Det ligner ikke Martin Luther King (indsat foto) og har fejlagtige inskriptioner, lyder kritikken af det nye monument i Washington. –
- Scanpix.
Sidsel Nyholm skriver fra USA |
20. september 2011
Et nyt nationalt monument for Martin Luther King i Washington nedsables af kritikere, der betegner det som en hån mod borgerrettighedshelten
Formålet med USA’s nye og længe ventede nationale mindesmærke for Martin Luther King er at hædre den ikoniske afroamerikanske præst og borgerrettighedsaktivist, som blev myrdet i 1968.
LÆS OGSÅ: På sporet af den forsvundne drømMen i stedet hagler kritikken ned over den 120 millioner dollar (cirka 650 millioner kroner) dyre granitstatue, der har vist sig at være det mest kontroversielle nationale mindesmærke i forbundshovedstaden Washington siden 1982, hvor udformningen af Vietnamkrigsmonumentet udløste ramaskrig af lignende høj styrke.
Blandt kritikpunkterne er, at myndighederne valgte den kinesiske skulptør Lei Yexin, der hverken er amerikansk eller sort, til at støbe gengivelsen af Martin Luther King. Et andet kritikpunkt er, at den godt ni meter høje statue, der afbilder King med armene over kors, ifølge nogle kritikere er en ringe gengivelse af den vigtigste figur i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse.
”Lei er gået helt galt i byen. Dr. King så ikke sådan ud. Han gik aldrig med den slags tøj. Folk er oprørte over hans krydsede arme og det meget stærke udtryk i hans ansigt,” siger skulptøren Ed Dwight, der har arbejdet på mindesmærket, til tv-stationen ABC News.
Samtidig udtrykker nogle meningsdannere stærk mishag over en inskription graveret på statuen, ”Jeg var en kapelmester for fred og retfærdighed”.
Inskriptionen parafraserer en længere passage fra en prædiken af Martin Luther King i Ebenezer Baptist Church i Atlanta to måneder før hans død, som lyder: ”Hvis I vil sige, at jeg var en kapelmester, så sig, at jeg var en kapelmester for retfærdighed; sig, at jeg var en kapelmester for fred. Og alle de andre overfladiske ting vil være ligemeget”.
LÆS OGSÅ: Jackie Kennedy kritiserer politiske ledereIfølge den fremtrædende afroamerikanske digter Maya Angelou, der var en personlig ven af King, forklejner sammenkogningen borgerettighedshelten og får ham til at virke som ”et arrogant skvadderhoved”.
”King besad en ydmyghed, som kom dybt indefra. Den ’hvis’-frase, som udelades, er afgørende. At udelade den ændrer meningen fuldstændig,” siger hun til avisen Washington Post.
Også en anden inskription på statuen er kontroversiel, idet den tilskriver Martin Luther King en udtalelse, som i virkeligheden stammer fra unitarpræsten Theodore Parker.
Endelig er der debatten om King-familiens påståede grådighed. Familien har taget fuld ophavsret på Kings ord og kontrafej og har derfor opkrævet den fond, som byggede mindesmærket for at hædre den historiske borgerrettighedsleder og hans kamp for tolerance og lighed, 800.000 dollar (cirka 4,3 millioner kroner) i gebyrer. Debatten kommer i slipstrømmen på andre sager, hvor efterkommerne ifølge kritikere har forsøgt at forvandle arven efter King til en pengemaskine.
Martin Luther King-mindesmærket har været undervejs siden 1996, hvor daværende præsident Bill Clinton underskrev en resolution om at skabe et monument til ære for borgerrettighedslederen. Mindesmærket står prominent placeret i parkarealet the National Mall nær Lincoln Memorial-monumentet, hvor King i 1963 gav sin berømte ”Jeg har en drøm”-tale.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad