrådet er den eneste FN-instans, der kan anerkende nye stater i FN-regi. Men sådan en opfordring vil resultere i amerikansk veto og dermed falde til jorden. Den diplomatiske korrespondent Barak Ravid fra dagbladet Haaretz tvivler på, at palæstinenserne vil gå så langt, da en henvendelse til Sikkerhedsrådet vil bringe USA i en situation, hvor Barack Obama vil tabe ansigt.

”Obama vil blive nødt til at nedlægge veto mod palæstinenserne, og det vil gøre USA endnu mere upopulær i den arabiske verden. En udvikling man ikke ønsker i USA,” siger Barak Ravid.

I den forgangne uge har USA skruet op for presset mod palæstinenserne, fordi man frygter, at et ensidigt palæstinensisk skridt vil gøre de allerede indgåede aftaler mellem Israel og palæstinenserne irrelevante, og at de fremtidige muligheder for forhandlinger vil blive ødelagt af den bølge af ensidige skridt, Israel også kan tænkes at tage som følge af det palæstinensiske solo-løb.

Muhammed Shtayeh, der er medlem af Fatah-bevægelsens centrale komite, beskylder USA og Israel for at true med økonomiske sanktioner for at forhindre palæstinenserne i at opnå selvstændighed.

Både Israel og USA har ytret, at et selvstændigt palæstinensisk skridt kan resultere i en annullering eller beskæring af den amerikanske bistand til selvstyret.

”Det burde ikke være i USA’s – eller – Israels interesse at skabe kaos i de palæstinensiske områder,” siger Muhammed Shtayeh.

Men jødiske organisationer opfatter palæstinensernes ønske om at gå til FN's Sikkerhedsråd som et redskab til at presse Israel til indrømmelser og en usmart måde at forværre forholdet til USA.

”Den palæstinensiske kampagne viser sig mere og mere som et politisk teater, der er designet til at score point. Men som i virkeligheden ikke vil forbedre israelernes og palæstinensernes levevilkår,” siger Hillel Neuer, der er direktør for organisationen UN Watch.

Frygten hos Israel er, at en selvstændighedserklæring vil resultere i omfattende demonstrationer fra palæstinensisk side. En situation, der anses for at være sprængfarlig, og som Israels hær allerede har taget højde for ved at udstyre de jødiske bosættere med tåregas og hundepatruljer.

Alternativet til FN's Sikkerhedsråd er, at palæstinenserne nøjes med at søge om anerkendelse i FN's generalforsamling, hvor omkring 140 lande ventes at støtte sådan en udvikling. Men sagen er, at FN’s generalforsamling ikke kan optage nye stater, men derimod kun tildele palæstinenserne en opgraderet status. En såkaldt observationsstatus som den Vatikanet besidder. Men også her er der store chancer for, at forholdet mellem Israel og palæstinenserne for alvor vil støde på grund. En anerkendelse i FN’s generalforsamling vil eksempelvis give palæstinenserne adgang til Den Internationale Straffedomstol i Haag. Israels frygt i den situation er, at domstolen umiddelbart efter anerkendelsen vil blive oversvømmet af palæstinensiske krav om at stille israelske officerer og bosættere for den internationale straffedomstol på grund af deres rolle i den 44 år lange israelske besættelse.

På den anden side vil anerkendelse i generalforsamlingen ikke give palæstinenserne nogen selvstændig stat, og i enhver situation vil Israel og palæstinenserne stadig skulle forhandle sig til en løsning på spørgsmålet om de fremtidige grænser, Jerusalems status og det palæstinensiske flygtningeproblem. Med mindre parterne ønsker at slås om resten herfra.

Netop fordi begge ovenstående udviklinger skaber hovedpine hos de forskellige politiske ledelser, og fordi ingen af de to skridt vil give palæstinenserne den selvstændige stat, de ønsker sig, er der i løbet af de seneste dage blevet åbnet for endnu flere alternative løsninger, der både skal tilgodese Israel og palæstinenserne. Og i den sammenhæng har den hidtil kompromisløse tone fra den palæstinensiske ledelse modereret sig.

”Med mindre præsident Abbas får et godt tilbud vil han gå hele vejen og bede om anerkendelse fra FN’s Sikkerhedsråd,” siger den palæstinensiske udenrigsminister Riad Maliki.

Den udtalelse vækker opsigt, fordi det er den første af slagsen, der bliver tolket som palæstinensisk vilje til at klatre ned fra det høje politiske træ, man i øjeblikket sidder i toppen af.

Den palæstinensiske topforhandler Saeb Erakat er endnu mere præcis i sin formulering af palæstinensernes ønsker.

”En israelsk anerkendelse af, at de fremtidige grænser mellem Israel og Palæstina skal oprettes med 1967 grænserne som udgangspunkt, er det eneste, der kan forhindre Mahmoud Abbas i at søge FN’s anerkendelse,” siger han og giver USA, Mellemøstkvartetten og Israel opskriften på den eleksir, der skal til for at slukke palæstinensernes selvstændigheds­tørst i overskuelig fremtid.

I øjeblikket vender og drejer Israel og palæstinenserne en lang række formuleringer, der kan tilfredsstille både Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og præsident Mahmoud Abbas uden at optrappe forholdet med ensidige skridt i FN. Begge ventes at tale for FN’s generalforsamling i løbet af ugen.