Vejen til udvikling ligger i uddannelse

Desværre er der i mange udviklingslande størst fokus på de videregående uddannelser, og alle, der har råd til det, forsøger at få deres børn på universitetet. Resultatet er, at ungdoms- og akademikerarbejdsløsheden vokser og vokser, samtidig med at samfundet mangler veluddannede håndværkere. Ingen vil lave det grove arbejde, hvis de kan slippe.

Et samfund kan ikke hænge sammen, uden at alle deltager. Der skal fjernes affald fra gaderne, veje og huse skal bygges og helst i ordentlig kvalitet, mennesker og varer skal transporteres rundt i landet og helst så sikkert som muligt. Og vigtigst af alt: Der skal produceres, hvis landene skal opleve vækst. Alt dette kræver uddannelse på forskellige niveauer.

I mange udviklingslande er grundskolernes og gymnasiernes læseplaner baseret på de tidligere kolonimagters uddannelsessystemer, og det samme gælder i et vist omfang universiteterne og andre videregående uddannnelser. I bund og grund handler det om at ændre både beslutningstagernes og befolkningens holdning til uddannelse, så uddannelsessystemerne tilpasses landenes og befolkningernes realitet. Det er en svær og langsommelig proces, men meget påkrævet.

Danmarks demokratiske udvikling fik først fart, da uddannelse kom ud til folket, blandt andet i form af højskolerne. Hvis ikke Danmark med sin lange tradition for god skolegang og folkeoplysning skulle gå ind med massiv støtte – også idémæssigt – til uddannelse og oplysning i udviklingslandene, hvem skulle så?

Et øget uddannelsesniveau fører også bedre sundhed med sig, og så er der ikke langt til den økonomiske vækst.

Gulli Jakobsen,

folkepensionist og tidligere mangeårig medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp med fokus på langsigtede udviklingsprojekter,

Johan Kellersvej 35, 4. tv.,

København SV