Markant millionstøtte fra private givere har trukket den konservative bibeluddannelse Menighedsfakultetet ud af 10 år med røde tal. Økonomien er stadig meget risikofyldt, vurderer kirkekonsulent
Panderynker og bekymrede miner er foreløbig vendt til lettelsens suk blandt Menighedsfakultets ledelse.
I foråret varslede den konservative teologiuddannelse underskud i regnskabet, og efter 10 år med røde tal lagde ledelsen derfor op til nedskæringer.
LÆS OGSÅ: Årets teolog 2011 er kåretMen på Menighedsfakultetets årsmøde i weekenden kunne bestyrelsen vise et regnskab, som er vendt til et lille overskud.
Fakultetet fik i 11. time råbt baglandet op, som pungede ud og gav økonomien et hurtigt løft.
”Det er en meget stor lettelse. Det betyder, at vi ikke skal skære ned, som vi havde frygtet,” siger bestyrelsesformand Jørgen Jørgensen.
Det hører med til forklaringen, at organisationen sidste år investerede i sin hidtil mest omfattende støttekampagne nogensinde. Kampagnen fik tag i det overvejende missionske bagland, som har givet to millioner kroner mere i støtte i år og sidste år end året før.
”Et års underskud kan vi leve med, men efter så mange år skal kurven knækkes. Derfor lavede vi en stor satsning sidste år. Målt på effekten har det været en ubetinget god investering, selvom det er dyrt at samle penge ind,” siger Jørgen Jørgensen med henvisning til støttekampagnen, som kostede godt 800.000 kroner.
Trods den stigende millionstøtte fra baglandet er Menighedsfakultetets økonomi stadig trængt. Det skyldes, at fakultetet selv finansierer stipendier til sine studerende, som ikke er SU-berettigede.
”Man kan ikke sige, at kurven er knækket. Vi lever et år ad gangen på baglandets nåde og barmhjertighed. Vi har strategier om at markedsføre os i menighederne, og vi satser fremover på et mere ungt miljø. Men vi skærer ikke i stipendierne. Det er ikke de studerende, der skal betale for, at Uddannelsesstyrelsen ikke vil gøre os berettiget til SU,” siger Jørgen Jørgensen.
Ifølge kirke- og ledelseskonsulent Poul Langager-gaard er Menighedsfakultetets økonomiske situation ”meget risikabel”.
”Det er kritisk, at man i 10 år har haft underskud på driften. Ganske vist er det nu vippet over til overskud. Men det er meget risikobestemt at basere sine indtægter i en driftsinstitution på gaver. I det øjeblik baglandet svigter, kradser krisen voldsomt i virksomheden,” siger han.
Risikoen for, at Menighedsfakultetet bliver hængt ud i offentligheden, er stor, fordi organisationen tilhører kirkens højrefløj, der særligt på det seneste har gjort sig negativt bemærket, påpeger Poul Langagergaard.
”En kritisk kampagne i medierne kan pludselig skabe rystelser i baglandet og påvirke indtægtsmulighederne. Menighedsfakultetet er potentielt i skudlinjen på grund af de debattemaer, der ruller i medierne om konservative præster som for eksempel præsterne i Kolding, der ikke vil vie fraskilte. Derfor skal de i allerhøjeste grad skabe sig et større og bredere kundegrundlag,” siger han.
Men der er ingen grund til bekymring trods Menighedsfakultetets ”fra hånden i munden”-økonomi, vurderer rektor på pastoralseminariet i Aarhus Henning Kjær Thomsen. Baglandet, som især tæller missionske kredse, betragter nemlig uddannelsen som sit hjerteblod:
”Det er de færreste steder, også i det kirkelige, at man finder en tilsvarende offervillje. Menighedsfakultetet har en trofast skare bag sig, som føler sig forpligtet til at støtte. Baglandet regner med, at de teologer, der kommer ud, er med til at sørge for, at selve baglandet fremover har en plads i det kirkelige liv. Man betaler med andre ord for sin egen overlevelse. Det er ikke bare Menighedsfakultetet, der skal overleve, men de kredse, man udgør i baglandet.”
johansen@k.dk