Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Palæstinensisk stat til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Palæstinensisk stat

Advarselskilt mellem Israel og Palæstina.

- Charlotte Haslund-Christensen/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Den bedste vej til en palæstinensisk stat går via forhandling

Når den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, i slutningen af denne uge vent es at bede FN’s Sikkerhedsråd om at anerkende Palæstina som en selvstændig stat, er det vel vidende, at USA vil nedlægge veto, hvis det overhovedet lykkes at samle det påkrævede flertal på ni lande i rådet.

LÆS OGSÅ: Palæstinensisk leder snakker FN med Israel

Konklusionen er derfor givet på forhånd. Palæstinenserne vil ikke få Sikkerhedsrådets støtte til en selvstændig stat, men de vil skabe øget opmærksomhed omkring den fastlåste konflikt med Israel og med diplomatisk snilde også være i stand til at øge det internationale pres på Israel.

Den akkumulerede palæstinensiske frustration over de seneste års forhandlinger med Israel er forståelig, og de analytikere, der fastholder, at Israels premierminister ikke har format eller vilje til at underskrive en endelig fredsaftale med palæstinenserne, har højst sandsynligt ret. Netanyahus nuværende regering blev fra starten ikke skabt til at imødekomme palæstinensiske krav og billige de smertefulde indrømmelser, der skal til for at skrive under på freden.

Annonce
Tværtimod har Netanyahus regering som den eneste af de seneste tre israelske regeringer fastholdt en hård tone over for palæstinenserne, mens man samtidig har tærsket unødig langhalm på at forhandle om, hvordan de egentlige forhandlinger skal føres. Ud af sådan en situation kommer der ikke meget andet end frustration.

LÆS OGSÅ: Palæstinenserne i det høje træ

Det er den frustration, der driver Abbas til at løbe panden mod muren i FN’s Sikkerhedsråd. Han har allerede lovet sin befolkning at gå planken ud, og den folkelige begejstring over en præsident, der trodser både USA og Israel på én gang, er i øjeblikket den lim, der forhindrer projektet i at gå op i sømmene kort tid før mål.

Men det bekymrende er, at hverken israelere eller palæstinensere kan give et fornuftigt svar på, hvad der vil ske, når den kommende rundtur i FN er overstået. Vil de allerede indgåede aftaler mellem parterne stadig være gyldige efter det ensidige palæstinensiske skridt? Vil Israel se det som en mulighed for selv at tage ensidige skridt? Hvad vil de jødiske bosættere gøre, hvis de føler sig truet? Og hvordan vil de mange frustrerede palæstinensere reagere, når de om en uge eller en måned forstår, at hele forestillingen i FN dybest set ikke har ændret noget ved deres hverdag? Frygten er naturligvis, at parterne endnu en gang vil overgive sig til den næste ødelæggende og unødvendige voldscyklus, der lurer lige om hjørnet.

For selv hvis en stat skulle blive anerkendt, skal der forhandles om de samme kerneområder som tidligere: Jerusalems status, de jødiske bosættelser og de fremtidige grænser. Og ikke mindst en løsning på det palæstinensiske flygtningeproblem.

Ingen af parterne kan i sidste ende slippe uden om forhandlinger. Man må håbe, at palæstinensernes fokus på FN ikke vil blive den satsning, der forværrer forholdet de kommende år. I stedet burde parterne droppe de offentlige og selvpromoverende skænderier i New Yorks FN-bygning og sætte sig omkring forhandlingsbordet en gang for alle.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Tidligere ledere

Smagløs udstilling

Åbenhed om levende aborter

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​