Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Fransk burkaforbud skal prøves ved retten til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fransk burkaforbud skal prøves ved retten

Muslimsk kvinde iført en niqab, der i Frankrig ikke er tilladt at bære på offentlige steder.

- Colourbox.

Emneord for denne artikel

menneskerettigheder | tørklædeforbud | muslimer | kvinder | burka | domstol | Frankrig | niqab
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

Fransk domstol kan i denne uge for første gang idømme to kvinder en bøde for overtrædelse af burkaforbud. Menneskerettighedsdomstol kan dog omstøde dommen og således stille spørgsmålstegn ved lignende forbud i andre europæiske lande

Antallet af angreb på muslimske kvinder er steget siden Frankrig i april indførte total-forbud mod at tildække ansigtet på alle offentlige pladser. Samtidig kan de første bøder for overtrædelse af det franske burka-forbud blive udstedt i denne uge.

LÆS OGSÅ: Tørklædetyper

5. maj i år anholdt fransk politi to kvinder foran rådhuset i den mindre franske by Meaux. Medbringende en fødselsdagskage til byens borgmester Jean-François Copé og iført niqab-hovedbeklædning ønskede kvinderne at udstille absurditeten ved tørklædeforbuddet, der ifølge dem, blot forøger den anti-muslimske stemning og opdelingen af det franske samfund. Borgmesteren er en af arkitekterne bag den nu fem måneder gamle lov, der af kvindernes forsvarsadvokat anses for at være i strid med de europæiske menneskerettigheder. Det skriver den britiske avis The Guardian.

Fortalerne for burkaforbuddet har argumenteret med, at der skal være ligestilling og beskyttelse af kvinders værdighed. Men efter næsten et halvt år er konsekvenserne af loven i det franske ikke ubetinget positive, skriver The Guardian.

Annonce
Muslimske kvinder fortæller den britiske avis, at de oplever stigende fysisk og psykisk vold på gaden som følge af den nye tørklæde-lovgivning. Almindelige borgere har gentagne gange grebet til selvtægt og forsøgt at rive tørklædet væk fra ansigtet på de kvinder, der trodsede forbuddet. Samtidig har buschauffører afvist kvinder med niqab, ligesom visse butikker og spisesteder ifølge The Guardian nægter kvinder adgang på grund af deres hovedbeklædning.

Enkelte kvinder er i en blanding af desperation og foragt mod den nye lov begyndt at bære en beskyttelsesmaske mod fugle-influenza for både at skjule deres ansigt og udstille det absurde ved loven.

På trods af furoren omkring burka- og niqabforbuddet, er ingen kvinder endnu blevet dømt for at have båret tørklædet offentligt. Det franske politi har anholdt 99 kvinder, og hver gang er sagen blevet rapporteret, men altså uden at en dommer endnu er blevet inddraget.

Det sker for første gang på torsdag, hvor kvinderne fra Meaux kan risikere at blive idømt bøder for deres kage-happening foran det lokale rådhus.

Årsagen til, at de knap 100 anholdte kvinder ikke har fået en bøde, er, ifølge det franske justitsministerium, at myndighederne foretrækker ”dialog” frem for straf. Advokat Gilles Devers, der er forsvarer for kvinderne mener dog, at grunden er en anden. Det franske burkaforbud er i modstrid med de europæiske menneskerettighedslove om personlig frihed og religionsfrihed, siger han til The Guardian.

Devers vurderer, at myndighederne er urolige for hvad en fransk tørklædedom kan føre til, og siger at man straks vil appellere sagen til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvor sagen sandsynligvis vil blive omstødt og således stille den franske stat i et dårligt lys.

LÆS OGSÅ: Flere burkaforbud på vej i Europa

Det kan potentielt få stor betydning for muslimer i flere europæiske lande, herunder Danmark, der enten har indført eller overvejer at indføre et forbud mod burka og niqab.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Fransk burkaforbud skal prøves ved retten

E., publiceret d.20/09 18:53 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fransk burkaforbud skal prøves ved retten
"Samtidig har buschauffører afvist kvinder med niqab, ligesom visse butikker og spisesteder ifølge The Guardian nægter kvinder adgang på grund af deres hovedbeklædning."
---------------
Her er ikke tale om en hovedbeklædning, men om maskering!
Niqab og burka er maskering, dog kun af kvinder(kønsdiskriminerende).
Det bør være naturligt i Europa at færdes - til dagligt - uden maskering.
Jeg synes, at det er naturligt at afvise maskerede personer, dog sørgeligt, at det er almindelige mennesker i udførelsen af deres job, som skal ta' konfrontationerne, fordi EU har vattede politikere, som ikke en gang for alle i hele EU forbyder og håndhæver disse kvindediskriminerende maskerings-klæder, som nogle fanatikere har indført i Europa.
Del Link

hvis' frihed?

lizzie, publiceret d.21/09 13:05 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fransk burkaforbud skal prøves ved retten
Hver gang den islamiske ideologis behov for at tildække den ene halvdel af befolkningen debatteres skal vi tvangsindlægges til at høre om menneskerettighederne for denne ideologis udøvere.
Men hvad med OS, der sætter retten (inkl. pligten) til tage ansvar for at vore fælles anstrengelser for et velfungerende demokrati er til gavn for alle højt? '
Vores samfundsmodel, bygget på ligeværdighed mellem køn, - mellem klasser, kan ikke bære at nogle få saboterer disse rettigheder/pligter. Min gode opdragelse stopper mig fra at rive forklædningen af niqabkvinden; men trangen er der!
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​