Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Den lærerige sag om irakerne til din ven.
Den lærerige sag om irakerne
Sagen om de afviste irakiske asyl-søgere belyses i ny bog fyldt med grundig dokumentation. Men også med en lidt for simpel vinkling, hvor man negligerer det helt basale dilemma, som affæren jo også rummede
Der var tale om et dramatisk forløb, der ikke blot handlede om mennesker i nød, men også om markante linjer i dansk politik. Det handler om de irakiske afviste asylsøgere, der frem til 2009 var genstand for en affære, som de to brødre Anton og Esben Geist i bogen ”De Afviste” forsøger at kortlægge.
LÆS OGSÅ: Grænser for kærlighed
Det gør de gennem to parallelle spor. På den ene side udviklingen i Irak, efter at koalitionen med Danmark på holdet entrede landet for at bekæmpe Saddam Hussein. Og på den anden side situationen herhjemme med de irakiske flygtninge, der fik afslag på asyl og nægtede at forlade landet. Der er tale om en grundigt researchet bog, der på dokumentarisk vis fremlægger hændelserne, og med den detaljerede gennemgang lægges der mindre vægt på læsbarhed. Bogen er tør og opremsende, men har dog åndehuller i form af interview med nogle af de involverede irakere.
Herudover er fortællingen bygget op som et minutiøst anklageskrift mod Anders Fogh Rasmussens (V) regering, hans integrationsministre og støttepartiet, Dansk Folkeparti. Det betyder ikke, at fremlæggelsen ikke langt hen ad vejen fremstår reel, men det betyder, at det enorme dilemma i en sag som denne uden nemme løsninger i for høj grad ignoreres.
Annonce
LÆS OGSÅ: SF-kandidater vil lempe asylregler
De to forfattere lægger nemlig ikke skjul på, at irakerne i deres øjne var ofre for stor uretfærdighed. For det første fordi regeringen systematisk beskrev forholdene i Irak bedre, end de var. Og for det andet fordi de danske magthavere ikke fulgte internationale retningslinjer, men lod sig styre af en ”indre logik, der ikke giver mening uden for Danmarks grænser.”
Da en delegation fra Europa-Parlamentet kom på besøg og tilkendegav, at irakerne burde have opholdstilladelse, reagerede integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) ved at omtale delegationen som ”politiserende”. Ministerens hævdelse af dansk lov karakteriserer den kløft mellem national selvbestemmelse og overnationale normer, der kun siden er blevet mere synlig. Regeringen kæmpede for at få en hjemsendelsesaftale med Irak, og samtidig blev forholdene i asylcentrene op til valget i 2007 et hedt tema på Christiansborg.
LÆS OGSÅ: Grænser for kærlighed
Det gør de gennem to parallelle spor. På den ene side udviklingen i Irak, efter at koalitionen med Danmark på holdet entrede landet for at bekæmpe Saddam Hussein. Og på den anden side situationen herhjemme med de irakiske flygtninge, der fik afslag på asyl og nægtede at forlade landet. Der er tale om en grundigt researchet bog, der på dokumentarisk vis fremlægger hændelserne, og med den detaljerede gennemgang lægges der mindre vægt på læsbarhed. Bogen er tør og opremsende, men har dog åndehuller i form af interview med nogle af de involverede irakere.
Herudover er fortællingen bygget op som et minutiøst anklageskrift mod Anders Fogh Rasmussens (V) regering, hans integrationsministre og støttepartiet, Dansk Folkeparti. Det betyder ikke, at fremlæggelsen ikke langt hen ad vejen fremstår reel, men det betyder, at det enorme dilemma i en sag som denne uden nemme løsninger i for høj grad ignoreres.
De to forfattere lægger nemlig ikke skjul på, at irakerne i deres øjne var ofre for stor uretfærdighed. For det første fordi regeringen systematisk beskrev forholdene i Irak bedre, end de var. Og for det andet fordi de danske magthavere ikke fulgte internationale retningslinjer, men lod sig styre af en ”indre logik, der ikke giver mening uden for Danmarks grænser.”
Da en delegation fra Europa-Parlamentet kom på besøg og tilkendegav, at irakerne burde have opholdstilladelse, reagerede integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) ved at omtale delegationen som ”politiserende”. Ministerens hævdelse af dansk lov karakteriserer den kløft mellem national selvbestemmelse og overnationale normer, der kun siden er blevet mere synlig. Regeringen kæmpede for at få en hjemsendelsesaftale med Irak, og samtidig blev forholdene i asylcentrene op til valget i 2007 et hedt tema på Christiansborg.
På tværs af partier blev forholdene kritiseret, og midt i det hele fødtes partiet Ny Alliance, der ville have centrene nedlagt og irakerne ud i samfundet. Men i sidste sekund sprang Naser Khader og partifæller fra en aftale med oppositionen og slog i stedet følge med Anders Fogh Rasmussen, og da hjemsendelsesaftalen var i hus i maj 2009, spidsede tingene til. Rønn Hornbech kaldte det ”oprørende, usmageligt og klamt”, at oppositionen ville give særbehandling til den flok, der ”maser sig frem i medierne” og sidder ”danske myndigheders henstillinger og ordrer overhørig”, og til sidst søgte en del af irakerne tilflugt i Brorsons Kirke i København. Natten til den 13. august blev kirken ryddet, og et stort menneskeligt og politisk drama var afsluttet.
Bogen er velkommen, for det er et lærerigt drama, der afslører flere ting. Både den letkøbte humanistiske tale og de kolde principielle argumenter; og samtidig bar forløbet vidne om en central udvikling i dansk udlændingepolitik.
Socialdemokraterne stod her fast på en ny, konsekvent stil, der var med til at bane vejen for, at Helle Thorning-Schmidt i dag er statsminister, og forfatterne har naturligvis en pointe, når de hævder, at irakerne blev brikker i et indenrigspolitisk spil.
Bogen dokumenterer overbevisende, at forskellige interesser stod på spil, at en fjern krig kan fremstilles efter behov, og at tonen blev lettere ubehagelig. Men det er problematisk, at det store dilemma ikke fylder mere, for at irakerne blev brugt i andres ærinde udelukker jo ikke det reelle problem angående hensynet til lighed for loven.
Særlovgivning og midlertidig humanitær opholdstilladelse omgås man ikke med lethed, og forfatterne indtager lidt for konsekvent det nemme standpunkt. Irakerne er de krænkede, mens den daværende regering og Dansk Folkeparti repræsenterer kynismen, og med en sådan fast rollefordeling tages der ikke nok højde for, at en sag som denne rummer vide muligheder for følelsesmanipulation og kalkuleret pres på et lands myndigheder.
Sagen om de afviste irakere udgør et vigtigt kapitel i dansk politik, og det er godt at få forløbet kortlagt. Men hvis man dengang opfattede sagen som svær at se blot fra én side, skal man under læsningen af denne bog holde godt fast i tanken.
Anton Geist og Esben Geist: De Afviste – Historien om Danmark og asylansøgerne fra Irak. 271 sider. 249 kroner. Informations Forlag.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
