Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Pave Benedikt har fået ridser i lakken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pave Benedikt har fået ridser i lakken

1 / 3

Da paven besøgte Bayern for fem år siden, jublede avisen Bild-Zeitung ”Vi er pave” og beskrev dermed tyskernes stolthed over – og samhørighedsfølelse med – paven. I disse dage kan man se avisforsiden genoptrykt i højhusstørrelse i det centrale Berlin i anledning af pavens besøg i byen, der begynder i morgen. –

- Carsten Koall/AFP/Scanpix.

Fakta

Paven i Tyskland

Pavens rejse i Tyskland finder sted fra torsdag den 22. til søndag den 25. september. Han besøger...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

Tyskland | benedikt | katolske kirke
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

Pave Benedikt XVI besøger et land, hvor den katolske kirke er i dyb krise, og hvor tyskerne i dag er splittede i deres forhold til paven, som ellers skabte stolthed over hele Tyskland ved sin udnævnelse for seks år siden

Mens de sidste forberedelser til pave Benedikt XVI’s besøg i Tyskland fra i morgen og frem til søndag er i gang, kan man konstatere, at den tyske befolkning generelt – og de tyske katolikker specifikt – er splittede omkring ”tyskerpavens” rejse til sit fødeland.

LÆS OGSÅ: Protestanterne glæder sig

I medierne kritiseres han ofte for at være reaktionær og realitetsfjern, og ifølge diverse meningsmålinger interesserer flertallet af tyskere, cirka 70 procent, sig ikke for pavens rejse.

Blandt pavens tilhængere er der derimod så stor begejstring for katolikkernes overhoved, at kirken er blevet tvunget til at arrangere en messe for masserne, der skal finde sted i Berlin. For nogle katolikker er paven ligefrem blevet kult, hvilket tydeligst kommer til udtryk i de byer i delstaten Bay-ern, hvor paven har haft sit virke, før han kom til Rom: Hans fødehjem i byen Marktl am Inn er blevet gjort til museum, og i byen bages der pavebrød og brygges paveøl på livet løs. Joseph Ratzinger er også æresborger i mange byer, og adskillige gader og pladser er blevet opkaldt efter ham.

Annonce
Kultdyrkelsen står i skarp kontrast til den kendsgerning, at den katolske kirke mister medlemmer som aldrig nogensinde før i efterkrigstidens Tyskland.

Alene i 2010 meldte næsten 182.000 mennesker sig ud af kirken, og for første gang har kirken dermed færre dåber end udmeldelser. Medlemsflugten er en konsekvens af de seneste års mange afsløringer af katolske præsters sexovergreb på børn og unge.

I det hele taget er det især Vatikanets syn på sex, der skaber debat. Flere katolske teologer, psykologer og sociologer beskylder paven for at have et antikveret forhold til især homoseksualitet og prævention. Et evigt tilbagevendende tema i de tyske medier er også kritikken af præsternes pligt til at leve i cølibat. Cirka 300 tyske teologer har underskrevet en erklæring, hvori Vatikanet opfordres til at overveje at tillade gifte præster.

Ifølge flere meningsmålinger mener mindst 60 procent af katolikkerne, at præster bør have ret til at gifte sig. Et stigende antal katolikker er begyndt at vise aktiv modstand mod cølibatet, og i adskillige kirker landet over holdes der hver uge torsdagsbønner, hvor menighederne beder for en snarlig afskaffelse af det såkaldte ”pligtcølibat”.

De får støtte fra en række kendte katolske politikere, der har opfordret paven til at give grønt lys for gifte præster. Det samme ønsker Forbundet af Tysk Katolsk Ungdom og De Tyske Katolikkers Centralkomité.

Pave Benedikt XVI besøger således et land, hvor den katolske kirke er i dyb krise.

På den ene side forlanger flere teologer og lægfolksorganisationer fornyelser inden for kirken, og på den anden side afviser et mindretal, der i nogle meningsmålinger udgør næsten 40 procent af katolikkerne, enhver form for forandringer.

Ifølge Matthias Drobinski, der er uddannet historiker, teolog og journalist og er den store tyske avis Süddeutsche Zeitungs ekspert på området katolicisme, er katolikkerne delt op i to lejre, der spalter kirken lige fra lægfolk og op til biskopperne. Formanden for den katolske bispeskonference, Robert Zollitsch, opfordrer kirken til at overveje, hvordan den bedst kan forandre sig, hvorimod Kölns biskop, kardinal Joachim Meisner, afviser forandringer og forlanger, at biskopperne skal skærpe kirkens trosprofil.

”Kirken er i øjeblikket som et rådyr, der ikke ved, om det skal løbe frem eller tilbage i det sikre krat. Kirkens syn på prævention er for eksempel ikke i overensstemmelse med flertallet af katolikkers holdning. Alene den kendsgerning, at vi ikke har mange børnerige familier, er et bevis for, at næsten alle katolske ægtepar benytter prævention, uanset hvad Vatikanet siger. Vi oplever i det hele taget en strukturel uærlighed inden for kirken. Præsterne rådgiver imod Vatikanets anvisninger, men de gør det i det stille for ikke at få problemer,” siger Matthias Drobinski.

I de seneste måneder har flere prominente personer valgt offentligt at stå frem og forsvare paven og hans holdning til prævention og cølibat. Det drejer sig blandt andre om den kendte journalist Matthias Matussek fra magasinet Der Spiegel og de tyske ugeblades yndlingsfigur, den adelige Gloria von Turn und Taxis.

En af dem, der argumenterer velovervejet for at bevare den katolske kirke i sin nuværende form, er Peter Seewald. Han er journalist og forfatter og har i 2010 udgivet bogen ”Licht der Welt”, hvor han interviewede paven.

”Hvornår har en pave succes? Når han er i stand til at fordoble medlemstallene? Når han har gode meningsmålinger? Nej! Det drejer sig om langt mere end det, måske endda om alt! Er det ikke herligt at have en person som paven i en tid, hvor ingen højere værdier anerkendes, hvor falskneri og endda ofte løgn betragtes som den eneste rigtige adfærd i samfundet? Pavens holdninger er ubestikkelige, og hans stemme er en pålidelig vejviser,” skriver Peter Seewald i Süddeutsche Zeitung.

I et interview til samme avis advarer forfatteren Martin Mosebach imod at forandre den katolske kirke netop nu.

”Politisk set ville det være en katastrofe, hvis kirken netop nu, hvor den er under pres fra medierne, skulle smide sine principper over bord på grund af svaghed og angst. Hvis kirken – imod sin tradition – skal gøre cølibatet til en frivillig valgmulighed for præsterne, så kan det kun ske i en situation, hvor kirken er stærk, for ellers brydes alle diger. Vi må ikke begå den fejltagelse kun at betragte vores egen nutid som den eneste gyldige tid. Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at alle forhold ændrer sig radikalt. Netop derfor er det så farligt for kirken kun at have øje for nutiden. Jeg vil endda påstå, at det, der vækker mishag i vores nutid, med største sandsynlighed er det mest bæredygtige i fremtiden.”

Det er altså lidt af en spagat, som paven skal begå, hvis han skal gøre begge fløje i den katolske kirke tilfredse under sit besøg i Tyskland.

”Paven må ikke holde en tale, som øger splittelsen blandt katolikkerne her i landet, for det ville skade kirken meget. Det er sikkert noget, han vil gøre alt for at undgå,” siger Matthias Drobinski.

Allerede nu er pavebesøget meget omstridt. Cirka 100 tyske politikere vil holde sig væk, når paven taler i det tyske parlament i morgen. De boykotter paven blandt andet i protest mod hans holdning til homoseksualitet. Der er også planlagt demonstrationer imod paven i både Berlin, Erfurt og Freiburg.

”Demonstranterne udgør kun et lille tal, men de vil sætte deres præg på besøget, og det er en forskel i forhold til pavens tidligere besøg i landet,” siger Drobinski.

Da paven besøgte Bayern for fem år siden, jublede avisen Bild-zeitung ”Vi er pave” og beskrev dermed tyskernes stolthed over – og samhørighedsfølelse med – paven.

LÆS OGSÅ: Paven skal på statsbesøg hos sine landsmænd

”Den følelse er forsvundet, og paven har fået ridser i lakken. I årene 2005-2006 ville ingen sige noget dårligt om paven. Dengang var der stor begejstring for Benedikt, og folk sværmede for hans kloge tekster og taler. Nu præger den helt modsatte holdning stemningen i landet. Jeg oplever ofte, at folk slet ikke vil høre, hvad paven har at sige. Konsekvensen er desværre, at paven i dag har meget svært ved at få folk til at forstå, hvad han siger, selv når han siger noget klogt og godt,” siger Matthias Drobinski.

dachs@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Pave Benedikt har fået ridser i lakken

britt, publiceret d.21/09 12:43 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Pave Benedikt har fået ridser i lakken
I en tid, hvor det hele handler om at være populær, moderne og have gode meningsmålinger, er det nu ret betryggende, at der er steder, som den katolske kirke, der finder den slags irrelevant.
Hvor skuffende ville det ikke være, hvis man i den kirke begyndte at overveje at vie homoseksuelle? Det er jo kommet på mode! I givet fald ville medlemsflugten nok resultere i en næsten tømt kirke. Man er begyndt at bløde op, når det drejer sig om kondomer, og det er også på tide, når man tænker på, hvor mange der dør af aids i udviklingslandene. Som artiklen fortæller, tager folk deres egen samvittighed mere alvorligt end kirkens bud om "nul antikonception". Så vidt jeg ved, er det også, hvad det andet vatikankoncil opfordrer til: Gud taler igennem samvittigheden. Selvfølgelig er det uansvarligt og det strider imod samvittigheden, at få flere børn, end man har kræfter, overskud eller råd til.
Ægte visdom, klogskab og sandhed har under alle omstændigheder trange kår i vore dage, hvor de allerfleste mennesker har zapper-hjerner og kun kan rumme det overfladiske og dagens nyheder, så pavens visdom er nok ikke den eneste, der går hen over hovedet på folk.
Del Link

Sv. Pave Benedikt har fået ridser i lakken

Jørgen Christensen, publiceret d.21/09 19:18 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Pave Benedikt har fået ridser i lakken
britt skrev:
I en tid, hvor det hele handler om at være populær, moderne og have gode meningsmålinger, er det...


Netop! En vædentlig grund til, at jeg understøtter folkekirkens brud med staten er, at så kan denne kirke BEVARE en kristen kultur, fyldt med åndelige rigdomme. Sådan at når den verdslige lider skibbrud, så har man stadig noget menneskeligt værdifuldt at falde tilbage på - udover at købe skydevåben, lave personlige lagre af fødevarer, osv.

Vi prøvede jo et tilbagefald efter romerriget. Og efter USA-"riget" kommer der nok også et stort tilbagefald.

Når jeg sætter anførselstegn omkring USA-riget, så er det fordi, det aldrig erklærede sig som sådant, men udelukkende som forkæmpere for fred, frihed, osv. Dette virkede naturligvis noget anstrengt, når man så aktivt indstiftede krigsberedskab imod det ydre rum oma. Samt udstrakte "farerne" til hele jorden og alle dens mennesker.

Ha! Løgnens imperium! Fuldt på højde med de af Platon og Aristotelses nedvurderende bedømmelser af det athenske demokrati.

Hvis vi skal lære af historien, så skal man væbne sig både med private netværk, og med direkte personlige forbindelser. En privat arbejdsdeling! At lade det offentlige overtage al arbejdsdeling gør det slet og ret for dyrt og skadeligt for egentligt levende mennesker. Måske ikke for "virtuelle" væsener i form af firmaer og korporationer.
Og jeg ved godt, at en fjernelse af disse juridiske "væsener" vil kunne skære navlestrengen over på partistøttende "væsener". Men til hver en tid må man jo prioritere de levende over de imaginære?
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​