Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Presset på begravelsesmonopol vokser til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Presset på begravelsesmonopol vokser

1 / 3

Folk, der alle dage har kørt motorcykel, vil måske gerne transporteres med motorcykelkraft, når de skal begraves, mener bedemand Jesper Lund. Og en rustvogn kan jo laves på mange måder, så bedemændene kan tilbyde folk den begravelse, de ønsker.

- motorcyclefunerals.com

Fakta

Begravelse

Alle godt 2100 kirkegårde i Danmark er folkekirkelige med undtagelse af en muslimsk gravplads i...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

folkekirke | begravelse | kirkeministeriet | ateist | kirkegårde
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

MED BILLEDSERIE Danmarks største sammenslutning af bedemænd kritiserer folkekirken for monopollignende tilstande ved begravelser. Kirkeministeriet bør lempe på de restriktive regler, så folk kan begraves, som de ønsker, lyder det

Presset vokser for at få lempet lovgivningen, så folk kan begraves uden om kirken.

LÆS OGSÅ: Ny ateistbedemand udfordrer kirkens begravelsesritual

I den seneste meningsmåling, som Megafon har foretaget for Begravelse Danmark, er det 25 procent af befolkningen, der hverken ønsker præstens ord eller at blive lagt til hvile på en kirkegård, når de skal begraves. De ønsker alternativer til kirkens ritualer og begravelsespladser. Og det får nu Danmarks største kæde af bedemænd, Begravelse Danmark, til at reagere:

”Det er brandærgerligt, at folk ikke selv kan få lov til at vælge. Har man aldrig sat sine ben i en kirke, tror man ikke på Gud, og er man måske endda ateist, er det mærkeligt, at man reelt ikke har nogen alternativer,” siger Mogens Balling, der er administrerende direktør i Begravelse Danmark.

Annonce
Han mener, at Kirkeministeriet og lovgivningen må følge med tiden, så det i højere grad bliver op til folk selv, hvor og hvordan begravelse og ceremoni skal foregå. I Danmark er det nemlig ikke tilladt at blive begravet i uindviet jord, hvilket reelt er det samme som en kirkegård. Og når begravelsen alligevel foregår ved kirken, ender det alt for ofte med at være præsten, der også forestår ceremonien af praktiske grunde, selvom det er imod manges ønske, lyder det fra Mogens Balling.

Det stigende ønske om selv at være herre over egen begravelse er en udvikling, Gitte Lunding Johansen kan nikke genkendende til. Hun er antropolog og leder af Kulturcenteret ASSISTENS, som forsker i begravelseskultur.

”Den stigende individualisering rammer nu for alvor begravelsesritualet. Man er gået fra at være begravet til at blive begravet. Ceremonien og den personlige iscenesættelse betyder ofte mere end det at ligge i jorden,” siger Gitte Lunding Johansen.

Hun mener, at der er tale om en blandingskultur, hvor man nu også i døden shopper rundt efter, hvad der passer en bedst.

”De fleste tror på noget forskelligt og vil begraves i overensstemmelse med den tro eller det liv, de har levet. Jeg har oplevet eksempler på, at folk vil begraves til musik af Elvis og til pyntning med Madonna-lys, og en rocker, der fik en kæmpe bautasten som sin gravsten,” siger hun.

I 2008 ændrede Kirkeministeriet på loven, så man nu kan sprede asken over havet. Desuden findes der en muslimsk gravplads, og enkelte frimenigheder har deres egne gravpladser. Men ellers er der reelt ikke nogen alternativer. Kirkeministeriet har åbnet muligheden for skovkirkegårde, hvor ens urne kan begraves i naturen. Det projekt har været på tegnebrættet i flere kommuner, men endnu har den første skovkirkegård ikke set dagens lys.

Det har tidligere fået SF’s kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge til at beskylde Kirkeministeret for at forsøge at fastholde folkekirkens monopol på døden ved at gøre det unødigt svært for kommunerne at leve op til Kirkeministeriets vedtægter.

Selvom kirken fortsat har så godt som monopol på begravelser, er der god grund for præsterne til at frygte udviklingen, mener Peter Lüchau, der er religionssociolog ved Syddansk Universitet.

”Mange kirker er kun i kontakt med folk i menigheden ved dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Hvis kirkerne så mister deres monopol på begravelse, er det et voldsomt tab. For hvis præster kun skulle begrave dem, der troede på dem, ville de ikke have meget at lave,” siger han og tilføjer, at han godt kan forstå, at ateister og andre ikke-troende gerne vil begraves uden kirkelig indblanding.

Henrik Wigh-Poulsen, der er præst og domprovst i Odense, er skeptisk over for ønsket om alternative begravelser. Ifølge ham har evangelierne et sprog og en trøst, som alternative begravelser slet ikke kan hamle op med:

”Jeg mener, det er en fattig omgang ikke at have den kirkelige ceremoni omkring en begravelse. Her træder man ind i en større sammenhæng, hvor der sættes store ord på vores liv og død og det, som vi håber kommer efter. Desuden handler det ikke kun om den afdøde, men også om at sprede håb til de efterladte, som skal bærer sorgen og savnet,” siger han.

LÆS OGSÅ: Ny ateistbedemand udfordrer kirkens begravelsesritual

Han mener, at folkekirken derimod bør reagere og blive bedre til at forklare befolkningen, at kirken tilbyder en både meningsfuld og smuk afgang på livet.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Presset på begravelsesmonopol vokser

Chr R Pedersen, publiceret d.21/09 10:00 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Presset på begravelsesmonopol vokser
Det er noget vrøvl, når Mogens Balling påstår at præsten kommer til at stå for begravelsen af praktiske grunde. For det første er det ikke alle kirkegårde, hvor der er en kirke. Ofte er der på de store kirkegårde tale om et kapel. Og nu er der jo også både kommunale og kiekeligt drevne kirkegårde.

For det andet så er det nærliggende at tro, at når Begravelse Danmark går ud med sådan en melding, er det fordi de som brancheorganisation øjner en god forretning, hvis de kunne skabe et behov for alternative begravelsesmåder. De vil med andre ord gerne sælge en karettur med en lyserød kiste rundt om Københavns rådhus for at tjene ekstra på begravelserne. Eller en sejltur på limfjorden. Der er penge i det for bedemændene.

De fleste præster står med et modsat problem end det skitserede. Præster søger ikke at pådutte kirkelige begravelser til folk. I stedet møder præsterne et ønske fra pårørende om, at en person der ikke er medlem af folkekirken skal have en kirkelig begravelse. Her gælder det så om at stå fast som præst og repektere at folk har meldt sig ud eller valgt ikke at være medlem. Jeg hører selv til en af dem, der kategorisk afslår at begrave ikke-medlemmer. Men det er ikke altid populært, hvis de pårørende gerne ville have en præst med.

Herfra må opfordringen lyde, at folk får talt deres begravelsesønsker igennem med deres pårørende. Så undgår man at stå i en ubehagelig situation.

Men jeg må også sige, at når folk har valgt at være medlem af folkekirken, så skal man også tage det alvorligt. Så er det fordi de mener noget med deres medlemskab af kirken. Også selv om de måske ikke sidder der hver søndag.

Mvh,

Christian Roar Pedersen
Sognepræst i Hals og mediekonsulent i Folkekirkens Informationstjeneste i Aalborg Stift
Del Link

Presset på begravelsesmonopol vokser

poul erik, publiceret d.21/09 12:01 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Presset på begravelsesmonopol vokser
Kære "bedemænd" (begravelsesforretningsmænd/kvinder)

Husk at ritualer ikke er af det onde, men er samlende i svære situationer - så som begravelser.

Det er svært at forholde sig til jeres "sang" eftersom ca.4.5 mill.danskere er medlemmer af den "Evangeliske luthersk Folkekirke" og mange flere en 10.000 er medlemmer af kristne frikirker i Danmark.
De må alle mene det alvorligt - eller drager "Danske bedemænd" deres religiøse ståsted i tvivl?

Måske er det "brødnid" mere end omsorg for afdøde og efterladte, der driver jeres ærinde.
Så vidtjeg ved er der ikke lov for, hvem der kan benytte de kommunale kirkegårdskapeller / kirkegårde / eller få spredt aske over havet.
Problemet er vel ikke så stort i virkelighedens verden, sådan som det serud til atvære i bedemændenes verden?
Hvor mange mange er det på landsplan, der ikke ønsker kirkelig begravelse?
Hvad er der i vejen for at de kan blive begravet uden et "fast" (kirkeligt) ritual?
Hvor stor er problemet/udfordringen egentlig?
Det ønsker jeg at vide.
Bedemændene må helst sikkert have svaret.

Med venlig hilsen
Poul Erik Jensen
Svendborg
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​