Det er noget vrøvl, når Mogens Balling påstår at præsten kommer til at stå for begravelsen af praktiske grunde. For det første er det ikke alle kirkegårde, hvor der er en kirke. Ofte er der på de store kirkegårde tale om et kapel. Og nu er der jo også både kommunale og kiekeligt drevne kirkegårde.

For det andet så er det nærliggende at tro, at når Begravelse Danmark går ud med sådan en melding, er det fordi de som brancheorganisation øjner en god forretning, hvis de kunne skabe et behov for alternative begravelsesmåder. De vil med andre ord gerne sælge en karettur med en lyserød kiste rundt om Københavns rådhus for at tjene ekstra på begravelserne. Eller en sejltur på limfjorden. Der er penge i det for bedemændene.

De fleste præster står med et modsat problem end det skitserede. Præster søger ikke at pådutte kirkelige begravelser til folk. I stedet møder præsterne et ønske fra pårørende om, at en person der ikke er medlem af folkekirken skal have en kirkelig begravelse. Her gælder det så om at stå fast som præst og repektere at folk har meldt sig ud eller valgt ikke at være medlem. Jeg hører selv til en af dem, der kategorisk afslår at begrave ikke-medlemmer. Men det er ikke altid populært, hvis de pårørende gerne ville have en præst med.

Herfra må opfordringen lyde, at folk får talt deres begravelsesønsker igennem med deres pårørende. Så undgår man at stå i en ubehagelig situation.

Men jeg må også sige, at når folk har valgt at være medlem af folkekirken, så skal man også tage det alvorligt. Så er det fordi de mener noget med deres medlemskab af kirken. Også selv om de måske ikke sidder der hver søndag.

Mvh,

Christian Roar Pedersen
Sognepræst i Hals og mediekonsulent i Folkekirkens Informationstjeneste i Aalborg Stift

Kære "bedemænd" (begravelsesforretningsmænd/kvinder)

Husk at ritualer ikke er af det onde, men er samlende i svære situationer - så som begravelser.

Det er svært at forholde sig til jeres "sang" eftersom ca.4.5 mill.danskere er medlemmer af den "Evangeliske luthersk Folkekirke" og mange flere en 10.000 er medlemmer af kristne frikirker i Danmark.
De må alle mene det alvorligt - eller drager "Danske bedemænd" deres religiøse ståsted i tvivl?

Måske er det "brødnid" mere end omsorg for afdøde og efterladte, der driver jeres ærinde.
Så vidtjeg ved er der ikke lov for, hvem der kan benytte de kommunale kirkegårdskapeller / kirkegårde / eller få spredt aske over havet.
Problemet er vel ikke så stort i virkelighedens verden, sådan som det serud til atvære i bedemændenes verden?
Hvor mange mange er det på landsplan, der ikke ønsker kirkelig begravelse?
Hvad er der i vejen for at de kan blive begravet uden et "fast" (kirkeligt) ritual?
Hvor stor er problemet/udfordringen egentlig?
Det ønsker jeg at vide.
Bedemændene må helst sikkert have svaret.

Med venlig hilsen
Poul Erik Jensen
Svendborg