Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Uenighed om Kristendemokraters fremtid til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uenighed om Kristendemokraters fremtid

Fra venstre er det Kristendemokraternes landsformand Bjarne Hartung Kirkegaard, Per Ørum Jørgensen og Fælleslistens Esther Jakobsen.

- Marie Hald/Scanpix.

6 debatindlæg Hold mig opdateret

Dagen efter Kristendemokraternes valgnederlag meldte Per Ørum Jørgensen sit kandidatur til partiets formandspost. Men mens der nu er to kandidater, lufter flere tanken om helt at lukke partiet

Det lykkedes ikke Kristendemokraternes eneste folketingsmedlem, Per Ørum Jørgensen, at blive genvalgt til Folketinget i torsdags. Alligevel har han nu i sidste øjeblik meldt sig på banen som formand for sit parti, så der nu er to kandidater. Den nuværende formand er Bjarne Hartung Kirkegaard.

LÆS OGSÅ: Exit Kristendemokraterne

”Jeg er kandidat, og Bjarne er stadig kandidat. Det har været en naturlig proces for mig oven på den udvikling, vi har været igennem, trods tallene fra valget,” siger Per Ørum Jørgensen, der ikke forventer et kampvalg mellem de to, men at partiet enes om en af de to.

Hovedbestyrelsen mødes i dag for at evaluere valget. Flere kilder peger på, at mødet med stor sandsynlighed ender med, at den nuværende formand ikke genopstiller til landsmødet, hvor den endelige beslutning skal træffes.

Annonce
”Nu skal hovedbestyrelsen finde ud af, hvilken profil en landsformand skal have, og hvilken profil vores politik skal have. Der her handler om, hvad der tjener partiet bedst,” siger Bjarne Hartung Kirkegaard.

Han trådte til efter Bodil Kornbeks store nederlag i 2008 med at reformere partiet. Og flere mener, at han har formået at skabe ro internt i partiet, men at der også er behov for noget nyt. De to ligger ifølge flere tæt op ad hinanden ideologisk, mens Ørum har mere kant. Men om det så er Ørum og hans linje, der skal føre partiet videre, er der imidlertid ikke enighed om. Andre mener, at det er nødvendigt at overveje helt at lukke partiet.

”Måske skal vi sige, at der er så lidt opbakning til et kristent parti, at vi bliver nødt til at sprede os i andre partier. Jeg er i tvivl, men vi bliver nødt til at tage det elendige valg alvorligt,” siger hovedbestyrelsesmedlem Henri Nissen.

Det samme peger tidligere partisekretær Niels Chresten Andersen på. Han mener ikke, at man uden videre bør gå i gang med at samle nye underskrifter.

”Vi kan bruge ressourcerne og energien bedre ved at tage vores synspunkter med ind i de etablerede partier,” siger han.

Flere mener, at emnet ”Udkantsdanmark” har fyldt for meget. En af dem er hovedbestyrelsesmedlemmet fra Herning, Jens Ove Kjeldsen.

”Det er kommet til at dække over vores mærkesager og grundlæggende politik på familieområdet og vores etiske værdier. Det er abort og kirkepolitik, der skal fylde så meget, at folk vil stemme på os,” siger Kjeldsen, der mener, at frygt for stemmespild gør, at mange vælgere ikke tør sætte krydset ved det lille parti. Han vil derfor have ændret reglerne.

”Det er afgørende for, om vi kan blive ved med at kæmpe.”

LÆS OGSÅ: S og SF vil føre værdipolitik med K

Ifølge historiker Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor ved Københavns Universitet, er der kun én vej at gå, hvis partiet skal have en fremtid:

”Partiet skal igen definere sig klart som et borgerligt parti og nok overveje nye folk i spidsen. Det giver ikke nogen vælgere at være et kristeligt parti og samtidig hælde til at ville samarbejde med de røde partier. Sådan gør de også i de andre nordiske lande, hvor de kristelige partier står stærkere.”
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

KD kunne da overveje en lilla model ....

Flemming, publiceret d.17/09 13:01 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Uenighed om Kristendemokraters fremtid
... ved intellektuelt at knytte til hos det Radikale Venstre, fordi dette vælgersegment hverken ser sig som hardcore røde eller blå, men tværtimod sandsynligvis er ganske fornuftige. Det budskab som kan læses ved dette valg er, at det midtsøgende Radikale Venstre igen kan blive et afgørende parti, måske endda i flere år fremover. Når man blander rød og blå får man violet. Den farve synes jeg, at KD i det mindste burde overveje, at forholde sig til når de angiver, hvad de støtter. Så kan man faktisk "ramme" og "nå" både de "røde" og "blå" "kernevælgere".
Del Link

Uenighed om Kristendemokraters fremtid

Michael, publiceret d.17/09 13:59 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Uenighed om Kristendemokraters fremtid
Jeg ved ikke hvad det er Kristendemokraterne står for, først troede jeg at det var at bringe lidt åndelige værdier ind i folkestyret, men det så ikke ud til at være tilfældet, nu ser det ud til at være blevet reduceret til hvordan man får magt.

Den hopper hverken røde/blå eller grønne velger på.
Del Link

Kristendemokraternes fremtid

Aage, publiceret d.17/09 14:56 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Uenighed om Kristendemokraters fremtid
Tidligere partisekretær Niels Chresten Andersen mener ikke, at man skal gå i gang med at samle nye underskrifter:
”Vi kan bruge ressourcerne og energien bedre ved at tage vores synspunkter med ind i de etablerede partier”.

Jeg synes, at han har helt ret. KD er et borgerligt parti, men de har lige kostet en borgerlig regering livet. Rød blok fik 50,3% og KD fik 0,8%, som gik til spilde. Uden KD på stemmesedlen havde der altså fortsat været borgerligt flertal.
Del Link

Sv. Kristendemokraternes fremtid

Daniel Henoch Pedersen, publiceret d.17/09 15:25 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Uenighed om Kristendemokraters fremtid
Aage skrev:
Jeg synes, at han har helt ret. KD er et borgerligt parti, men de har lige kostet en borgerlig regering livet. Rød blok fik 50,3% og KD fik 0,8%, som gik til spilde. Uden KD på stemmesedlen havde der altså fortsat været borgerligt flertal.


Forkert. Kristendemokraternes 0,8% er talt med i blå blok. Hvis Kristendemokraterne ikke havde stået på stemmesedlerne ville Rød blok stadig få 50,3% af stemmerne og have flertal (uden nordatlantiske mandater), selv hvis man forestiller sig at alle KD´s vælgere ville have stemt på et borgerligt parti, hvis ikke KD havde været der, hvilket i øvrigt også er urealistisk.
Del Link

Ikke lilla, men måske skotskternet

giver, publiceret d.18/09 14:53 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Uenighed om Kristendemokraters fremtid
Hvis KD skal overleve som parti, er det næppe en mere borgerlig profil der er brug for... Men noget der kendetegner kristendommen er, at den er favnende... Et simpelt kig på valgstatistikker viser, at partiet har mistet knap 50.000 vælgere, siden partiet gik fra at være et folkeparti til at være kristenkonservativt i 1998 og i alt godt 130.000 stemmer siden storhedstiden (nogen er selvfølgelig døde). Og uroen med skiftende ideologiske retninger og formænd har ikke bedret forholdene.

Hvis partiet forstår at samle kristne vælgere omkring det kristne menneske- og livssyn med plads til og respekt for forskelligheden; hvis partiet formår at danne tydelig bro mellem kristne på venstrefløjen, højrefløjen og i midten; så får vi et kristeligt folkeparti, som også bliver uundværligt i folketinget; et parti der umiddelbart vil kunne samle mellem 20 og 35 mandater!!! Det favnende parti vil være garant mod blokpolitik samt for en økonomisk og socialt ansvarlig politik der fører til social retfærdighed. Et sådant favnende parti tager først efter valget stilling til, hvilken statsminister partiet vil pege på, ud fra hvem mest politik kan gennemføres sammen med, med færrest mulige politiske indrømmelser.

Men det er selvfølgelig KDs egen beslutning. Skulle KD ønske at slå om på den favnende kurs, så er jeg med.
Del Link

Uenighed om Kristendemokraters fremtid

Dillahunty, publiceret d.18/09 18:29 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Uenighed om Kristendemokraters fremtid
Et parti der primært defineres af en fælles religiøs overbevisning, er ganske enkelt for smalt til at kunne fungere i dagens politiske virkelighed.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​