Dansk Folkeparti forsøger at splitte de tre, der foreløbigt ser ud til at skulle stå i spidsen for en ny regering: Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager og Villy Søvndal
- Dennis Lehmann/Scanpix
Henrik Hoffmann-Hansenpolitisk redaktør |
19. september 2011
Pia Kjærsgaard vil køre Dansk Folkeparti i stilling som socialpolitisk støtteparti for den kommende regering. Til græmmelse for den venstrefløj, der troede, at valget definitivt satte DF på udskiftningsbænken. Det vil dog kun lykkes hende, hvis De Radikale ikke kommer i regering
Pia Kjærsgaard, leder af Dansk Folkeparti, brugte sit partis årsmøde i weekenden i Herning til at svinge krabasken over De Konservative, Venstre og pressen.
LÆS OGSÅ: Nederlaget udløser rivegilde i VKOMan måtte forstå, at stort set alle andre end Dansk Folkeparti bærer ansvaret for den borgerlige regerings nederlag, skønt nogle af Dansk Folkepartis tabte vælgere nok har stemt rødt i protest mod partiets accept af dagpengereform og efterlønsreform.
De Konservative blev direkte anklaget for tabet af regeringsmagten gennem deres forlovelse med Radikale Venstre, og Venstre skulle heller ikke have talt om samarbejde over midten, lød det.
Samtidig kom det dog frem, at Dansk Folkeparti nu netop selv har tænkt sig at blive det parti, der samarbejder over midten med den kommende regering.
LÆS OGSÅ: Eksperter: Flere reformer skal indføresS og SF fik således i går Pia Kjærsgaards støtte til at udsætte den halvering af dagpengeperioden, hendes eget parti ellers har aftalt med Venstre og De Konservative i foråret 2010.
Dermed driver hun en kile ind mellem De Radikale og venstrefløjen i de i forvejen svære regeringsforhandlinger, hvor den radikale leder, Margrethe Vestager, gerne vil fastholde, at man højst kan få dagpenge i to år.
Med den taktiske manøvre forsøger Pia Kjærsgaard at køre sit parti i stilling til at blive et socialpolitisk støtteparti for den kommende regering, der for eksempel stadig kan skaffe bedre økonomiske forhold for ældre.
Det bliver i praksis kun muligt, hvis De Radikale holdes ude af regeringen. En S-SF-R-regering vil under alle omstændigheder finde det mest interessant at indgå socialpolitiske aftaler med Enhedslisten.
Uden De Radikale får Helle Thorning-Schmidt (S) imidlertid en flertalsmulighed bestående af S-SF-EL og Dansk Folkeparti, som i nogle tilfælde vil være mere på bølgelængde, end hvis De Radikale skulle være med. En sådan konstellation vil dog ærgre venstrefløjen, som troede, at valget definitivt satte DF på udskiftningsbænken.
Det vil til gengæld skabe den totale borgerlige krig, der allerede har været optræk til.
Men selvom fronterne trækkes hårdt op nu, rummer valget også en lære, som både DF og Lars Løkke Rasmussen (V) kan bruge på længere sigt, hvis Løkke inden for få år skulle få chancen for igen at danne regering. Nemlig at Dansk Folkeparti sagtens tåler at indgå økonomisk skrappe forlig og reformer.
Nok mistede DF to mandater, men det skete, efter at partiet har støttet to reformer, der massivt indskrænker dagpengeperioden og retten til efterløn – og efter en heftig kampagne fra fagbevægelsen og S-SF. Klarere kunne vælgerne ikke sige, at de støtter DF på grund af dets hårde udlændinge- og retspolitik samt EU-modstand. Og accepterer hård økonomisk kost.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad