Forældre kan skilles, men ikke fra deres barn

Lotte Kappelskov Davidsen understreger dog, at bogen ikke er en mirakelkur.

”Man kan ikke bare erstatte en problematisk historie med en god historie, og så går det lige op. Det handler om at erkende, at der er mange forskellige historier, men at vi kan vælge, hvilke fortællinger vi vil definere os selv ud fra,” siger hun.

De historier har selv mindre børn fra omkring fireårsalderen ifølge de to forfattere brug for. For det er nødvendigt at forklare årsagen til skilsmissen, for at børnene ikke skal tænke, at det er deres skyld, at forældrene går fra hinanden.

For nogle forældre kan det dog være svært at udfylde bogen og dermed mindes tiden før skilsmissen.

”Men det er muligt at bruge bogen på mange måder. Det er fint at udfylde den sammen som forældre, men det vil ofte ikke være muligt, og så er det bedre at gøre det hver for sig. Nogle gange er det måske kun den ene forælder, som har lyst, men det kan barnet også få meget ud af. På samme måde er det heller ikke nødvendigt at udfylde hele bogen, rækkefølgen er ikke væsentlig, ligesom den kan tages frem år efter år,” siger Henny Nør-gaard.

Også ældre børn og sågar voksne kan have glæde af at overveje spørgsmålene. For som Henny Nørgaard siger, så er det aldrig for sent at få en lykkelig barndom.

Børn har brug for at vide, at der har været en dejlig tid forud for skilsmissen. Og at den kærlighed, som forældrene har til barnet, ikke ændrer sig trods bruddet.

”Barnet har behov for at vide, at det er mor og far, der skal skilles, men at de ikke skal skilles fra barnet, og at de fortsat vil passe på det,” siger Lotte Kappelskov Davidsen.

Selvom det kan være relevant for alle børn – skilsmissebørn som ikke-skilsmissebørn – at få fortællingen om barndommen, er det særlig vigtigt for børn i familier, hvor forældrene ikke længere bor sammen.

”Hvis man ikke er vokset op med begge forældre, kan det være svært at tale om livet, dengang man var én samlet familie. Og særligt også hvis forældrene har fået nye partnere. Bogen kan hjælpe familierne til at sætte ord på det, der måske ikke bliver talt så meget om,” siger Henny Nørgaard.

Bogen til skilsmissefamilier er samtidig en del af en bogtendens, som kan kaldes skriv dem selv-bøgerne. En af de mest kendte og bedst solgte er Birgit Meisters ”Bogen til mine kære”, hvor den tidligere DR-medarbejder giver praktiske råd til begravelsen, og hvor der også er plads til, at den afdøde selv har kunnet skrive ønsker til begravelsen, erindringer og praktiske oplysninger om for eksempel forsikringsselskab og testamente. Andre bøger af samme slags er rettet mod familier, hvor en af forældrene skal udsendes som soldat, og typen af bøger findes også til børn og unge, der har mistet.

Ifølge Klaus Æ. Mogensen, fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning, er bogfænomenet udtryk for en stigende grad af individualisering.

”Vi vil gerne have skræddersyede produkter frem for noget, der er masseproduceret. Især ved så personlige situationer som en begravelse og en skilsmisse er den individuelle fortælling vigtig,” siger han.

Klaus Æ. Mogensen peger på, at bøgerne, hvor familier eller enkeltpersoner selv er forfattere, også er et tegn på, at vi gerne vil være kreative og skrive vores egen historie.

”Det her kan være en måde, man er kreativ på, uden at det bliver for kompliceret. Man skal ikke skrive hele bogen selv, for nogen har gjort forarbejdet,” siger han, men understreger dog, at typen af bøger er og formentlig også forbliver en niche.

anne.jensen@k.dk